Du ved – og Du kan – mere end du tror!

Jeg ved ikkeJeg har i denne uge endnu engang brugt en coachingfinte, som jeg lærte for mange år siden af en af mine fantastiske læremestre Bettina Clement. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har brugt den, og den har virket hver gang.

Den er så enkel og faktisk rygende banal, men alligevel virker den.

Jeg havde – igen – en kunde, der til et spørgsmål, jeg havde stillet, svarede: ”Det ved jeg ikke.” Normalt holder jeg bare mund, og så kommer der alligevel et svar ud af munden på de fleste. Det er mere en vane og et ritual for mange at sige, at ”Det ved jeg ikke”, end det er et reelt statement. Continue reading

Hvor vigtigt er det?

Nogle gange pisker jeg rundt og føler, at jeg har meget meget travlt. Og at jeg er enormt betydningsfuld. Jeg kan godt lide følelsen af at være eftertragtet – at der er mennesker, der gerne vil tale med mig, mødes med mig, spørge mig om min mening, sparre med mig, få mig til et eller andet eller tilbyde mig noget.

Jeg kan godt lide de mange mails, møder, forslag, ideer og muligheder. Det er smigrende, og så er det en rigtig nem måde at leve sit liv på. Alt kommer ind som en blød burrito – uden modstand og uden anstrengelse. Nemt og bekvemt.

Men jeg har sgu ikke tid! Continue reading

Hvor mange karrierer vil DU have?

Karrierevalg, karrierestiger, karrierevejeJeg kender ikke ret mange, der bliver på én konstant karrierevej hele deres arbejdsliv. Det var god skik for fortidens karriere, det er ikke nutidens.

Der er sket en ændring, så rigtigt mange har flere karrierer igennem et liv. Nogle af karriererne er tæt på hinanden enten fagligt eller branchemæssigt, men der er også mange store skift. Mine kunder viser mig hver dag, at alle muligheder er til stede.

Hvorfor skifte karriere?

Specielt de mennesker, der har kastet sig ind i et fag, som de egentligt ikke selv har valgt, skifter karriere. De er havnet, hvor de er, enten fordi andre har valgt for dem, eller fordi de bare har taget det tog, som lige kom forbi, da de stod på perronen. Continue reading

Kunsten at sige nej!

Vidste du, at nej er en hel og afsluttet sætning? Med punktum efter?

Sådan: ”Nej.” 

Det vidste jeg heller ikke. Jeg troede, at nej var det første ord i en alenlang forklaring på, hvorfor jeg sagde nej, og en endnu længere undskyldning for, at jeg overhovedet kunne finde på at sige nej. Continue reading

Livsvisdom i en iltmaske!

Vil du gerne ændre nogle ting i dit liv eller arbejdsliv? Ja, men…

Og opdager du, at du ofte støder på denne specielle indvending? Ja, men… En helt almindelig menneskelig indvending, der kommer i forskellige udgaver, nogenlunde som disse:

Ja, men, jeg er da nødt til at bage pølsehorn/lave masker til børnehavens sommerfest (og vinterfest og efterårsfest og maledag og…), hvad ville de andre forældre ellers ikke tænke om mig?

Ja, men, hvis ikke det projekt bliver færdig til deadline, så Continue reading

En skønne dag vil jeg….

Der er 7 dage i en uge, og ingen af dem hedder en-skønne-dag.

Jeg læser så tit i bøger og på blogs, at det eneste, der holder mig tilbage fra at blive den, jeg gerne vil være, forfølge mine drømme, blive rig og succesfuld – det er, at jeg ikke tager mig nok sammen! Og så følger ofte 10 gode råd til, hvordan jeg skal tage mig sammen.

Det hjælper ikke! Det er også en drøm – eller nærmere en illusion – at jeg bare lige skal finde det fix, der kan få mig til at ”tage mig sammen”. Og så er der lige den detalje, at jeg i forvejen er verdensmester i at tage mig sammen, min viljestyrke er ret overudviklet. Men jeg har stadig drømme og planer, der venter på ”en skønne dag”.

Alt skal modnes.

Jeg har ikke, det der ligner, forstand på havebrug og tilstødende områder, men jeg har ladet mig fortælle, at for at lave en plante, en blomst eller et træ, så starter det ofte med et lille frø, der bliver lagt i jorden. Et lille frø, der godt kan ligge mange år i en kælder, uden at der sker noget, men som – på det rette tidspunkt – bliver lagt i jord, får vand og næring og lys, og så begynder at spire, vokse og blomstre.

Jeg har et lignende eksempel i mit liv. Continue reading

Optimistisk – men skeptisk!

Optimistisk – men skeptisk! Nøjagtigt min sindsstemning, da jeg som leder gerne ville tro på retfærdighed som grundlag for en karriere.

Optimistisk – men skeptisk! Nøjagtigt min sindsstemning, da jeg for få dage siden var til et arrangement med nogle Teori-U entusiaster om integritet og ordentlighed som grundlag for samfundets udvikling.

