Sådan vinder du psykologiske magtspil

gameOplever du, at dine kolleger opfører sig ubehageligt? At de bevidst overser dig, gør dig til grin foran andre eller tilbageholder oplysninger, som du har brug for?

Det er ikke nødvendigvis dig, der er noget galt med, du kan være udsat for nogle af de psykologiske magtspil, der foregår på jobbet. Jeg har oftest oplevet denne opførsel blandt ledere, men også i politik, i vigtige projekter og andre steder, hvor magt er et emne, har jeg set denne opførsel.

At deltage i en rådden ledergruppe

Der er specielt en ledergruppe, jeg engang har været i, hvor der var flere af medlemmerne, der brugte psykologiske magtspil. Over for mig blev de næsten altid benyttet, når jeg havde et vigtigt oplæg på et ledermøde, hvor jeg satte nogle af de eksisterende mønstre på spil enten i organisationen som helhed eller i ledergruppen. Jeg var forandringsleder, og det var mit job at foreslå forandringer – og det var absolut ikke populært hos alle medlemmerne af denne ledergruppe. Continue reading

Passion er godt, men det er ikke nok!

Passion Green Road Sign with Dramatic Clouds and Sky.Det er blevet et næsten selvindlysende mantra, at bare du har fundet din passion, så kan du leve lykkeligt til dine dages ende. Passionen er blevet det manglende led til evig lykke.

Nu er det åbenbart ikke mere kun en partner, der skal gøre dig lykkelig, nu er det også jobbet. Når du lige har fundet det rigtige altså! 

Selvfølgelig er passion vigtig.

Det er ikke det. Og i vores individualiserede tider er der jo netop fokus på den enkelte og den enkeltes særlige kompetencer og motivation.

Jeg vil ikke stille mig op i hylekoret af kritikere, der beskylder vores individuelle kultur for at være ensidigt egoistisk og det, der er værre. Jeg tror på, at hvis hver enkelt unikke individ finder sin unikke indre motivation, så får vi nogle bedre arbejdspladser og virksomheder og derved et bedre samfund. Continue reading

Har du idioter omkring dig?

Bad business– og hvad du kan bruge dem til.

Tre gange er et mønster.

Nogle gange er der bare en idiot i nærheden af mig, og den slags idioter er en fantastisk øvelse i at lære at sige fra.

Jeg lærte engang, at hvis jeg oplever, at et andet menneske opfører sig dårligt eller grænseoverskridende, så skal jeg være på vagt. Men også at én gang er en tilfældighed, to gange kan være et sammentræf, men tre gange er et mønster.

Jeg plejede at gå lidt og tygge på en andens adfærd, specielt kollegers, og tænkte, at han nok bare havde en dårlig dag, eller jeg var måske lidt nærtagende i dag, eller måske er det ok at sige sådan? Efter jeg lærte denne lille leveregel, så observerer jeg det, når jeg støder på dårlig opførsel fra en anden første gang. Continue reading

Du ved – og Du kan – mere end du tror!

Jeg ved ikkeJeg har i denne uge endnu engang brugt en coachingfinte, som jeg lærte for mange år siden af en af mine fantastiske læremestre Bettina Clement. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har brugt den, og den har virket hver gang.

Den er så enkel og faktisk rygende banal, men alligevel virker den.

Jeg havde – igen – en kunde, der til et spørgsmål, jeg havde stillet, svarede: ”Det ved jeg ikke.” Normalt holder jeg bare mund, og så kommer der alligevel et svar ud af munden på de fleste. Det er mere en vane og et ritual for mange at sige, at ”Det ved jeg ikke”, end det er et reelt statement. Continue reading

Hvor vigtigt er det?

Nogle gange pisker jeg rundt og føler, at jeg har meget meget travlt. Og at jeg er enormt betydningsfuld. Jeg kan godt lide følelsen af at være eftertragtet – at der er mennesker, der gerne vil tale med mig, mødes med mig, spørge mig om min mening, sparre med mig, få mig til et eller andet eller tilbyde mig noget.

Jeg kan godt lide de mange mails, møder, forslag, ideer og muligheder. Det er smigrende, og så er det en rigtig nem måde at leve sit liv på. Alt kommer ind som en blød burrito – uden modstand og uden anstrengelse. Nemt og bekvemt.

Men jeg har sgu ikke tid! Continue reading

Sådan får du Nyt Job trods Finanskrise!

Jeg hører det så tit: Jeg vil så gerne have et nyt job, men det kan nok ikke lade sig gøre, som tiderne er nu…

Nej, hvis det er din holdning, så sker der med garanti ikke noget som helst!

Hvordan kan det så være, at alle jeg har coachet det sidste år, som kom med den forudfattede mening, har fået nyt job?

