127 thoughts on “Sådan får en psykopat skovlen under dig”

1. Hej. Jeg har et spørgsmål til dig som jeg håber at få svar på. Det drejer sig om ‘dyssocial personlighedforstyrrelse’.

   Jeg har snakket med en fyr i ca. 2 uger, så det stadigvæk meget nyt. Igår fik han fortalt mig at han har dyssocial personlighedsforstyrrelse, som tidligere har heddet’ psykopati’, men han mener ikke selv at han har mangel på empati! . Jeg har læst på google at disse mennesker kan være manipulerende og kan ødelægge én fuldstændig og at man bare skal holde sig helt væk fra dem. Hvad er dit råd til mig. Skal jeg holde mig væk ?du må rigtig gerne fortælle mig hvis sådant et forhold kan fungere eller om jeg helst skal slutte det af med ham. Han har lavet meget ballade som ung, har røget hash, sniffet, været voldelig, hvor han fx har brækket sin vens næse alvorligt. Og han har til dagen idag en mentor. Han var ærlig fra starten og det er jeg rigtig glad for. Han kan aldrig være neutral i sin humør. Enten er han rigtig glad eller rigtig trist ! Han siger at han har været stabil nu i 2 år og skal igang med en videregående uddannelse snart. Han ryger ikke hash mere, han sniffer ikke og har holdt sig væk fra de dårlige venner. Han har to arbejde om dagen. Det ene arbejde er fra 8.00 til 15.00 og det andet arbejde er fra 16.00 til 22.00 Vedkommende har også afsluttet hf for ca 4 år siden.  Er dyssocial noget man kan vokse fra ? Hvad skal jeg gøre ? Hvis jeg i det tilfælde skal slutte det af, hvordan kan jeg sige det pænt til ham uden at han tror det pga. hans diagnose. Jeg vil ikke få ham til at føle sig ikke elsket af folk pga sin diagnose. Jeg er nemlig selv socialpædagog studerende.
   Bliver jeg med ham eller skal jeg gå fra ham ?!
   Tak på forhånd ❤

   Vh.

   Reply ↓

2. Jeg sender mit bidrag til oplysning her. Tænk om bare een enkelt kan lære at handle og ikke som jeg at forsøge at ændre. Det KAN IKKE LADE SIG GØRE.

   Jeg var sammen med manden i 15 år, og vi har fået to børn. De var 5 og 7, da vi blev skilt for ti år siden.
   Jeg har talt og talt og talt til hans fornuft og empati for at få ham til at forstå. Det hjalp ikke. Tvært imod. Jeg endte med en svær depression og en psykisk diagnose!

   Børnene har i de forgangne ti år levet i en 7/7 ordning. Det er et mareridt. Jeg øver mig hele tiden i at forsøge at forlige mig med tanken om, at jeg virkelig har gjort det bedste, jeg har kunnet for at blive hel og for at give så meget kærlighed og nærvær til ungerne som overhovedet muligt. Men jeg er i perioder dybt fortvivlet i mit hjerte over, hvilke skader mine unger har lidt.

   Jeg har forlængst lært at afskære kontakten til manden for at skåne mig selv. Det lykkes i en stor del af tiden. Nogle gange vælger jeg at bide fra mig men altid kun efter grundig overvejelse.

   Jeg er landet her på sitet, fordi jeg har indset, at jeg har brug for nogle værktøjer til rigtigt at komme ovenpå.

   Reply ↓

3. Hej

   Har bare brug for at fortælle min historie. Jeg har været lederkollega med, hvad jeg er helt sikker på er, en kvindelig psykopat. Jeg havde været på min arbejdsplads i over 10 år år – og blev sagt op et ½ år efter hun var kommet til. Det halve år var et helvede med kontante angreb på mig – først fra hende og så fra flere og flere sider. Hun samlede folk om sig og lavede alliancer mod mig – folk jeg havde arbejdet sammen med i årevis. Få måneder senere var jeg totalt isoleret (sjovt som hun sagde at jeg holdt hende ude). Jeg oplevede gentagende hvordan hun løgn helt uden skam i livet. Jeg forsøgte at tage en snak med hende tidligt i forløbet, hvor hun ender med at sidde og råbe og skrige ad mig – der gravede jeg min egen grav.