Optimistisk – men skeptisk! Fantastisk udtalelse, sagt for nogle få dage siden af Serbiens præsident Boris Tadic i forbindelse med Serbiens kandidatur til medlem af EU.

Verden er uretfærdig.

Det er en af – de ikke så politisk korrekte – konklusioner i et interview med Stanford-professor Jeffrey Pfeffer, som Ledelse i Dag har lavet. Grundlaget er hans bog ”Power – Why Some People Have It – and Others Don’t”. Continue reading

Work Life Balance eller trivsel? – Hvad er vigtigst?

Work Life Balance har ikke har noget med balance at gøre. I stedet skal vi se på balancen mellem forskellige områder af trivsel – er budskabet fra en artikel i Gallup Management Journal.

Et tilbageblik

For 200 år siden var 80% af den arbejdende befolkning beskæftiget i landbruget. I dag er det 4%.

For 200 år siden var der for langt de fleste ikke noget, der hed arbejdstid og fritid. Det var et hele. Det var dyr og marker, der skulle passe, folk skulle have mad, ting skulle repareres. Og naturen var den kraft, der i høj grad styrede arbejdsdagen og opgaverne.

Det tankevækkende her er, at den helt store ændring i vores arbejdsliv skete mellem ca. 1900 og 1960. Continue reading

Work Life Balance er noget sludder!

Work Life BalanceJeg klippede for lang tid siden et citat ud – det gør jeg ofte – og under seneste oprydning i dyngerne dukkede det op igen:

”Work Life Balance er noget sludder og et modeord. Livet er et valg og et fravalg. Længere er den ikke.”

Sagt af Jesper Høiland, vice president i Novo Nordisk i et interview til Berlingske Nyhedsmagasin.

Jeg synes, det er så befriende når et menneske skærer igennem alle modeordene, ”den korrekte mening”, HR ordbogen, ledelsessproget og udtrykker noget sund fornuft.

Illusioner

Jeg mener, at der hersker en hel del illusioner om balancen mellem arbejde og privatliv. Her er 4 af dem. Continue reading

Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt?

Jeg plejer at sige, at mit glas i livet altid er halvt fuldt. For pokker, jeg er coach, jeg lever af at være positiv og anerkendende. Det er en erhversforudsætning altid at tro det bedste om andre mennesker, og jeg mener af hele mit hjerte, at der altid er en grund til, at mennesker opfører sig besynderligt.

Så jeg er jo et positivt tænkende menneske, eller hvad?

Jeg er lige her i pinsen blevet afprøvet i, hvor langt karakteregenskaberne positivisme og tillid til tilværelsen egentligt er udviklet hos mig. Continue reading

Overspringshandlinger! Æv!

Jeg er træt af mine overspringshandlinger! Du har selvfølgelig ikke den slags, men jeg kender dem fra flere forskellige vinkler. Der er mange gode råd om, hvordan man overvinder overspringshandlinger, men de virker altså ikke rigtigt på mig. Jeg finder bare en anden måde at springe over på.
Jeg har lige brugt en måned på at få opdateret min brochure for min Weekend Workshop, og det tog en aften, da jeg først gik i gang. Jeg var ikke ineffektiv i den måned, men jeg lavede alt andet: Oprettede en blog, designede dette nyhedsbrev, fik opdateret alle oplysninger om mit netværk, fik taget kontakt med masser af mennesker, som jeg gerne ville kontakte, talte med en masse kundeemner, ajourførte mine hjemmesider, lavede et produkt til fastholdelse af medarbejdere, ryddede op i arkivet, lavede et nyt planlægningssystem…

Perfektionisme
Der kan være mange grunde til overspringshandlinger, men den, der for det meste passer på mig er perfektionisme. På amerikansk tales der om de tre P’er: Perfectionism, Procrastination and Paralysis. Det er 3 sider af samme sag. Continue reading

Kæmp de kampe du vil vinde!

Jeg er lige blevet spurgt til råds af en kvinde, der gør et stort og engageret arbejde i en forening. Hun oplever en konflikt med en anden person i foreningen, og vil vide, hvordan hun vinder over ham.

Igen opdager jeg, hvor hurtigt jeg gerne vil tage parti, når mennesker jeg holder af, har udfordringer.

Efter en dyb indånding og lidt tid, kom jeg til at tænke på en prægtig mentor, jeg engang havde, da jeg var leder. En no-nonsense militærmand, der gav mig besked på at finde ud af, hvilke af alle mine igangværende kampe, som jeg ville vinde – og så koncentrere mig om disse, og lade resten ligge.

Og hvor svær den opgave var. De var jo vigtige alle sammen! Hvad ville der ikke ske, hvis jeg slap det vigtige organisationsprojekt, eller samarbejdet som jeg var ved at bygge op i Norden, eller min magtkamp med en lederkollega om hvem der havde forstået firmaets strategi bedst, eller…? Continue reading