Der er masser af job derude, men du skal gøre noget andet, end du plejer – og bliver fortalt, at du skal – for at få dem. Finanskrisen har sat skub i en udvikling, som andre vestlige lande har været i gang med de seneste 10-20 år.

Hvad sker der på jobmarkedet?

Det er en meget lille del af ledige stillinger, der rent faktisk bliver opslået. Nogle siger, at det er omkring 25 %. Det gælder specielt for ledere og vidensmedarbejdere. Continue reading

Er det OK at være ulykkelig – bare du bliver betalt for det?

Job og kæde, kedsomhed ulykkeligNår jeg spørger de af mine kunder, der er kørt sur i karrieren om, hvorfor de bliver i deres job, så er svarene forskellige, men det kredser om de samme emner:

  • Jeg skal jo tjene penge.
  • Jeg har brugt 3 år på at vise, at jeg er god, så jeg kan blive forfremmet.
  • Jeg kan nok ikke få et andet job, sådan som tiderne ser ud nu.
  • Jeg skal lige være i dette job 2 år mere – det ser bedre ud på CV’et.
  • Jeg arbejder i et firma, som mine venner misunder mig for at være i.
  • Det bliver nok bedre.
  • Jeg har ikke tid til at søge et nyt job.
  • Jeg har ”kun” 7 år tilbage, til jeg skal pensioneres.

Hvad handler det egentligt om? Continue reading

6 Tegn på Udbrændthed.

Jeg har altid været den sidste, der opdagede det, når jeg var ved at brænde ud. Uanset om jeg var langt ude i brændingen, eller blot var overtræt eller usundt stresset.

Og jeg mente, at folk omkring mig var ulideligt pylrede, når de blev ved med at fortælle mig, at jeg skulle huske at passe på mig selv! Det gjorde jeg jo! Men nogle gange skulle jeg jo give den en ekstra skalle, hvis jeg ville nå målet, være den bedste, have det gode resultat, den nye opgave, forfremmelsen, vinde konkurrencen etc. Den her situation var bare midlertidig, det var kun lige indtil ferien, den nye kollega begyndte, økonomien blev bedre, det her projekt var slut, fusionen var gennemført… Udfyld selv med dine forklaringer.

Men hvad er det, du skal holde øje med? Her er 6 tegn på udbrændthed. Hvis du har mere end et par stykker af dem, så har du et seriøst problem.  Continue reading

Vil du også gerne Fixe dit Liv? – NU!

Når jeg oplever noget i min karakter eller min adfærd, der blokerer mig, så vil jeg have det fjernet – og det skal være med det samme! Lige nu! Det kan slet ikke gå stærkt nok!

Fordelen ved at interessere sig for personlig udvikling, er, at jeg ind i mellem finder sider hos mig selv, der ikke er hensigtsmæssige mere, og som dukker op som barrierer i mit liv. Typisk har det været brugbare træk for mig i mit hidtidige liv, men tiden er nu inde til forandring. Continue reading

Føler du dig fejlcastet til dit job?

Det kan der være flere grunde til.

A: Du har aldrig vidst, hvad du ville. 

B: Du keder dig. 

C: Du er havnet ude på et sidespor.

Kan du kende din?

A: Du valgte din karriere efter, hvad din familie mente, eller hvad andre gjorde.

Som hormonfyldt og grundforvirret stor teenager valgte du en uddannelse. Hvis du ramte rigtigt, så betragt dig selv som meget heldig! Continue reading

Kunsten at sige nej!

Vidste du, at nej er en hel og afsluttet sætning? Med punktum efter?

Sådan: ”Nej.” 

Det vidste jeg heller ikke. Jeg troede, at nej var det første ord i en alenlang forklaring på, hvorfor jeg sagde nej, og en endnu længere undskyldning for, at jeg overhovedet kunne finde på at sige nej. Continue reading

Livsvisdom i en iltmaske!

Vil du gerne ændre nogle ting i dit liv eller arbejdsliv? Ja, men…

Og opdager du, at du ofte støder på denne specielle indvending? Ja, men… En helt almindelig menneskelig indvending, der kommer i forskellige udgaver, nogenlunde som disse:

Ja, men, jeg er da nødt til at bage pølsehorn/lave masker til børnehavens sommerfest (og vinterfest og efterårsfest og maledag og…), hvad ville de andre forældre ellers ikke tænke om mig?

Ja, men, hvis ikke det projekt bliver færdig til deadline, så Continue reading

En skønne dag vil jeg….

Der er 7 dage i en uge, og ingen af dem hedder en-skønne-dag.

