Har du også forsøgt at ændre vaner? Komme afsted til fitness, tale pænt til din mor, holde op med at spise sukker, ryge, købe tøj, råbe af kæresten etc., møde hver dag kl. 7.30, huske at hilse på medarbejderne/kollegerne, fortælle andre ærligt, hvad du mener…

Og har du også til din forbløffelse opdaget, at al din energi, din beslutsomhed, sin stædighed og din forrygende intelligens slet ikke har nogen effekt, og at du snart befinder dig i den samme suppedas som før?

Vil du have en metode, der virker? Den får du her:

En metode, der virker

Jeg har fundet en metode, der virker for mig. Brug den endelig, hvis den også virker for dig. Fordelen ved den er, at den både tager hensyn til dine mentale og psykologiske processer, og at den samtidigt er handlingsorienteret.

Du skal finde en lækker notesbog eller noget andet papir at skrive på, og så gør du følgende:

1. Find ud af, hvad det er for en uvane, der er i spil. Sæt et navn på den. Uærlighed, jalousi, overdrevet bekymring, dovenskab, frygt, magelighed, for stor eller for lille ansvarsfølelse, misundelse, forurettelse, mindreværd… Find selv et navn til din uvane, der passer til dig. Bliv ved, indtil du har et rammende navn til den.

2. Lav en god tilhørende beskrivelse af din uvane. Mange uvaner kan hedde det samme, men de har forskellig betydning for hver enkelt af os. Vi har vores egen historie, vores egen opfattelse og vi er på forskellige udviklingsstadier, og har derfor brug for at vide, hvad vi helt præcist taler om.

3. Skriv et brev til din uvane. Brevet skal indeholde følgende:
   1. Skriv om, hvilke fordele du har haft af netop denne uvane. Hvad har den hjulpet dig med i livet? Hvad har den givet dig? Husk, at alle uvaner er i dit liv af en rigtig god grund. Du skal finde den gode grund, for der ligger nøglen til at ændre situationen og dig.
   2. Tak uvanen for alt det gode, den har gjort i dit liv. Beskriv hvorfor, og vær specifik.
   3. Skriv om, hvad du vil komme til at savne, når uvanen er væk. Hvor er trygheden og gevinsten ved at gøre, som du gør?
   4. Skriv om din frygt for at give slip på denne uvane? Jep, der er frygt involveret, for hvad sker der, hvis ikke du har din uvane mere? Hvad skal du så gøre?
   5. Skriv, hvad du har brug for i stedet for. Nu, hvor du er lige netop her i dit liv. Hvordan vil du gerne have det i stedet for? Hvad skal afløse uvanen?
   6. Fortæl uvanen, at du nu er parat til at slippe den med taknemmelighed og i forventning om alt det nye, den nu giver plads til.
   7. Sig endeligt farvel og tak til uvanen.

4. Beslut dig for, hvilken ny vane, der skal træde i stedet for. Beskriv den i detaljer. Jo mere specifikt og konkret, jo bedre.

5. Lav en lille handlingsplan for, hvad du helt konkret vil gøre hver dag, for at indarbejde den nye vane. Små skridt og kun et ad gangen. Så længe du har din opmærksomhed rettet mod din nye vane, giver du din gamle uvane mulighed for at trække sig tilbage.

At finde det rette tidspunkt

Glem alt om at ændre noget som helst, før du er parat – altså rigtigt parat!

At drømme og håbe, og så presse og straffe sig selv for ikke at indfri drømmene og håbet, er ikke metoden til en fornuftig forandring. Ting sker ikke, før du er parat, og hvilken som helst form for pres vil i bedste fald forhale processen, og i værste fald sørge for, at alt går i hårdknude.

Et godt tidspunkt, at overveje en ændring på, er, når smerten ved det, du er i, er større end frygten for det nye og ukendte.

De fleste af os ændrer os først, når det gør rigtigt ondt! Og ikke fordi vi gerne vil være bedre mennesker! Så gør det ondt nok nu, til at du vil gå igennem det ubehag, som det er, at ændre en uvane? Der skal gerne være lidt pest eller kolera over det!