   Jeg kunne undervejs se, hvad hun gjorde, jeg så hvordan hun flyttede skatbrikkerne rundt og lavet et net omkring mig. Men jeg kunne intet gøre. Sjovt at du skriver det med hemmeligheder – jeg snakkede ikke med en sjæl om det i den periode og følte mig så loyal (det har jeg gjort siden) men kæmpede mig alene min egen dødskamp. Danne alliancer mod – og til sidst stod jeg helt alene isoleret fra alt. Jeg blev så afskediget og var helt lagt ned. Troede jeg intet var værd og intet kunne. Det er det værste jeg i hele mit liv har været udsat for. Selv nu frygter jeg hvad hun kan finde på – og overvejer at flytte fra det område hvor jeg bor og arbejde – og hvor hun også huserer.

   Reply ↓

   • Hej. Hvor kan jeg gendende dette, har just været udsat for det samme efter 18 år på samme arbejdsplads, hvor det blev et helvede efter en tidligere kollega blev leder, hvorefter hun vendte sig mod mig. Det lykkedes dog ikke at få alle vendt mod mig, men at få mig fyret. Hvilket i sidste ende nok også er bedst, for så kom jeg væk

     Reply ↓

4. Tak fordi du skrev om hvordan du har omfattet dit forhold til en psykopatisk kvinde, jeg voksede op med en søster som jeg nu kan se også har været psykopatisk, men alle mennesker for hun stadig vendt imod mig, bl.a. min egen datter der ikke vil se eller snakke med mig eller sin far. Derfor kan jeg godt sætte mig ind i din frustration, over at ingen kan se hendes fejl, der er mennesker derude som vil kunne forstå dig fuldt ud, så tab ikke modet få dig nogle nye venner der ikke kender hende.
   Pia

   Reply ↓

5. Jeg har det ligesom dig. Jeg kan næsten ikke holde ud at være tæt på de mennesker der er en del af min ex’s liv. Hvis jeg begyndte at fortælle om mine oplevelser ville folk tro jeg er fuld af løgn. Jeg har enormt svært ved at komme videre og tænker og tænker og kan næsten ikke forstå og sætte ord på det jeg oplevede.

   Reply ↓

   • Det er 10 mdr siden jeg forlod ham. Jeg er begyndt at skrive mine oplevelser ned for at finde hoved og hale i det hele. Var det virkelig hvad jeg oplevede. Jeg er ked af at jeg bragte mine børn med ind i det. Jeg er også ked af at høre at du og dine børn led under det. Det er første gang i mit liv at jeg har mødt et menneske som ham. Det tog mig lang tid at finde ud af hvad han var.
     Hvor længe er det siden at du kom ud af forholdet?

     Reply ↓

     • Hej Michael.
       Jeg har talt med mine unger om det. Jeg har prøvet at finde nogle gode episoder frem men de mindes mere de dårlige ting der skete mens vi boede sammen med ham.
       Jeg tror at måske vi aldrig kommer over det, jeg ved jeg vil nok være mere på “vagt” overfor nye mennesker jeg måtte møde på min vej.
       Jeg ville egentlig sende dig min mail, men er hunderæd for at blive genkendt…tænk sig hvis han læser med.
       Jeg håber at du ser dine børn igen. Klart der ikke var plads til vores børn med sådanne nogle mennesker vi har mødt som fylder det hele og skal have opmærksomheden 100%

       Reply ↓

     • Hej Louise
       Jeg har også som dig dårlig samvittighed over at have bragt mine børn ind i et forhold med en mand som så som min drømmefyr men som viste sig at være psykopat med stærke narcissistiske træk.
       Der er gået alt for mange år med ham, inden jeg tog beslutningen og stoppede forholdet og det kan godt ærge mig lidt…Men nu er jeg fri, fri til at have mine egne meninger, fri til at se dem jeg har lyst…. For jeg sad som mange andre i saksen, da jeg følte det var synd for ham og ville gerne redde ham… Men sådanne én kan ikke reddes… jeg har også skrevet en masse ting ned, for at få det vendt, for jeg følte det var mig som var gal på den… og mht familie, venner og mine børn… ja der kan jeg kun sige det samme som Michael…. Min Psykopat hadede dem alle sammen, hver og en😔
       Nu er det slut – Og alt blir godt.

