Det kan der være flere grunde til.

A: Du har aldrig vidst, hvad du ville. 

B: Du keder dig. 

C: Du er havnet ude på et sidespor.

Kan du kende din?

A: Du valgte din karriere efter, hvad din familie mente, eller hvad andre gjorde.

Som hormonfyldt og grundforvirret stor teenager valgte du en uddannelse. Hvis du ramte rigtigt, så betragt dig selv som meget heldig!

Det er næsten den værste alder, at skulle træffe beslutning om noget så vigtigt. Vi har ikke et clue om noget som helst andet som 17-20 årig, end at vi er forvirrede, vi er dybt interesseret i det andet køn, og at vi kan lide at feste. Mange af os valgte uddannelse efter, hvad vores bekymrede forældre foreslog os, eller kiggede rundt i familiekredsen efter et menneske, som vi syntes lavede noget interessant.

Eller slog op i den moppedreng, der hedder: ”Hvad kan du blive.” Og så tog vi det, der så ud til at give flest penge / prestige / mindst arbejde / var mest kendt / vi svagt kunne se, lignede noget, vi syntes, var interessant i skolen.

Det kan være ok, så længe vi lærer noget nyt og bliver udfordret. Så accepterer vi mange ting. Men på et eller andet tidspunkt, så vil en eventuel kløft mellem dig, dine værdier og din person og så det job, du har, føles dybere og dybere.

Så tiden kan måske være inde til at finde ud af, hvad du vil være, når du bliver stor. For anden gang – og uden hormoner.

B: Du har været glad for dit job, men er begyndt at kede dig, og du bliver mere og mere frustreret.

Du har engang været glad for dit job. Og du bliver måske ved med at håbe på, at den glæde skal komme igen. Måske i morgen. Måske efter ferien.

Måske aldrig? Måske har du udviklet dig, men dit job har ikke? Når vi går gennem livet med dets faser og kriser, så udvikler vi mennesker os – for det meste.

Hvis du udvikler dig, og dit job er det samme, så er det umanerligt svært at blive ved med at være begejstret. Hvor har du udviklet dig hen, hvilke udfordringer kunne du godt tænke dig, for også at kunne udvikle dig i arbejdet?

Det var måske på tide, at forsøge at tiltuske sig nogle andre opgaver på jobbet? Eller at flytte måsen?

C: Du er glad for dit fag, men er af en eller anden grund havnet ude på et sidespor.

Det sker for rigtigt mange af os, specielt når vi er gode til det fag, vi har valgt. Så får vi tilbudt opgaver, jobs, og uddannelser fra alle sider. Og det er fristende at sige ja til det hele, om ikke andet så bare fordi det er en anerkendelse af os.

Er du – ved at være god til det, du laver – havnet i lederjobs, koordinatorjobs, stabsfunktioner, undervisning eller lignende? Og er du ikke rigtigt tilpas der? Så er du havnet i forfremmelseshelvedet, hvor det kan være svært at komme tilbage til det, der faktisk er dit sande job. Ikke fordi, du ikke selv vil og kan, men fordi andre mennesker ikke forstår noget som helst af, at du vil sige farvel til større løn, prestige, indflydelse mv. for at få dit gode humør igen.

Også din familie og du selv har vænnet sig til lønnen, firmabilen og visitkortet. Så kan du ikke bare finde dig i det? Men har du lyst til at finde dig i det?

Du kan også være havnet på et sidespor, hvis du hører til i kategori A eller B. Måske har din arbejdsgiver haft svært ved at finde opgaver til dig, som interesserede dig, og i ren og skær  desperation har han/hun puttet dig ind i et job, som så ud til at passe. Og du har tænkt: ”Jamen, så lad mig da prøve det – jeg ved heller ikke, hvad jeg vil.”

Hvad med at lave en U-vending? Eller finde ud af, hvad der rent faktisk interesserer dig, og fortælle det til chefen?

Hvad kan du gøre?

Ja, det er jo dit helt frie valg. Du kan vælge at blive siddende og lade mosset gro på din nordside. Og acceptere, at det nok er ”godt nok”.

Eller du kan sige op og tage på en jordomrejse med familien, flytte til Timbuktu eller Langeland og tage et indiansk shaman-kursus for at finde dit sande formål med livet og verden.

Kan du ikke holde det første ud, og er det andet for drastisk, så kan du begynde at kigge på dig selv og din situation. Du kan prøve at finde ud af, hvad du rigtigt godt kan lide at lave. Du kan skrive om, hvilket liv du gerne ville have, hvis alt var muligt. Er du bedre til at tegne dit drømmeliv, så gør det. Fortæl om det. Eller indtal drømmen på din telefonsvarer – hvis ikke andre gider at høre på dig. Drøm, leg, tænk, skriv, tal, tegn.

Hyr en karrierecoach, læs nogle bøger, nogle blogs, spørg dine venner, hvad de har gjort. Bare gør noget, så kommer resten af sig selv.

Lav så en plan over dine første tre små skridt i den retning, du har overvejet. Kun tre, og helt nede på jorden. Når du har udført de tre skridt, så kan du lave tre mere. Og så er du på vej.

”Nothing happens until something moves.” Albert Einstein