Du er ikke hverken dum eller ubegavet!

Du er heller ikke ond ved dig selv med vilje.

Du har en rigtig god grund til ikke at nå dine mål eller at indfri dine drømme. Du ved måske ikke lige nu, hvad din grund er, men den er der, og den er yderst fornuftig.

Du har på et tidspunkt lært at beskytte dig selv. Du har fået nogle vaner og måder at takle dit liv på – som på det tidspunkt, de opstod, var helt fornuftige – og også nødvendige for enten at overleve – eller i det mindste for at beskytte dig selv.

Der har måske været en periode i din barndom, hvor der skete noget – sygdom, skilsmisse, dødsfald – der betød, at du tog hensyn og begyndte at sørge for alt og alle, samtidig med at du begyndte at gå i et med tapetet for ikke at være i vejen. Det er en hel naturlig reaktion i det øjeblik – men hvis du fortsætter med det, så glemmer du som voksen at tage dig af dig selv, at sætte grænser, og at opføre dig som om du betyder noget. Og på et tidspunkt går du enten ned med en depression eller får et hysterisk anfald, fordi der ikke er plads til dig.

Det er helt normalt! Prøv at analysere dig frem til, hvad du har oplevet, der gør dig til den, du er i dag, og ikke mindst, find ud af, hvad der skal fjernes nu, og hvad der er værd at beholde af dine vaner og uvaner.

Hold det enkelt, det er vigtigere, at du kommer i gang med at ændre en enkelt lille uvane, end at du får trevlet hele dit liv op. Det, der skal frem i lyset, det skal nok vise sig.

Vaner der bliver til uvaner

Men som sagt, nu er du voksen, og de samme vaner, der før beskyttede dig, eller var nødvendige, de er måske nu blevet en spændetrøje og en forhindring for, at du kan udfolde dig, og nå de drømme og mål, du har.

Gennem hele mit hidtidige levede liv, har jeg opdaget en masse af sådanne vaner, der er blevet til uvaner. Uvaner, fordi det er vaner, der bare ikke tjener noget fornuftigt formål mere.

De dukker op i tide og utide. I tide, fordi de dukker op, når jeg er parat til at gøre noget ved dem, og i utide, fordi de altid giver modstand i det, jeg lige nu er i gang med. De ville jo ikke dukke op, hvis ikke der var en blokering eller en modstand, smerte, frygt eller anden ubalance.

Det betyder selvfølgelig ikke, at det er nemt at give slip på en uvane, og vupti i stedet lave en ny god vane. Slet ikke! De gamle uvaner – specielt dem helt tilbage fra barndommen – sidder fast, godt fast, og det er forbundet med en del ubehag og også ofte frygt at skifte dem ud. For hvad skal jeg sætte i stedet for? Hvad skal nu beskytte mig?

Din hjerne er som en jungle

Brug billedet af din hjerne som en jungle med en hel masse stier på kryds og tværs. Nogle er faststampede brede stier, som er behagelige at gå på. Det er dine gamle indarbejdede vaner. Du følger bare stierne, det er nemt, og du behøver ikke hverken at anstrenge dig eller at tænke.

Når du skal lave en ny sti, så skal du igennem krat og huller og ukendt terræn, og for at skabe en sti der, så skal du gå der mange gange hver dag. Først efter en vis indsats, kommer der en ny trampet sti af en vis kvalitet – og glemmer du at gå på den nogle dage, så gror den til igen.

Det gode, ved dette princip er, at den gamle sti også gror til igen, hvis ikke du bruger den. Det tager lidt tid, for den er trampet godt til gennem mange år, men den gror til!

Din opgave er at beslutte dig for at bruge den nye besværlige og bumpede sti, indtil den er fin og jævn, og så samtidig holde dig fra den gamle sti, så den kan gro til i ro og mag. Det lykkes sikkert ikke hver dag, men hvis du arbejder med det, bliver det lettere og lettere dag for dag.

