Når jeg oplever noget i min karakter eller min adfærd, der blokerer mig, så vil jeg have det fjernet – og det skal være med det samme! Lige nu! Det kan slet ikke gå stærkt nok!

Fordelen ved at interessere sig for personlig udvikling, er, at jeg ind i mellem finder sider hos mig selv, der ikke er hensigtsmæssige mere, og som dukker op som barrierer i mit liv. Typisk har det været brugbare træk for mig i mit hidtidige liv, men tiden er nu inde til forandring.

Et løg som billede

For eksempel har jeg som barn lært at ”gå under radaren”, så jeg ikke blev bemærket af min familie. Det har været en rigtig god egenskab for at undgå konflikter og krav. Jeg kunne forsvinde ind i tapetet eller væk, uden at nogen opdagede det.

Som voksen var denne adfærd i nogle situationer også helt fin, men i andre situationer var den uhensigtsmæssig. Specielt da jeg blev leder, da måtte jeg kigge på den. Så jeg lærte at være synlig i min lederrolle. Jeg skrællede et par ringe af det løg, der hedder konfliktskyhed og det løg, der hedder frygt for synlighed i verden.

Jeg bruger metaforen om at skrælle løg i min personlige udvikling, for jeg har fundet ud af, at det ofte er de samme 6-9 karaktertræk og vaner, som jeg har, der giver mig problemer. Nye problemer, men de samme grundlæggende træk. Jeg kan kun arbejde med en løgring ad gangen, så må jeg lægge løget væk, og vente på, at det dukker op igen i en anden sammenhæng, så jeg kan pille endnu en ring af det.

Mit løg, der handler om synlighed i verden, er dukket op igen, efter at jeg er begyndt at føre min nye strategi for min forretning ud i livet. Jeg arbejder ikke mere primært ud fra min faglighed og min rolle som coach og konsulent – jeg er skiftet over til at arbejde og blogge også ud fra mine personlige erfaringer og mig selv – selvfølgelig ovenpå det faglige grundlag.

Brrrr, jeg kan godt mærke at løget rører på sig. Jeg er jo synlig, og stiller mig selv ud til vurdering og kritik. Min frygt dukker op. Så jeg skal have skrællet en løgring eller to mere af det løg. Men hvordan gør jeg så det?

De tre A’er

Jeg lærte engang om de tre A’er, og de har været guld værd for mig i mit arbejde med min personlige udvikling. De er på engelsk: Awareness – Accept – Action

Første skridt er at blive opmærksom på, at der er en forhindring, en dårlig vane, en uhensigtsmæssig adfærd.

Andet skridt er at acceptere, at det er en del af mig. Det vil også sige at forstå, hvor det kommer fra, og anerkende at det eksisterer.

Tredje skridt er at gøre noget ved det.

Fix det – Nu!

Det, de fleste af os gør, er at vi hopper fra Awareness til Action. Opdager jeg, at jeg får frygt på, når jeg skal skrive et blogindlæg eller holde et foredrag, så griber jeg til tvang! Jeg forsøger at tvinge mig selv til ikke at være bange, og bare gøre det. Nike har ikke levet forgæves med deres slogan: Just do it!

Det virker bare ikke – det eneste, jeg får ud af det, er at jeg enten slår helt bak, eller jeg starter på mit altid nærværende batteri af overspringshandlinger.

Jeg glemmer at acceptere, at min frygt og mit løg er en del af mig og mit liv. At acceptere, hvem jeg er, og hvor jeg kommer fra. Smage på frygten, skrive om løget, finde mig tilpas med det. Sige: “nå ja, det er jo også mig, det er ok”.

Jeg kan ikke ændre noget, som jeg ikke accepterer eksistensen af.

Action

En anden ting, der virker for mig er, at jeg ikke forsøger at fjerne den uvane eller det karaktertræk, der blokerer mig. Det nytter ikke at stå og slå frygten oven i hovedet – den går ikke væk af den behandling.

I stedet forsøger jeg at finde det modsatte frem. Hvad er det, jeg gerne vil have, og hvordan vil jeg gerne være. I eksemplet med min blog eller mit foredrag, så vil jeg gerne være modig. Ydmyg og lidt spændt med sommerfugle i maven, men frem for alt modig i stedet for bange.

Så jeg øver mig i at være modig. Jeg har fra blogpost til blogpost skrevet mere og mere ærligt og personligt, ligesom jeg til hvert foredrag taler lidt mere ærligt og personligt. Jeg øver mig ved at tage et lille skridt i den rigtige retning hver gang.

Jeg er stadig lidt sammensnøret i halsen, når jeg sender en blogpost ud, der er lidt mere personlig end den sidste, men det er måden for mig, når jeg øver mig på at være modig. Og min frygt bliver mindre og mindre helt af sig selv. Den får ingen næring, og den hensygner.

Tålmodighed

Accept og tålmodighed. Nogle af de uvaner, jeg arbejder med, er opstået inden for de sidste 10-20 år. Det tager sin tid at ændre vaner, jeg har haft så længe.

Men nogle af mine uvaner har jeg haft hele mit liv. Jeg har haft dem i 53 år – så de sidder altså ret godt fast, skal jeg hilse og sige. I stedet for at begynde at slå mig selv oven i hovedet med selvkritik: ”Hvad er der dog i vejen med mig?” Så må jeg erkende, at nogle af mine løg er store og tykke med rigtigt mange lag, der skal fjernes ét ad gangen.

Og så prøver jeg at acceptere, at det er sådan, det er, og øver mig i at glædes over, at jeg vil blive ved med at have noget at arbejde med resten af mit liv. Det var så mit løg om utålmodighed. J

Hvilke løg skræller du på for tiden?