       Reply ↓

6. Hej Dorte!
   Jeg er ikke lige så vel skriven som andre og er ordblind. Men hold da op da jeg sad og læste dit om at være tæt på en psykopat. Jeg har levet i et forhold med en og kendt ham i 10 år vi har et barn sammen på 6 år. Lige før sønnen blev 5 år fik jeg mod til at flyttet fra ham men det er bestemt ikke det lettes at gøre for han fik mig i saksen flere gange ved at lov det nok skulle blive bedre. Der er også nået vold bag det her, samt han drikker og ja ryger ( ikke bare alm. men også det sjove) hverdag fordi ham mener at det hjælper ham med at styr hans temperman som kan være voldsomt. Ja jeg er jo alt det forkert, dum, ordblind idiot, luder, dårlig mor, jeg ødelægger vores søn, jeg kunne blive ved. Han skriver ikke mails men smser til mig om at det er min skyld hans søn ikke bor hos ham. Han truer mig med at jeg mister vores søn. Han ville ønske min familie og jeg var døde for så fik han sin søn igen. Jeg har været der hvor jeg har prøvet at hjælpe ham men han kan ikke selv se at det er ham der er problemet. I lørdags gik jeg med til frokost sammen ved ham og det gik i et kort stykke tid så begyndt han igen og det havde vores søn dagen før sagt til mig den gå ikke mor med frokost sammen. Han var bare ude et øjeblik da han kom ind kom det, du er sindsyg og så begyndt vores søn at græde og ville med mig hjem. Der trøstede jeg ham og sagde du havde ret og vi skulle havde gjort det som du ville havde haft det med at mor var kørt med det sammen. Jeg kørt uden sønnen og nok efter ca. 2 timer fik jeg besked på at hentet ham. For han var lige kommet i tanke om sine kalender hjemme hos mor. Og jeg havde ikke spurgt mine familie om en stor fælles jul for sønnen havde lige snakket med sin mormor men de havde ikke ringet til hende. Og det var flere ting som han skrav der bare ikke passer. Men jeg er ved at gå ned begrund af at han beskylder mig for alt. Jeg er stoppet med at svare ham og vi ringer ikke og siger godnat det gjorde vi ellers så sønnen lige kunne fortælle lidt om hans dag for at far kunne være en del af det. Ja det gå også ud over sønnen for tidligere på mdr. gav far ham sin julegave som var en racebane og den har han valgt at få hjem igen så den kunne sendes tilbage og det skulle jeg så forklare at det var mors skyld. Vores søn er meget knyttet til mig og er meget følsom lige som jeg er. Jeg er bange for hvad han kan finde på mod mig også i det tilfælde at han gå i statsamtet med det. Jeg ved der lidt mennesker der kender ham som mig også en tidligere kæreste som jeg har skravet sammen med det var hende der tog kontakt til mig. Men mange af dem han ellers ser ja de kender ham ikke på den måde heller ikke på hans arbejde. Begrund af alt det her valgt jeg en friskolen her i byen hvor vi bor for sønnen ville ikke kunne klare at komme væk fra det der er trygt for ham som skolen, vennerne og deres forældre som han er glad for. Har svært ved at finde ud af hvordan jeg skal forholde mig.

