– og hvad du kan bruge dem til.

Tre gange er et mønster.

Nogle gange er der bare en idiot i nærheden af mig, og den slags idioter er en fantastisk øvelse i at lære at sige fra.

Jeg lærte engang, at hvis jeg oplever, at et andet menneske opfører sig dårligt eller grænseoverskridende, så skal jeg være på vagt. Men også at én gang er en tilfældighed, to gange kan være et sammentræf, men tre gange er et mønster.

Jeg plejede at gå lidt og tygge på en andens adfærd, specielt kollegers, og tænkte, at han nok bare havde en dårlig dag, eller jeg var måske lidt nærtagende i dag, eller måske er det ok at sige sådan? Efter jeg lærte denne lille leveregel, så observerer jeg det, når jeg støder på dårlig opførsel fra en anden første gang. Jeg sætter et kryds bag øret, hvis det sker anden gang med den samme person, og hvis det så sker tredje gang, så sætter jeg foden ned og får sagt fra. Venligt – men absolut bestemt.

Det er så dejligt at have denne regel, for så reagerer jeg ikke uhensigtsmæssigt ved at slå folk ned for den mindste ureglementerede opførsel. Og jeg får sagt fra, før det er for sent – eller i det mindste inden det er dødbesværligt at hale i land igen. At forklare, at jeg ikke accepterer en bestemt opførsel, når jeg har accepteret den 30-40 gange før, det er hårdt arbejde. Der skal også siges fra i dette tilfælde, men det er uligt meget nemmere at sige fra ved episode nummer 3 end ved episode nummer 39.

Tre idioter er et vink med en vognstang.

Jeg har også lært, at der fint kan være en idiot i nærheden af mig, der kan for så vidt også i enkelte tilfælde være to på samme tid, men er der tre idioter i min umiddelbare nærhed, så er det nok mig, der er problemet!

Jeg skal straks sige, at uanset hvad, så sig fra overfor mærkelig opførsel. Hellere én gang for meget end én gang for lidt. Det er nemmere at sige undskyld senere, end at gå rundt og bruge tid på at regne ud, hvad man skulle have gjort, og hvordan man nu takler det.

Men i denne kategori er det ikke så meget, hvad andre mennesker gør ved mig, der er problemet, det er mere, at de bare er der, og at de irriterer mig! Ved deres blotte tilstedeværelse kan jeg komme helt op i det røde felt.

Hvis der er en eller to, så ville jeg bruge forslagene i næste afsnit – men tre idioter, det kræver, at jeg ser på mig selv og min mentale tilstand lige nu. For hvordan kan jeg blive så grundigt irriteret på så mange mennesker på en gang? Det kan jeg kun, når jeg er ude af balance, og nok egentligt er mest irriteret på mig selv. Måske har jeg bare ikke sovet nok, er træt, sulten eller lignende.

Eller også er jeg ude af balance på grund af noget i mit eget liv, der er besværligt at tage fat på. Måske er jeg bagud med min egen plan for et vigtigt projekt i mit liv. Uanset om det er helbred og livsstil, ombygninger, manglende forberedelse i forbindelse med en uddannelse, for lidt social kontakt med venner eller familie, et parforhold, der skulle være afsluttet for længe siden, en umulig teenager derhjemme, som jeg ikke orker at tage endnu en kamp med eller andet.

Det kunne også være arbejdsmæssigt, at være blevet for længe i det samme job, ikke sagt fra overfor et rodet projekt, udsat lønforhandlingen, forsøgt at undgå en konflikt med chefen eller en kollega eller at have udsat de 40 ventende MUS-samtaler, og derfor skal have tre om dagen i 3 uger for at nå deadline!

De tre idioter er endnu en rigtig god leveregel. Er der tre idioter i din nærhed, så er det på tide at kigge på dig selv og dit liv. Der er et eller andet galt, og jo før du finder ud af, hvad det er, og gør noget ved det, jo hurtigere forsvinder idioterne!

Og så kan man i øvrigt lære af idioterne.

Og så er der den klassiske. Dukker der en idiot op i dit liv, så kys vedkommende på kinden og sig tak!

For enhver idiot i dit liv kan du lære noget af. Sorry! Som Guy Finley siger: ”Det du ikke ønsker at vide om dig selv, det VIL frem. Det er derfor, det bliver ved at dukke uanmeldt op på dit dørtrin.” Og det, der dukker op på dit dørtrin, er meget ofte med andre mennesker som budbringere.

Jeg er selv ofte overbevist om, at idioter slet ikke har noget med mig at gøre! Jeg har slet ikke brug for et spejl, for jeg har absolut ikke de egenskaber, jeg ikke kan lide ved den aktuelle idiot!

Desværre må jeg i 9 ud af 10 tilfælde æde den modstand i mig igen. Det er altså surt, men hvis jeg har akut modstand mod et andet menneskes karakteregenskaber, adfærd, vaner, måde at kommunikere på, opføre sig på – så er det altså fordi vedkommende spejler mig.

Jeg bliver kun irriteret på mennesker, der har de samme dårlige egenskaber, som jeg selv har. Dårlige egenskaber, som jeg ikke selv har, dem har jeg den allerstørste tolerance over for. Prøv selv med et mennesker, som du erfaringsmæssigt ved irriterer dig. En kollega – eller brug din familie, der er næsten altid bid! Mor, far, søster, bror. Jeg ved, at når min mor irriterer mig, så er det fordi, jeg ligner hende på nogle punkter. Når hun ikke irriterer mig uanset opførsel, og jeg bare tænker: ”Det var da en sjov adfærd, hun har der”, så er det fordi, jeg ikke har lige netop de sider i mig selv.

Prøv at se på hvad der irriterer dig, og også hvad du har den største rummelighed og kærlige tolerance over for i verden. Lav en  liste over egenskaber og adfærd i hver gruppe, og du har i den første en liste over dine personlige udviklingspotentialer, og i den anden noget, du kan klamre dig til i positiv stolthed, mens du bider skeer med din egen opførsel og dine egne egenskaber.

Det er dit valg.

Du bestemmer selvfølgelig selv, om du vil fortsætte med at være omgivet af idioter, eller om du vil gøre noget ved det.

Du kan sige fra over for idioter, du kan passe på dig selv og din mentale balance som beskyttelse mod idioter, og du kan bruge idioterne som trædesten til din egen personlige udvikling. Det er da fantastiske gaver.

Længe leve idioterne. 😉