Når jeg spørger de af mine kunder, der er kørt sur i karrieren om, hvorfor de bliver i deres job, så er svarene forskellige, men det kredser om de samme emner:
- Jeg skal jo tjene penge.
- Jeg har brugt 3 år på at vise, at jeg er god, så jeg kan blive forfremmet.
- Jeg kan nok ikke få et andet job, sådan som tiderne ser ud nu.
- Jeg skal lige være i dette job 2 år mere – det ser bedre ud på CV’et.
- Jeg arbejder i et firma, som mine venner misunder mig for at være i.
- Det bliver nok bedre.
- Jeg har ikke tid til at søge et nyt job.
- Jeg har ”kun” 7 år tilbage, til jeg skal pensioneres.
Hvad handler det egentligt om?
Jeg opfatter det som:
- Frygt for det ukendte og for økonomisk usikkerhed.
- Frygt for ikke at være en del af flokken: Når andre mener, det er godt, så er det nok mig, der er noget i vejen med.
- Frygt for afslag: for at finde ud af, at jeg slet ikke kan noget som helst, og at ingen vil have mig.
Hvis jeg skal forsøge at opfatte det positivt, så kan det være en ukuelig optimisme omkring, at alt nok mirakuløst ændrer sig omkring mig, uden at jeg behøver at gøre noget selv. Jeg skal bare bide tænderne sammen, og nægte at flytte måsen fra kogepladen!
Den formildende omstændighed er, at alt dette er såre menneskeligt. Vi gør det alle sammen. Vi har alle sammen frygt for de mærkeligste ting.
Er du bange for at være bange?
Nogle gange har vi bare en frygt, som er stor og ubestemmelig. Tænker jeg på, at der en dag ikke ruller indtægter ind på kontoen, så bliver jeg også stakåndet, min mave snører sig sammen, mine håndflader bliver fugtige, og jeg er på nippet til at få et panikanfald.
Det, jeg har lært at gøre, når denne frygt kommer, er at blive ved med at spørge mig selv: Hvad er det værste, der kan ske? Og når jeg svarer på det, så stiller jeg spørgsmålet igen: Hvad er det værste, der kan ske ved det? Og så fortsætter jeg med at stille det samme spørgsmål og svare på det igen og igen – helt indtil jeg finder ud af, at jeg jo ikke dør af det, og at intet er så galt, at jeg ikke kan gøre noget ved det.
Hemmeligheden ved at stille mig selv det spørgsmål er, at jeg får kigget på frygten. Det er ikke bare sådan en stor ubestemmelig tåge af fare, det er noget konkret, jeg er bange for – og det kan jeg gøre noget ved, eller bede nogen om hjælp til at gøre noget ved.
Hvad skal der til, for at DU tager dit liv og din karriere op til overvejelse?
Vi mennesker er programmeret til, at vi lukker øjnene for det ubehagelige og specielt for vores egne følelser. Så er vi bedre i stand til at overleve en tørke eller en istid. Men der er ikke så mange livstruende tørkeperioder og istider i Danmark for tiden, så prøv at slappe af i reptilhjernen, og lav en indkobling af den moderne tænkeevne og sunde fornuft.
Du har sikkert også hørt de historier om folk, der bliver fyret eller bliver alvorligt syge, og som i hopetal kommer ud bagefter og fortæller deres historier, for at vi andre netop ikke skal gøre det samme som dem. Lyt til dem, læs bøgerne, opsøg dem. De har noget vigtigt at lære os.
Hvis du bliver fyret eller bliver alvorligt syg, så bliver du tvunget til at se på dit liv med andre øjne. Du bliver nødt til at lave en seriøs lageroptælling i dit liv. Hvad er godt, hvad er dårligt, og hvad er dræbende kedeligt og spild af tid. Netop tid kommer i centrum, for hvor meget tid har du egentlig tilbage til at være glad, levende og lykkelig? Udnytter du tiden på den måde, du gerne vil?
Hvis du venter, til der kommer en fyring eller en sygdom, så vil du både være ulykkelig, som du er nu, OG have en alvorlig krise i dit liv. Det er dobbelt op på udfordringer.
Hvad kan du gøre?
Du behøver ikke at sige op i morgen – men du må hjertens gerne – men begynd at tage styringen over dit liv i morgen!
Start med at tænke over det, skrive om det og tale om det i morgen. Med ”det” mener jeg dit liv, din karriere, dine værdier, kvaliteten i dit liv, indholdet i dit liv, formålet med dit liv.
Spørgsmål til inspiration:
- Hvad er du stolt af i dit liv?
