Har du brug for en sparringspartner, der kun interesserer sig for dig og din udvikling, som ikke har skjulte agendaer, og som du kan tale med i fuld fortrolighed?
I dag bruger du som leder sandsynligvis mange redskaber for at holde dig på toppen. Kurser, uddannelser, foredrag, konferencer, netværk og faglitteratur er nogle af virkemidlerne.
De fleste succesrige ledere bruger også personlig sparring med en eller flere personer, der kan bidrage til afklaring, større beslutningshastighed og refleksion. Det der lille rum i hverdagen, hvor der stoppes op, og helikoptersynet findes frem.
Jeg har selv en solid baggrund inden for ledelse. Både inden for flere forskellige brancher og i alle tre sektorer. Denne baggrund er essentiel for at matche dig som leder. Jeg stiller konstruktive spørgsmål – ikke uvidende spørgsmål. Jeg kender spillepladen.
Du kan bruge mig som sparringspartner, executive coach, mentor eller rådgiver – helt afhængig af dit temperament, din erfaring og den udfordring, du står over for. Jeg stiller spørgsmål, undersøger, provokerer, forstyrrer, og sørger for at der kommer andre perspektiver på dine udfordringer og på dig. Jeg sørger selvfølgelig også for at styre samtalen, så der kommer de resultater ud af samtalen, som du altid selv fastsætter på forhånd.
Jeg er – blandt andet – certificeret som executive coach, hvilket garanterer en meget høj faglig viden om blandt andet kommunikation, psykologi, motivation, gruppe- og adfærdsteori samt spørgeteknik. Men vores sparring er ikke bare en snak om, hvordan du selv synes det går, det er en effektiv samtale med et klart formål.
Min tilgang til lederudvikling er, din succes som leder afhænger lige så meget af dine evner til at håndtere andre mennesker som af din faglige viden. Læs min artikel om forskellen på kvalifikationer og kompetencer her, hvis du vil vide mere.
Jeg har coachet ledere og eksperter fra bl.a.disse virksomheder: ALK, AP Pension, Budde Schou, Carlsberg, Dansk Revision, Danske Bank, Dong Energy, DTU, FDM, Gentofte Kommune, Hess Danmark, HK Danmark, Kommunekredit, Københavns Kommune, Metropol, Nykredit, PFA Pension, Psykiatrifonden, Schneider Electric og Sundhedsstyrelsen.
Du kan læse mere her om ydelser, der passer direkte til dig, hvis du er: