Som jeg skrev i ”Sådan får du Nyt Job trods Finanskrise!”, så er jobmarkedet ved at ændre sig. Stillinger slås ikke offentligt op i samme omfang, arbejdsgiverne bruger nye veje til at nå ansøgerne, jobsikkerhed er et forældet begreb, hierarkiske titler og karrierestiger er ved at blive afløst af projektkompetencer og resultatskabelse, og så skal du tænke på dig selv som et brand! Du skal lægge en markedsføringsstrategi for dig selv, ikke kun i jobskifte situationen, men generelt for hele din karriere.

I disse tider får du selvsagt ikke så meget ud af at sidde og vente på, at det rigtige job dukker op i søndagsavisen. Det kan tage meget lang tid. Du er nødt til at gøre en større indsats selv. Arbejdsgiverne ved jo ikke, at du eksisterer, og hvor fantastisk du er, hvis ikke du får mulighed for at fortælle dem det!

Hvis du vil have et nyt job, så skal du selvfølgelig overveje at bruge hele paletten af metoder. Stillingsannoncer, jobdatabaser, CV-databaser, rekrutteringsfirmaer, LinkedIn, uopfordrede ansøgninger, netværk mv.

Men husk, at hvis du vil tage din jobsøgningsproces seriøst, så er det faktisk et fuldtidsjob i sig selv. Så du har ikke en hel masse tid til rådighed, til at følge alle rådene, holde øje med alle databaser, og dyrke hele netværket på én gang. Hvis du endda har et job i forvejen, så er din tid altså rigtig knap!

Du er nødt til at prioritere, hvilke af alle de jobsøgningsmetoder, der findes, du vil bruge. Hvilke passer bedst til din type job, din baggrund, din branche og din personlighed? Brug tiden på de metoder, du udvælger. Drop resten!

Den metode, jeg beskriver her, er en, som jeg ved, virker. Prøv den, hvis den passer til dig.

Jamen, hvad skal du så gøre?

For det første, er du nødt til at vide, hvad du vil! Så skal du finde ud af, hvilke virksomheder, der passer til dig. Og til sidst skal du i kontakt med dem.

1. Skridt: Hvad vil du?

Det er for nogle det nemmeste spørgsmål af alle, mens det for andre er det sværeste spørgsmål af alle.

Men du får ikke noget job, med mindre du både ved, hvad du gerne vil, og kan formulere, hvad du vil have. Enhver arbejdsgiver vil spørge, hvad du brænder for, og hvor du ser dig selv om 5 år, så du kan lige så godt finde ud af det før samtalen. Også for din egen skyld, så du ikke efter 3 måneder befinder dig i et job, som du bare slet ikke bryder dig om.

Hvis du står i en situation, hvor du kun ved, hvad du ikke vil, eller bare er generelt uafklaret, så søg hjælp. Hyr en coach, tal med dine venner, brug bøger, blogs og hvad der ellers er på markedet.

En øvelse at starte med: Tænk tilbage på de tidspunkter i dit liv – arbejdsmæssigt eller privat – hvor du har strålet som en nyslået mønt. Hvilke kompetencer havde du i spil dengang? Hvem var du sammen med? Hvilken udfordring overvandt du? Hvad fortæller det dig om, hvor du er bedst?

2. Skridt: Hvilken kultur, værdier mv. skal din nye virksomhed have?

Du skal ind i en virksomhed eller organisation, det passer til dig. Det nytter ikke noget, hvis du er en ekstremt kreativ og innovativ person, der elsker at tænke og skabe nyt, at du søger ind i en virksomhed, der gør alting efter samme bureaukratiske regler, som de gjorde for 200 år siden, og som for øvrigt er en driftsvirksomhed uden nævneværdig nyudvikling.

Hvis du til gengæld søger regelmæssighed og tryghed, så er det netop denne virksomhed, der passer til dig.