- Hvad er succes for dig?
- Hvad er succes for dine omgivelser?
- Hvornår føler du dig i live og opfyldt af lykke?
- Hvad læser du om, hvad ser du i TV, hvad taler du med dine venner om?
- Er du dig selv på arbejde, eller spiller du en rolle?
- Hvad har du rigtigt meget lyst til at bruge din tid på?
- Hvem kan hjælpe dig til at tage springet ud i noget andet?
Vi tænker ofte: Hvad nu hvis? og så bliver vi bange for alle de negative konsekvenser, både de virkelige og de indbildte.
Hvad vil der ske, hvis du i stedet for tænker: Hvad nu hvis jeg gjorde det? Og tænker på alle de positive konsekvenser.
Som Mark Twain sagde: ”Jeg har været igennem mange forfærdelige ting i mit liv – og nogle af dem skete endda i virkeligheden!
Et rigtig godt blogindlæg, tak for den 🙂 Det var lige hvad jeg havde brug for at læse her lige for tiden.
Det der har stopper mig, eller fået mig til at tøve med at søge andet job er, at jeg står på en mellemvej-agtig. Men jeg er da i det mindste begyndt at søge andet, passivt, som man siger. Altså, jeg har lagt en CV ud på nettet, som arbejdsgiverne kan finde, hvis de søger noget der matcher mine kompetencer.
Problemet for mig er, at jeg er midt i en uddannelse, og skal være færdig om to år. Og jeg er lidt bange for, at man ikke vil være rigtig interesseret i mig – hvis jobbet ikke har noget med min uddannelse at gøre – fordi jeg vil blive færdig med min uddannelse om to år. De vil nok ikke ansætte én som måske vil søge andet lige så snart hun er færdig med uddannelsen om to år. Og dem der kunne have lidt med min uddannelse at gøre, vil jo nok heller ikke være interesseret i at ansætte mig, fordi jeg kun er studerende, og er først færdiguddannet, uden rigtig erfaring, om to år. Men som skrevet, så har jeg lagt en cv ud for en sikkerheds skyld. Kun på den måde finder man jo ud af om man virkelig har en mulighed eller ej.
Grunden til jeg søger passivt er, for det første, at jeg ikke rigtig ved hvor jeg skal/kan søge. For det andet, så ved jeg hvad jeg ikke vil, så dem kan jeg jo udelade på min søgning.
Jeg betaler selv for min uddannelse, så jeg er ligesom nødt til at have et arbejde ved siden af. Og jeg har mit eget lejlighed, som jo også skal betales hver måned, og hvad der nu ellers er af andre udgifter, dvs. for mit vedkommende er det bedst at have et fuldtidsjob. Så jeg føler mig ret i klemme. For jeg er desværre ikke længere glad for mig arbejde, og har været det et godt stykke tid nu. Så du kan tro jeg glæder mig til jeg er færdiguddannet og kan søge noget andet jeg godt kan lide, og interesserer mig for.
Kære Kavssâluk
Tak for din kommentar. Jeg møder rigtigt mange, der sidder i det samme dilemma som dig. På den ene eller den anden måde.
Jeg har set det tacklet på lidt forskellige måder:
1. Når man ved, at noget er midlertidigt, så kan man bedre holde et kedeligt eller dårligt job ud, fordi man derved får økonomisk tryghed. 2 år er lang tid, og det kræver en del stædighed og gevinsten skal være stor.
2. Sætte sine udgifter ned, så man kan nøjes med et deltidsjob, og bruge resten af tiden på uddannelsen.
3. Se muligheder i stedet for begrænsninger: Er der noget i mit nuværende job eller hos arbejdsgiveren, der på en eller anden måde, kan bruges som erfaring til mit fremtidige job? Kan jeg tiltuske mig nogle andre opgaver?
4. Flytte sig. Sige til sig selv, at selvfølgelig er der arbejdsgivere, der vil elske at have mine kompetencer i firmaet! Og spørge dem. Der må være opgaver derude, man kan udføre med en halv uddannelse, eller som er tættere på fremtidsjobbet, end det man har nu.
Den sidste kræver at turde tage et par afslag, men stadig blive ved med at spørge. Du får aldrig mere end du beder om! Hvis ikke du spørger, får du ikke noget. Spørger du, så får du måske et eller andet.
Så ved du helt sikkert, at arbejdsgiverne ikke vil have dig, eller tror du det bare? 🙂
Og hvilke erfaringer får du brug for i dit fremtidige job – som du måske kan starte med at lære nu?