Du bliver nogle dage træt af nye stier, eller bliver overmandet af fortrydelse og selvmedlidenhed. Det er så hårdt, og du vil meget hellere bare søbe rundt i de gamle trygge uvaner. Hvis det er nogen trøst, så er du helt normal – og en enkelt dag i selvmedlidenhed er ok – bare du kommer tilbage til sporet næste dag.

En god ide, når du har det sådan: Læs dit brev til din uvane igen, og husk på, hvorfor du siger farvel til den, og hvorfor du træner en ny vane. Det hjælper.

Kun én vane ad gangen

Og igen, husk kun en vane ad gangen. Hver vane skal have din fulde opmærksomhed, indtil den er kodet i din hjerne. Husk, at det hedder en vane af en årsag. Det skal være en ubevidst handling og præference, som du helt instinktivt foretager dig. Før er du ikke færdig med at arbejde med en vane. Glem alt om alle teorier, du har læst om, at du kan ændre en vane på 21 dage eller lignende. Hver vane har sin egen tidsramme, nogle vaner kan ændres på en times tid, og andre tager et halvt eller helt år.

Tag den vigtigste uvane først – for dig vel at mærke

Det lykkes også meget bedre, hvis du husker at kaste dig over de vaner, du selv vil ændre. Det nytter ikke noget, at ændre vaner, som andre mennesker synes, at du skal ændre. Heller ikke, selv om du er overbevist om, at den vane BURDE du også ændre. Glem det, det virker ikke!

Den eneste begrundelse, der holder her, er: “Fuck, det er pinedød nødvendigt, at jeg gør noget ved det her, hvis jeg vil leve det liv, jeg drømmer om.”

Intet mindre kan gøre det, hvis du skal gøre dig håb om at komme igennem ubehaget ved at indføre en ny vane, og kvæle en gammel.

Lav en lille test

Hvis du stadig ikke tror på, at det er besværligt, så lav et lille forsøgsprojekt. Find en lille vane, og lav om på den. Hvis du børster tænder, før du går i bad, så beslut dig for at gå i bad, før du børster tænder. Eller noget lignende uskadeligt, men ikke desto mindre en indgroet vane. Lav en plan, så du husker det hver dag, og læg så mærke til, hvor mange dage, der går, før din nye rækkefølge er blevet en ny vane, som du ikke tænker over mere.

Og dette er i den nemme ende!

Forestil dig så, hvor meget modstand, der kan være i en vane, der har rødder i en masse følelser og gammelt psykologisk fnidder. Og som du har haft det meste af dit liv.

Kun en tåbe frygter ikke sine egne vaner.

Jeg vil ikke tage modet fra dig, jeg vil blot bede dig om at tage dine vaner alvorligt. Så er din chance for succes med at ændre dem væsentligt større.

Træning gør mester

Se dine vaner som buske og træer. Nogle er små med korte rødder, der nemt kan trækkes op af jorden – og nogle er rigtigt gamle med dybe rødder, der ikke sådan lige er villige til at give slip. Det betyder, at nogle vaner er nemme at luge væk, mens andre kræver tid, arbejde og tunge redskaber.

Hvis en vane bliver ved med at drille, så tjek lige om du er parat til at give slip på den – helt nede i maven. Der er altid noget trygt og godt ved gamle vaner, uanset hvor uhensigtsmæssige, de er. Det er ingen skam – det er bare menneskets psykologi.

Så slap af og begynd med en lille nem vane, så du opbygger din vaneændringsmuskel. Få nogle små successer og væn dig til metoden, og gør så opgaverne sværere og sværere.

Husk at nogle vaneændringer er løg, hvor du kun kan skrælle et lag af ad gangen, så skal løget sættes ind på hylden igen, til du er klar til at fjerne endnu et lag. Det er nogle af de dybe og gennemgribende uvaner, der tit opfører sig på denne måde.

Min erfaring er også, at det ofte virker, som om der i lange perioder ikke rigtigt sker noget, og så lige pludselig kommer der et stort gennembrud. Så tab ikke modet.

Du skal bare gøre, som du har besluttet dig for – én vane ad gangen – én dag ad gangen.