   Reply ↓

7. Kære Dorte
   Min datter på 15 år har i 5 år kendt en fyr. En fyr der altid har haft tendens til at gøre det forkerte, og som roder sig ud i dumme ting.
   Siden før sommerferien er de begyndt at gå i seng med hinanden.
   Han vil ikke have, at andre skal vide til det, så han har fået hende til at lyve om det over for sine veninder.
   Han vil ikke være kæreste med hende.
   Hun har siden før sommerferien også skubbet flere og flere veninder fra sig – med den begrundelse, at de pisser hende af og lyver om hende.
   Hun vil heller ikke i skole, da hun siger at hun græder og har det skidt deroppe – fordi alle kigger mærkeligt efter hende og lyver om hende.
   Jeg har fået opkald fra forældre til de fortvivlede veninder – de kan slet ikke forstå, hvad der er sket.
   En forældre fortalte mig, at hendes ven styrede hende alt for meget. At han fik hende til at hoppe, når han havde brug for at hun hoppede.
   Ofte i forbindelse med fester eller besøg hos vennerne, er det endt med at hun er gået grædende hjem fra festen og ønskede at blive kørt ud til ham. Hendes forklaring var igen at folk løj omkring hende og bagtalte hende.
   Hun har også siden sommerferien reageret meget voldsomt derhjemme. Ændret adfærd. Blevet truende og ekstrem strid.
   For en uge siden overskred jeg min egen grænse og loggede ind på hendes facebook/messenger.
   Jeg fandt ud af, at hver gang hun skulle i byen – så begyndte skriveriet til hende. Hvem er du sammen med, hvor er du…osv
   Hvis han fandt ud af, at hun var sammen med nogen, der egentlig ikke brød sig om ham, så begyndte han at kalde hende løgner, luder og so mv. Truede hende med at blokere hende og aldrig ville se hende igen, hvis hun ikke trak sig med det samme.
   Jeg kan læse i kommentarerne, at hun er fuldstændig forgabt i ham og vil gøre stort set alt, for at blive gode venner med ham igen.. sågar tilbyde sig selv for det..
   Han har sågar fået hende til at blive hjemme flere dage – bare fordi han ikke ville have, at hun gik ud.
   På et tidspunkt er han influenza syg – og han skriver til hende, at hun skal dræbe ham, for han kan ikke holde det ud længere. Der sender han et billede til hende, hvor han holder en kniv på halsen af sig selv. Hun går naturligvis i panik.
   Han kører rundt i humøret.
   Til tider spiller han lidt med på forgabelsen og sender hjerter mv. men så snart hun træder det mindste ved siden af, så starter hetzen.
   Jeg har forsøgt at snakke med hende om problemet, men hun får det nu vendt til, at jeg også lyver over for hende. Selv om hun nu også ved, at jeg har læst det hele sort på hvidt, så kan hun stadig ikke se noget forkert i det han gør.
   Hun siger, at han altid er der for hende, at det kun er ham der kan hjælpe hende, hvis hun har det skidt.
   I øjeblikket er det gået så vidt, så vi stort set ikke kan snakke sammen.
   Vi er gået til Familiehuset for at få hjælp – har første møde i næste uge.
   Hun går til skolepsykolog.
   ..men hun kan stadig ikke se problemet.
   Jeg har sågar fået beskeder fra vennen om at jeg bare skal blande mig udenom – og at det er mig der har ødelagt hele hendes liv – og at det hele faktisk ville være meget bedre, hvis jeg bare forsvandt.
   Det har han nu også fået hende overbevist om, så hun er truer med at flytte fra os for at slippe for mig. Hun truer også med at tage livet af sig selv, hvis vi forbyder hende at se ham.
   …og alt jeg gør er jo bare at forsøge at vriste hende ud af hans kløer.
   Hun siger at ingen vil snakke med hende, og alle vender hende ryggen. Men når vi snakker med andre, er det jo lige modsat. På de gode dage er hun smilende, lattermild og glad.
   Jeg er virkelig i vildrede – og jeg aner ikke om jeg skal gå lægevejen og forsøge at få min datter indlagt – eller hvad jeg skal gøre.