Du skal ind i en organisation, der har en hel masse værdier tilfælles med dig. Måske ikke alle, men nok til, at du helhjertet kan arbejde for den vision, som virksomheden har. Jeg oplever de fleste tilfælde af stress blandt medarbejdere og ledere, der er i organisationer, hvor deres værdier slet ikke stemmer overens med virksomhedens værdier.

En øvelse at starte med: Udvælg nogle kolleger og venner. Bed dem hver om at give dig 3 ord, som de synes beskriver dig. Giv dem fred til at tænke – de kan vende tilbage på en mail, når de har tænkt. Tag imod de 3 ord uden at diskutere dem, men spørg gerne, hvorfor de har valgt lige disse 3 ord. Tænk så over, hvad du har fået at vide, og hvad det siger om, hvilken person du er, og hvilke værdier du har.

3. Skridt: Find virksomheder/brancher.

Ud fra, hvad du gerne vil arbejde med, og hvilke værdier du har, så skal du nu til at finde ud af, hvilke virksomheder, der vil være et godt match for dig.

Der er ingen anden vej til dette end grundig research. Det er søgning på nettet, efter brancher, størrelse, strategi mv.

Her kan du få god brug af dit netværk – det, du selvfølgelig har bygget op, siden du gik i folkeskole! Ellers se at komme i gang! LinkedIn er fremragende til denne opgave.

Når du har en ide om, hvad du gerne vil arbejde med, og hvad du kan bidrage med, så kan du spørge dit netværk, om de kender nogle virksomheder, der indeholder dine krav.

Når du så får nogle ideer tilbage fra netværket, kan du gå dybere i research med disse. Find også ud af, om du har netværk eller netværks netværk, der arbejder i disse virksomheder. Har du det, så spørg om du må byde på en kop kaffe, mod at du må få lov til at stille spørgsmål.

Find ud af, hvor i disse virksomheder, du kunne være interesseret i at arbejde, og få specifikke oplysninger om afdelinger og nøglepersoner. Søg også i mediedatabaser efter presseomtale. Rekvirer regnskaber og andet materiale, hvis det er tilgængeligt.

Find ud af, hvilke afdelinger, chefer, divisioner, der laver det, du gerne vil lave. Find ud af, om de har nogle udfordringer, som du ved, du kan bidrage med løsningen til. Find ud af alt det, du overhovedet kan.

Advarsel: Lad være med at bruge dit netværk på dette stade til at bede dem skaffe dig et job! Brug netværket til at skaffe dig de oplysninger, du har brug for, for selv at skaffe dig et job! Du skal selvfølgelig orientere dit netværk om, at du søger job, og vigtigst, hvad det er, du søger. Vær konkret, der er ikke noget værre end ukonkrete henvendelser fra sit netværk! ”Jeg vil gerne arbejde med mennesker, og med noget kreativ, kender du nogen steder?” – det er noget af det værste, at skulle forholde sig til!

Når du er færdig med alt dit forberedende arbejde, så kan du involvere netværket på en anden måde: Skriv hvad du vil lave, hvilke firmaer, du gerne vil ind hos, hvilke brancher, nationalt/internationalt, rejsemuligheder og andre oplysninger, der gør, at dit netværk kan hjælpe dig med noget konkret. Det vil vi helst – vi har ikke tid til gættekonkurrencer.

Netværk kan godt hjælpe dig med et job, når du er helt afklaret, og hvis (!), du har sørget for, at du har et brand. Ingen anbefaler en person, de ikke enten kender, eller har hørt godt om til deres egen arbejdsplads.

4. Skridt: Skriv direkte til chefen – beskriv dit bidrag.

Når du har oplysninger om et interessant sted, og har fundet ud af, hvilke udfordringer, de har for tiden, så skriv en ansøgning direkte til chefen. En ansøgning, hvor du begejstret fortæller om, hvorfor du gerne vil arbejde for ham/hende, og vigtigst, hvad du kan bidrage med, for at løse chefens udfordringer og forbedre hans/hendes resultat.

