Det er blevet moderne at tale om mening i arbejdslivet. Jeg har fulgt en akademisk foredragsrække med titlen: ”Det meningsfulde arbejdsliv.” Meget interessant og med mange input fra filosofien, teologien, historien og antropologien m.fl.

Blev jeg klogere? Nja, jeg tror mere, at jeg blev forvirret på et højere niveau. Hvilket også var mit mål. Jeg vil så gerne tænke selv i stedet for at få færdige svar foræret.

6 skridt til et meningsfuldt arbejdsliv.

Nogle af indlæggene var krydret med forskningsresultater. NFA (Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø) har lavet nogle stykker. De har defineret 6 parametre, som de har fundet ud af, er det, som mange forstår som mening i arbejdslivet.

De 6 er Indflydelse, Forudsigelighed, Social støtte, Belønning, Krav, Formål. Jeg kommer tilbage til dem senere.

Hvorfor er mening interessant?

I industrisamfundet havde arbejdsgivere adgang til medarbejdernes fysiske egenskaber, da meget arbejde var fysisk arbejde, og hvor personens egenskaber ikke talte væsentligt.

I videnssamfundet 1.0 havde/har arbejdsgiveren adgang til medarbejderens faglige kompetencer, da meget arbejde er ekspertarbejde og næsten alt arbejde kræver en uddannelse af en eller anden art.

I videnssamfundet 2.0 er viden ikke nok. Samarbejde, netværk, kreativitet er blevet nogle af de nye ord på gangene. Vi har længe haft det mundheld, at personer ansættes på deres faglige kompetencer, men fyres på deres personlige kompetencer. Personlighed er vildt moderne, og personlig udvikling er ikke længere et privat anliggende. Og så er motivation blevet det nye sort i ledelseslitteraturen.

Nu vil arbejdsgiverne have adgang til medarbejdernes følelser, tanker og ambitioner. Intet mindre.

Maslows igen igen.

Den geniale psykolog Abraham Maslow, der hele sit liv interesserede sig for, hvad der motiverer mennesker, undersøgte i sine senere år det begreb, han selv var med til at gøre kendt: Selvrealisering. Hans argument var, at når vi havde fået vore grundlæggende behov og behovet for selvrealisering opfyldt, så er der endnu mere. Han mente, at nogle selvrealiserende mennesker også opnår transcendens, dvs. at kunne se ud over sig selv. At det ikke kun drejer sig om os selv, men om menneskehedens potentiale og formål. En større mening.

Lige før han døde tilføjede Maslow et lag mere til sin berømte behovspyramide, et kognitivt behov. Et behov for at erhverve viden og forstå denne viden, netop for at skabe mening i tilværelsen.

Der mangler noget!

Hvis vi nu springer tilbage til NFA’s 6 krav til mening: Indflydelse, Forudsigelighed, Social støtte, Belønning, Krav og Formål – så synes jeg, der er noget, der halter.

Prøv selv: Har du et job, hvor du har indflydelse på dine opgaver og resultater? Har du et job, hvor der er en grad af forudsigelighed, så du kan føle dig tryg? Har du social støtte fra de andre i din organisation? Får du belønning og anerkendelse for dit arbejde? Bliver der stillet krav til dig, så du udvikler dig fagligt og personligt? Har det, du laver og det din organisation laver, et formål?

Langt de fleste i karrierejob / vidensjob vil kunne svare overvejende ja til disse spørgsmål. Rigtigt mange af mine kunder vil svare ja til stort set det hele – og de kommer til mig, fordi det, de laver, netop ikke giver mening for dem!

Hvor er det så – the missing link?

Jeg mangler noget Maslow! Mine frustrerede kunder arbejder måske i en organisation, hvor deres værdier ikke passer til virksomhedens værdier. Hvor deres ønske om øjeblikke af glæde, flow, lykke, opslugthed – at være levende og hel og åben ikke bliver tilgodeset. Og hvor ønsket om at gøre en forskel, ikke bare i organisationen, men i et større perspektiv, ikke kan realiseres.

Måske er vi så rige nu, at vi har overskud nok til at dele ud af vores overskud? Har vi et behov for at give noget til andre? At være noget for andre? At gøre en forskel for andre?

Er der nogen tegn på, at vi er mere transcendente og kognitive?

De tegn, jeg ser, er en større interesse i for eksempel klima, økologi, dyrevelfærd etc. Der står CSR i enhver strategiplan for tiden. Der har aldrig været så mange, der udfører frivilligt arbejde, som der er nu. Og der er hver dag karrieremennesker, der skifter spor til freelancere eller iværksættere, fordi de har behov for mere direkte at se, at det de laver, giver mening for andre – og at arbejde med lige nøjagtigt det, som de mener, kan gøre en forskel i verden. Og for nogle er værdier som frihed, sandhed, godhed, retfærdighed og kærlighed blevet mantraet, uanset om de arbejder i en organisation eller som selvstændig. Jeg møder for øvrigt heller ikke ret mange karrieremennesker, der ikke er i gang med – eller har planlagt – en eller anden form for uddannelse eller personlig udvikling.

Jeg tror at NFA er hæmmet af, at det er en organisation stiftet i videnssamfundet 1.0. Men vidensamfundet 2.0 er et paradigmeskift, hvor der kræves nogle andre parametre. Jeg håber at der er rigtigt mange version 2.0 mennesker, der arbejder i NFA, og som får lavet det skift, så erhvervslivet får nogle bedre målinger.

Det er nødvendigt med hjælp, for vi udnytter ikke alle de menneskelige ressourcer, vi har. Nogle organisationer er selvfølgelig bedre end andre, men uanset hvem jeg stiller dette spørgsmål:

Hvor stor en del af dine ressourcer og dit ypperste potentiale bruger du i dit nuværende job?

Så ligger det gennemsnitlige svar på omkring 30%. Hvad ligger din procent på? Din afdelings? Prøv at tage spørgsmålet med til næste afdelingsmøde.

Vi mangler en definition af, hvad mening i arbejdslivet er.

Har du et bud på, hvad mening er? På hvad et meningsfuldt arbejdsliv er? Eller på, hvad vi skal kalde videnssamfundet 2.0?

Så kommenter meget gerne her på min blog. Lige herunder! Eller send mig en mail, så jeg kan blive klogere – og forhåbentlig derefter give noget videre.