   Reply ↓

8. Jeg kunne også nikke genkendende til alt i artiklen og bogen… Har i 6 år set en gift mand, i starten var han cool nok, han satte mig ikke noget i sigte og sagde klart og tydligt han ikke skulle skilles. Siden 2014 var han dast besluttet på det skulle være os da jeg satte ultimatum, kunne simpelthen ikke være sammen med en gift mand. Jeg døjer med psyken det kendte han alt til og hjalp mig, vi sås hver uge han mødte min familie og nogle af mine venner. Jeg stolet aldrig helt på ham da han jo var gift men han kunne tale som få og jeg vidste han elsket mig højt. Det blev udskudt mdr efter mdr hvor han ville fortælle konen og børnene det… Han kunne ikke leve uden mig og bad mig vente på ham for det var alt værd…. i Maj kulminerede det hele jeg fik en SMS fra mig at han fravalgte mig for hans familie… Han ringede ikke engang. Efter 6 år! Vi skulle giftes til august og have et barn sammen sagde han. Har kimet ham ned i sommeren da jeg var som besat efter at få svar….. Han giver mig et tilhold!! Også selvom jeg ikke opsøgte ham. Sidst jeg så manden var den 15/4-16 hos mig i Jylland. Er sønderknust og var indlagt på psyk i sommers…. Værst af alt er at jeg savner ham!!! Selvom han er så ond og modbydelig og har nu hørt fra alle at han virkelig er en psykopat. Jeg havde jo kun hørt alt fra hans side da det ikke var et “offentligt” forhold…. Føler ikke jeg kan leve uden ham…. Jeg ved det lyder sygt og dumt… Men jeg ønsker at se ham…. Også selvom det ikke hjælper som alle siger…..

   Vh hende med borderline der kæmper en kamp hver dag………

   Reply ↓

9. Er det en forudsætning, at man er optaget af magt og prestige for at blive diagnosticeret med psykopati? – eller måske nærmere, at man formår at opnå magt og prestige? Jeg synes, det kan være svært at gennemskue, hvorvidt man har med en psykopat, en borderline personlighedsforstyrret eller bipolar person at gøre…? De tre diagnosers træk minder om hinanden, synes jeg. Særligt hvis det er borderlinetræk uden selvskadende adfærd eller bipolar syndrom uden større maniske udsving…

   Reply ↓

   • Kære Marie
     Jeg er ikke kvalificeret til at udstede diagnoser, hverken på psykopater eller andre personlighedsforstyrrelser eller psykiske sygdomme.
     Når jeg skriver om psykopater, så giver jeg den viden videre, som eksperter har skrevet og talt om.
     Men eksperterne er meget enige om, at har man en personlighedsforstyrrelse som Dyssocial, Antisocial eller Narcissistisk (de diagnoser, der ligger bag ved ordet psykopat), så har man meget ofte også andre personlighedsforstyrrelser, afhængigheder eller andre diagnoser. Så det er ikke så nemt at skelne, som det umiddelbart ser ud til, når man ser en liste over kendetegn for den enkelte diagnose.
     Nogle at trækkene for en psykopat er at føle sig berettiget til mere end andre, ligesådan er mangel på et indre følelsesliv skiftet ud med stor fokus på den ydre rolle og på kontrol. Det kan være som ydre magt og prestige, men det kan også være det at have magten i sin familie, der er i fokus i stedet for.

     Det vigtigste – synes jeg – er ikke så meget hvilken kasse, vi kan putte et andet menneske i, men at vurdere om vi har med et menneske at gøre, hvis adfærd skader andre mennesker, herunder os. Og hvor det menneske ikke føler anger over sin opførsel, og derved ikke reelt ændrer opførsel, hvis man beder dem om det. Hvis vi har sådant et direkte skadeligt menneske inde på livet – diagnose eller ikke diagnose – så er det ok at beskytte sig selv – og se at komme væk!
     Kærlig hilsen Dorte

     Reply ↓

     • Det vil jeg give dig ret i. Lektien er lært her – efter flere år sammen med en fyr med psykopatiske træk, har jeg efterfølgende måtte samle mig selv op fra bunden. Vi nåede desværre at få et barn sammen, hvorfor jeg står face to face med ham hver 14. dag…

       Reply ↓

       • ❤️

         Reply ↓

       • Hej, Marie!

         Jeg håber, at det hjælper dig at vide, at du ikke er alene – jeg er i akkurat samme situation som dig – også med et barn indblandet!
         Jeg er selv igang med at samle mig selv op fra bunden – håber du kommer stærk ud på den anden side!