Ved du hvilke 3 udfordringer, der ligger på chefens skrivebord, og kan du sandsynliggøre, at du kan fjerne en af dem – så har du skaffet dig adgang til denne chefs opmærksomhed.

Og et godt råd: Skriv til den leder, der står i spidsen for den afdeling, du er interesseret i. Lad være med at skrive til HR! Du kan godt spilde en masse tid med at skrive masser af kanongode ansøgninger til en masse HR-afdelinger, men det er altså for det meste spild af tid! Køb en lottokupon i stedet, chancen for gevinst er til stede, men du skal godt nok være heldig. Nogle HR-afdelinger har god føling med de forskellige afdelinger, men mindst lige så mange steder er HR-folk nogle specialister, lederen bruger, når denne har besluttet sig for at ansætte. Det er altid en leder, der ud fra strategien, arbejdsopgaverne og budgettet beslutter sig for at ansætte – det er aldrig HR-afdelingen.

HR-afdelinger får så mange uopfordrede ansøgninger, at de som oftest bare lægger dem i et arkiv, så de kan finde dem igen, hvis der kommer en leder og spørger efter en speciel type medarbejder. Så du kan være heldig, men igen, det kan du også være i lotto. Ansøgninger til HR er som oftest også blot et CV med et følgebrev – og det, en leder har brug for, er noget mere end det. Med mindre selvfølgelig, at du har en faglig kompetence, som der er akut mangel på alle steder – så kan du nøjes med blot at fortælle receptionen, at du er ledig. Men de fleste andre må oppe sig lidt mere.

5. Skridt: Ring til ham/hende – bed om en samtale.

Når du har sendt en målrettet ansøgning og dit branding-CV til chefen, så ringer du et par dage efter. Sig at du har sendt en ansøgning, og spørg direkte, om du må komme forbi og tale med ham/hende.

Ikke så meget snak, det er ikke i telefonen, du skal sælge dig selv, du skal kun score et møde! Hvis den pågældende leder er meget afvisende, så forsøg om du ikke kan få et uformelt møde i stedet, så du kan lære noget mere. Hvis denne leder – og denne virksomhed – er en, du gerne vil arbejde for, så kan lederen giver dig uvurderlig viden om, hvad de laver, hvordan de arbejder, hvor der ellers er lignende job, hvordan det ser ud med job i fremtiden og meget meget mere.

Og rigtigt mange ledere vil gerne tale om deres job og virksomhed, og derved hjælpe et andet menneske på vej – bare de ikke skal forpligte sig. Så det vigtige er, at du får talt med de mennesker, du gerne vil arbejde for. Om ikke andet så bare gør det som en øvelse. Jo flere samtaler du har, jo flere gange du skal præsentere dig selv, jo flere spørgsmål du skal svare på. Jo dygtigere bliver du til jobsamtaler.

En anden vigtig grund er, at når du har en personlig kontakt, så virker det naturligt at ringe 4-6 måneder efter for at høre, om der er kommet en åbning siden sidst. Så vil du blive husket, hvis der dukker et job op.

Da jeg var leder, var jeg vild med jobansøgere, der viste ekstraordinær interesse for at arbejde i min afdeling. Det var selvfølgelig dem, jeg spurgte først, når jeg så havde et job.

Øv dig – og øv dig noget mere.

Vi tror, at ansøgningens kunst, CV’ets kunst og jobsamtalens kunst er noget, vi skal kunne i forvejen. Noget vi nærmest er født med. Det er tværtimod noget, der kan og skal trænes, hvis du vil have dit drømmejob.

Det er op til dig, om denne indsats, jeg har beskrevet, er drømmejobbet værd. Tænk på det som en investering i de næste år af dit arbejdsliv og ikke mindst i din arbejdsglæde.

Skriv endelig til mig om dine erfaringer, hvis du prøver disse 5 skridt af. Jeg vil meget gerne høre om det. 🙂