Jeg hører det så tit: Jeg vil så gerne have et nyt job, men det kan nok ikke lade sig gøre, som tiderne er nu…

Nej, hvis det er din holdning, så sker der med garanti ikke noget som helst!

Hvordan kan det så være, at alle jeg har coachet det sidste år, som kom med den forudfattede mening, har fået nyt job?

Der er masser af job derude, men du skal gøre noget andet, end du plejer – og bliver fortalt, at du skal – for at få dem. Finanskrisen har sat skub i en udvikling, som andre vestlige lande har været i gang med de seneste 10-20 år.

Hvad sker der på jobmarkedet?

Det er en meget lille del af ledige stillinger, der rent faktisk bliver opslået. Nogle siger, at det er omkring 25 %. Det gælder specielt for ledere og vidensmedarbejdere. Og mange af de opslåede job kommer fra virksomheder og institutioner, hvor der er aftaler med fagbevægelsen om, at stillinger skal opslås. Også selv om jobbet mange gange reelt er besat på forhånd.

Virksomhederne er trætte af de meget store stakke af ansøgninger, som de får hver gang, de forsøger sig med en stillingsannonce. Når der er færre opslåede job, så får de, der trods alt er opslået, rigtigt mange ansøgere. Medvirkende er vores arbejdsmarkedssystem, der tvinger folk til at søge stillinger, de ikke har en chance for at få, bare for at nå op på ugens kvote. Det har ikke gjort det nemt for virksomhederne. Og alle virksomheder, der kan undgå denne tidskrævende manøvre – de gør det. De spørger i ledernes netværk, medarbejdernes netværk, hos headhuntere – og de har en stadig større strøm af uopfordrede ansøgninger og henvendelser.

Jobsikkerhed er er forældet begreb.

Vigtigere endnu er, at det at arbejde i en virksomhed har ændret karakter. Og at det, vi engang kendte som jobsikkerhed, er en by i Rusland – eller nærmere et krater på Månen!

Som Earl Nightingale sagde for ca. 50 år siden: ”Den største fejltagelse, du kan gøre, er at tro, at du arbejder for andre. Jobsikkerhed er ikke eksisterende. Drivkraften i en karriere må komme fra den enkelte. Husk: Jobs ejes af virksomheden, men du ejer din egen karriere!”

Jamen, hvad gør du så? Her er nogle indspark til at bringe dig i position til det job, du vil have:

Glem stillingsbeskrivelser og jobtitler.

Hvis du er meget ung, så vil stillingsbeskrivelser og jobopslag stadig være en del af dit liv – lidt endnu. Men hvis du er over 30 og har haft et par udviklende og selvstændige job, så glem alt om at passe ind i en stillingsbeskrivelse. Mange virksomheder har stadig beskrivelserne, og de tager dem frem ved festlige lejligheder, men i alle job over et vist nivieau – eller med et højt kvalitativt og kreativt indhold – der bliver beskrivelserne lavet til personen, ikke omvendt.

Projekter og resultater.

Som vidensmedarbejder eller leder bruger du størstedelen af din tid på projekter. Det er den moderne måde at arbejde på. Og virksomhederne er interesseret i at ansætte medarbejdere, der kan indgå i projekter sammen med de andre og bidrage til at nå de resultater, der er fastsat.

Så virksomhederne kigger efter medarbejdere, der har kompetencer, der passer ind. Og de kompetencer kan selvfølgelig være faglige, men mindst lige så vigtigt er det, at du har bevist, at du kan skabe resultater sammen med andre mennesker. De kigger ikke på dine tidligere jobtitler – de kigger på de resultater, du har skabt, og hvordan du har skabt dem. Resultater er det afgørende ord, hvis du vil gøre dig selv lækker for en virksomhed. Ingen kan stå for gode resultater.

Det siger ikke noget, at du har været Deputy Manager, men det fortæller noget om dig, at du har haft ansvaret for et 2 årigt organisationsudviklingsprojekt, der blev gennemført til tid, kvalitet og budget.

Glem karrierestigen og det traditionelle kronologiske CV.

Så glem alt, hvad du har lært, om at vise et CV med større og mere svulmende titler. Virksomhederne kan godt kigge interesseret på dine titler, men så vil de begynde at spørge dig: Hvad har du udført, hvilke resultater har du opnået? Og hvordan? Med hvem?

Heller ikke brancher og prestigefirmaer er så vigtige mere, som de har været. Arbejdsgivere – og specielt kolleger bliver stadig behørigt imponeret, hvis du kan drysse et par af prestige firmaerne ud af dit CV. Men det er ikke nok, de vil i dag vide, hvad du lavede der, og – vigtigst – hvor du er forskellig fra alle de andre dygtige mennesker, der har arbejdet i de firmaer.

Hvis du kigger på dine tidligere og nuværende jobs, så kan du sikkert også finde nogle punkter, hvor du kan fortælle om særlige resultater, du har lavet, opgaver du har løst, anerkendelse du har fået, og som gør dig langt mere interessant, end hvad der har stået på rækken af dine visitkort.

Prøv at ryste dit CV. Og se, hvad der falder ud, som fortæller noget unikt om dig.

Mange arbejdsgivere og HR-folk vil stadig gerne have et gammeldags kronologisk CV, men du kan skrive indholdet, så dine unikke resultater skinner dem i øjnene.

Du er et brand!

Lige siden Tom Peters skrev sin berømte artikel i 1997: ”The Brand Called You” har jobsøgning og karriereplanlægning ikke været det samme.

Hvad er dit brand? Hvad er dit unikke bidrag til verden – til dit eget liv – og til en virksomhed? Hvorfor er du så speciel, at en virksomhed simpelt hen ikke kan lade være med at ansætte dig? Hvad kan du fagligt og personligt, der gør forskellen? Vi har alle et brand. Det svære er nogle gange selv at få øje på det.

Spørg dig selv, hvad du kan bruges til? Ikke hvad du har lavet.

Sæt dig ned og formuler dit brand i 15 ord. Og lær det udenad. Hvis du synes, det er svært, så spørg din chef, dine kolleger, dine venner. Brug tid på det. Og skriv det på forsiden af dit CV. Så garanterer jeg, at du vil få opmærksomhed fra dem, der læser det.

Markedsføring af dig.

I dag er det ikke nok, at skrive en pæn ansøgning på en opslået stilling – og slet ikke, hvis du vil have et karrierejob. Du skal selv både finde jobmulighederne, og du skal selv markedsføre dig til jobbene. Dit CV skal være en markedsføringsbrochure, og du skal selv lave din markedsanalyse.

Tom Peters foreslog, at du jævnligt går ud til jobsamtaler. Ikke fordi du vil skifte job, men for at holde dig selv skarp på jobmarkedet, for at kunne opgradere din markedsføringsbrochure, så den passer til markedet, og ikke mindst for at få et opdateret billede af din markedsværdi.

Hvorfor vente til du er rusten, og måske endda er i krise, før du gør det.

Hvordan får du så jobbet nu, hvor du kender spillereglerne?

Det ovenstående er en forudsætning for at kunne bevæge sig og få succes i det moderne jobmarked. Det er ikke svært, det er blot en ændring af vores traditionelle tankegang om job og karriere.

Næste skridt – når du har styr på dine resultater og dit brand – bliver at følge de 5 konkrete trin til succes som mine kunder har brugt. Du kan læse dem lige her!