         <3

         Reply ↓

10. Hej Dorte
    Så er vi i fælden igen…Jeg har 3 børn med min eks kone og vi har været skilt i knap 7 år. Jeg har fundet mig en sød kæreste efter vi blev skilt og flyttede sammen efter et halvt års tid efter jeg blev skilt. I al den tid jeg har været skilt har vi følt at der hele tiden var noget galt mellem min eks kone og os. Der var altid en røv der kløede hos hende. Vi fik gang i nogle samarbejdskurser og det hjalp lidt. Sidste år meldte vi min eks kone til kommunen for omsorgssvigt pga. at hun er blevet alkoholiker og tog børnene om til os. Vi fik hende i afvænning (troede vi) men det gik hurtigt ned af bakke så jeg fik hende på afrusningsophold lige inden sommerferien og derefter på behandlingsophold for alkoholikere. I sidste uge var hendes far og stedmor oppe og besøge min eks kone på behandlingscentret hvor stedmoren sagde at hun er en dårlig mor og hun kunne ikke gøre noget ordenligt. Det resulterede i en ordenligt nedtur for min eks kone hvor hun drak igen men fik lov at fortsætte behandlingen. Vi har bedt min eks svigermor selv fortælle børnene at hun ikke er deres ægte mormor og det har hun gjort men nu kan vi høre der kommer flere manipulerende ting fra børnene og det er hende der har stået bag al balladen med min eks kone. Hun er blevet manipuleret med fra da hun var lille og der er sket mange grimme ting i hendes opvækst som hun nu skal til at rydde op i. Jeg kan også huske flere episoder hvor eks svigermoren har manipuleret med mig da jeg boede sammen med eks konen men jeg kunne ikke finde ud hvad der var galt før nu. Vores problem er nu, at vi kan se mine børn bliver manipuleret med selvom vi lige har haft en ordenligt diskussion med eks svigermor om hvordan vi vil have samværet skal foregå. De har altid fået store gaver uden for jul og fødselsdage, i tide og mest i utide af mormor. Hun har købt børnene for hun kan ikke andet. Min eks kone er ved at få styr på hendes liv og kan nu så småt begynde at se hvad hun har været udsat for og der kommer flere lig frem. Hvordan agerer vi bedst i forhold til den manipulerende mormor, med hensyn til børnene. Hvad er klogest. Min eks kone er ved at indse at hun skal starte fra nul uden familie hvis hun skal ud af det.
    Mvh Den Rådvildes kæreste

    Reply ↓

    • Jeg synes Dorte skriver det meget tydeligt i sin artike.
      Flyt dig!
      Afgræns og begræns din, og børnenes kontakt med den svigermor, mormor!
      Måske skulle din ex også holde pause i en længere periode, fra kontakt med sin mor?
      Hun er skadelig for alle, især for børnene der ikke kan gennemskue hendes spil.
      Hvordan ville jeres liv være uden hende?
      Bedre eller værre?
      Hvorfor skal tre voksne og tre børn døje med en persons skadelige påvirkninger?
      Held og lykke.

      Reply ↓

      • Tak for din kommentar Gunna! Det er nok osse den model vi selv hælder til, der kommer aldrig til at udspringe noget godt fra hende!
        Men det der for alvor er svært, er hvordan man forklarer tre børn på 8, 12 og 14 år hvorfor de ikke må se ‘mormor’ mere? Hun er jo trods alt det bedste bud de har haft på en mormor. I alle årene har hun snakket grimt om deres rigtige mormor(som desværre osse var alkoholiker, men jo ikke nødvendigvis et dårligt menneske af den grund)til både børnene og ikke mindst deres mor, min ekskone. Hun er først nu på behandlingshjemmet ved at få lukket op for den del af hendes liv, og vil nu til bunds i hvad der egentlig foregik i hendes barndom. Hun har nemlig en grum mistanke om at meget af det hun er blevet fortalt, har været grov manipulation fra stedmoderen side. Men hun var jo bare et barn, der som du skriver, ikke havde en chance for at gennemskue hvad der foregik.
        Vi vil så gerne skærme børnene for at få disse negative tanker om deres rigtige mormor, i hvert fald synes vi at de selv skal have lov til at danne deres egen mening om hende når den rette tid kommer.
        Hvorom alting er; hun skal i hvert fald holdes ude i periferien af deres liv!