Jeg læser så tit i bøger og på blogs, at det eneste, der holder mig tilbage fra at blive den, jeg gerne vil være, forfølge mine drømme, blive rig og succesfuld – det er, at jeg ikke tager mig nok sammen! Og så følger ofte 10 gode råd til, hvordan jeg skal tage mig sammen.

Det hjælper ikke! Det er også en drøm – eller nærmere en illusion – at jeg bare lige skal finde det fix, der kan få mig til at ”tage mig sammen”. Og så er der lige den detalje, at jeg i forvejen er verdensmester i at tage mig sammen, min viljestyrke er ret overudviklet. Men jeg har stadig drømme og planer, der venter på ”en skønne dag”.

Alt skal modnes.

Jeg har ikke, det der ligner, forstand på havebrug og tilstødende områder, men jeg har ladet mig fortælle, at for at lave en plante, en blomst eller et træ, så starter det ofte med et lille frø, der bliver lagt i jorden. Et lille frø, der godt kan ligge mange år i en kælder, uden at der sker noget, men som – på det rette tidspunkt – bliver lagt i jord, får vand og næring og lys, og så begynder at spire, vokse og blomstre.

Jeg har et lignende eksempel i mit liv. Continue reading

Optimistisk – men skeptisk!

Optimistisk – men skeptisk! Nøjagtigt min sindsstemning, da jeg som leder gerne ville tro på retfærdighed som grundlag for en karriere.

Optimistisk – men skeptisk! Nøjagtigt min sindsstemning, da jeg for få dage siden var til et arrangement med nogle Teori-U entusiaster om integritet og ordentlighed som grundlag for samfundets udvikling.

Optimistisk – men skeptisk! Fantastisk udtalelse, sagt for nogle få dage siden af Serbiens præsident Boris Tadic i forbindelse med Serbiens kandidatur til medlem af EU.

Verden er uretfærdig.

Det er en af – de ikke så politisk korrekte – konklusioner i et interview med Stanford-professor Jeffrey Pfeffer, som Ledelse i Dag har lavet. Grundlaget er hans bog ”Power – Why Some People Have It – and Others Don’t”. Continue reading

Work Life Balance eller trivsel? – Hvad er vigtigst?

Work Life Balance har ikke har noget med balance at gøre. I stedet skal vi se på balancen mellem forskellige områder af trivsel – er budskabet fra en artikel i Gallup Management Journal.

Et tilbageblik

For 200 år siden var 80% af den arbejdende befolkning beskæftiget i landbruget. I dag er det 4%.

For 200 år siden var der for langt de fleste ikke noget, der hed arbejdstid og fritid. Det var et hele. Det var dyr og marker, der skulle passe, folk skulle have mad, ting skulle repareres. Og naturen var den kraft, der i høj grad styrede arbejdsdagen og opgaverne.

Det tankevækkende her er, at den helt store ændring i vores arbejdsliv skete mellem ca. 1900 og 1960. Continue reading

Work Life Balance er noget sludder!

Work Life BalanceJeg klippede for lang tid siden et citat ud – det gør jeg ofte – og under seneste oprydning i dyngerne dukkede det op igen:

”Work Life Balance er noget sludder og et modeord. Livet er et valg og et fravalg. Længere er den ikke.”

Sagt af Jesper Høiland, vice president i Novo Nordisk i et interview til Berlingske Nyhedsmagasin.

Jeg synes, det er så befriende når et menneske skærer igennem alle modeordene, ”den korrekte mening”, HR ordbogen, ledelsessproget og udtrykker noget sund fornuft.

Illusioner

Jeg mener, at der hersker en hel del illusioner om balancen mellem arbejde og privatliv. Her er 4 af dem. Continue reading

Kæmp de kampe du vil vinde!

Jeg er lige blevet spurgt til råds af en kvinde, der gør et stort og engageret arbejde i en forening. Hun oplever en konflikt med en anden person i foreningen, og vil vide, hvordan hun vinder over ham.

Igen opdager jeg, hvor hurtigt jeg gerne vil tage parti, når mennesker jeg holder af, har udfordringer.

Efter en dyb indånding og lidt tid, kom jeg til at tænke på en prægtig mentor, jeg engang havde, da jeg var leder. En no-nonsense militærmand, der gav mig besked på at finde ud af, hvilke af alle mine igangværende kampe, som jeg ville vinde – og så koncentrere mig om disse, og lade resten ligge.

Og hvor svær den opgave var. De var jo vigtige alle sammen! Hvad ville der ikke ske, hvis jeg slap det vigtige organisationsprojekt, eller samarbejdet som jeg var ved at bygge op i Norden, eller min magtkamp med en lederkollega om hvem der havde forstået firmaets strategi bedst, eller…? Continue reading