        Reply ↓

11. Hej Dorte … Psykopater findes bestemt også som hunkøn 😉 Ellers god artikel 👍

    Reply ↓

    • Tak John 😊
      Der er et afsnit om kvindelige psykopater i artiklen, hvor jeg netop skriver, at efter min erfaring, så er der stort set lige mange kvindelige og mandlige psykopater.
      Det er bare så besværligt hele tiden at skrive han/hun, og det forstyrrer læsningen.
      Hvis du læser ned i alle de kommentarer, der er fra alle mulige mennesker under artiklen, så vil do også se, at rigtigt mange er fra mænd, der netop kender kvindelige psykopater.
      Kærligst Dorte

      Reply ↓

12. Hej. Hvor er det skræmmende at læse. Jeg kan nikke genkendende til alt . Har kendt en i snart 2 år. Vennebasis. Det sidste år var det blevet mere og mere ekstremt. Alle så det alle advarede mig, men jeg så ingenting. Han er kriminel narkoman osv. Hele hans liv har været en gang svigt. Mit liv har været som blommen i et æg og jeg følte jeg ville gi igen gi ham noget af den kærlighed som jeg havde fået. Jeg ville ham det kun godt. Alt i din artikel passer på mig. Slutningsvis jeg er taget på ferie for at løsne mig. Jeg har heldigvis nogle gode venner tilbage selvom de har været jaget væk af ham. Men selv nu forfølger han mig. Han kontaktet mig ikke men sidder i mit hovede og kører stadig rundt med mig. Jeg sidder og græder konstant så langt har han fået mig ud . To gange har jeg prøvet selvmord. Jeg ved virkelig ikke hvordan mit liv skal gå videre når jeg kommer hjem. Er blevet skilt efter 36års ægteskab også mistet min ene datter da hun ikke vil ha kontakt til mig når jeg havde det med ham osv. Er bange for at miste mine venner igen. Jeg sidder fast. Hilsen Pia

    Reply ↓

13. Tak for den meget præcise artikel. Jeg fandt for 1,5 år siden ud af at jeg er datter af en narcissistisk mor. Det var netop Karyll McBrides bog: Bliver jeg nogensinde god nok, som endelig løste mysteriet om, hvorfor jeg egentligt ikke brød mig om min mor.
    Min mor var også begyndt at mishandle mine børn psykisk, og jeg er i dag rigtigt glad for at jeg fik hende smidt ud af mit liv. Min mor har sandsynligvis diagnosen borderline oveni den narcissistiske personlighedsforstyrrelse. Set i bagklogsskabens ulidelige klare lys, har der været mange tegn undervejs på at der var noget helt galt med hendes adfærd, men desværre har emnet ikke været meget behandlet i medierne.

    Når en forælder er narcissist, rammer det hele familien. Jeg har derfor oprettet en facebook-gruppe for personer som har brudt med et narcissistisk familiemedlem. Gruppen hedder Overlevere fra familier ramt af narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Der er tale om en hemmelig gruppe, da emnet desværre stadig er meget tabubelagt ude i samfundet. I gruppen kan man møde ligesindende og få støtte til den vanskelige proces det er at finde ind til sin egen kerne og opbygge sit liv på ny fra et nyt udgangspunkt med den historie man nu bærer med sig.

    MVH

    Mette

    Reply ↓

    • Kære Mette

      Tak for din kommentar, og for et rigtigt godt initiativ. Vi har brug for alle kræfter for at få brudt dette tabu. Måske du også kan genkende dig selv i et brev, jeg skrev til min mor efter hendes død: http://kend-din-psykopat.dk/farvel-mor/

      Kærlig hilsen Dorte

      Reply ↓

    • Hej Mette,

      Jeg fandt også ud af for 1,5 år siden at min mor har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Jeg har i de sidste 20 år arbejdet meget ihærdigt med mig selv, men blev ved at hænge fast i forholdet til min mor som mildest talt aldrig har været godt. Og læste tilfældigt om personlighedsforstyrrelsen. Og alt passede bare sammen. Hvor ville jeg gerne have vidst noget om emnet for mange år siden, for så havde det hele været nemmere at forstå. Min mor har brugt mig som hendes mor da jeg var lille/større og det har været ekstremt belastende for mig. Til tider har hun truet med selvmord, bare for at få opmærksomhed. Udefra set er hun en sød og meget hjælpsom kvinde, men efter at have fået øje på forstyrrelsen, kan jeg se at alt er nøje tilrettelagt for at sætte hende i det bedste lys, til enhver tid. Og vi, hendes børn, skal gøre alt for at udfylde det store bundløse hul, hvor hun har brug for opmærksomhed. Jeg er endelig ved at vikle mig ud af edderkoppespindet, men hvor er det godt at der bliver talt om emnet, for hold op hvor er det belastende at have sådan en forælder.

      Mvh
      Tina

      Reply ↓

      • Hej Tina

        En narcissistisk forælder snyder omgivelserne til at tro at vedkommende er den bedste forælder for sine børn. Min mor kunne også være meget flink og hjælpsom, men så i løbet af et split-sekund kunne hun ændre adfærd og begynde at nedgøre mig på alle mulige måder. Hun kørte psykisk på mig, og begyndte at remse alle de fejl op som hun mente der var i mit liv. Det var meget grænseoverskridende, og jeg er blevet følelsesmæssigt svigtet. Jeg tror at den eneste grund til at jeg er i live i dag er at jeg delvist voksede op hos mine bedsteforældre, som jeg ofte var sammen med når min mor skulle på arbejde om aftenen og om natten. Dér fik jeg den kærlighed og opmærksomhed som min mor ikke kunne give mig. Desværre fandt min mor en kæreste da jeg var 6 år gammel, og vi flyttede til en anden by. Den nye kæreste var også narcissist, og kunne ikke lide mine bedsteforældre. Det var dengang i 70’erne hvor man skulle være moderne og venstreorienteret, og det var mine bedsteforældre ikke.

        Min mor fik et barn med ham, min lillesøster, som blev hendes favoritbarn. Da min lillesøster var 2,5 år gammel, gik forholdet imellem min mor og hendes kæreste i stykker og min mor flyttede til en anden del af landet. Jeg fik igen kontakt til mine bedsteforældre. Desværre døde min farmor kun 4 år efter at kontakten var genetableret.

        Min lillesøster er selv gået hen og blevet narcissist. Vi ses ikke mere, da jeg ikke kan holde hendes adfærd ud. Hun har godt nok indset at min mor er psykisk skrøbelig, men tror fejlagtigt, selvom hun er uddannet praktiserende læge, at det skyldes at der har været så mange problemer med mig. Jeg er nemligendt med at få den rolle som det sorte får i familien. Sådan er det i familier ramt af narcissisme. Man bliver tildelt en rolle, og den rolle kan man ikke komme ud af. Der er ikke andet at gøre end at flygte.

        Hvordan udvikler en narcissist sig?

        En narcissist udvikler sig ved at vedkommende ikke får tilstrækkelig med opmærksomhed i den tidligste barndom. Skaden sker allerede i 0-18 måneders alderen. Derfor vil narcissisten ikke selv være bevidst om at vedkommende er problemet. Der opstår dog et behov hos narcissisten for at vedkommende skal blive bekræftet. Denne bekræftelse opnår narcissisten ved at nedgøre andre. De finder sig et offer, indenfor familien, og udnytter så dette offer til deres egen fordel.

        Jeg har oprettet en hemmelig gruppe på Facebook for overlevere fra familier ramt af narcissisme. Her kan man støtte hinanden i den proces der er at komme sig over en narcissistisk familie og møde andre med samme baggrund.

        Hvis du sender en venne-anmodning på siden: https://www.facebook.com/mette.petersen.904, skulle det blive
        muligt for dig at blive medlem af gruppen.

        De bedste hilsner fra

        Mette

        Reply ↓

14. Hej Dorte, Jeg ligger mit i en skilsmisse med min irske ex hustru. Og jeg har flere gange kigget på din side her. Og jeg kan relatere til alt hvad du skriver. Efter mange års følelse af lige nøjagtigt hvordan du beskriver det at være sammen med en psykopat, blev der endelig sat en stopper for det. Efter at jeg i nogle år ikke havde taget mig ordentlig af hende, plejet hende og brugt alle mine penge på hende. fandt ny en ældre rig mand som gad gøre det og så skred hun. Det var nu rigtigt dejligt for mig, for jeg var endt i en depression, og jeg skulle have forladt det forhold for mange år siden, men kunne pga børn og mit tro på familie livet. Jeg kan se nu at var måske forkert. Sidste sommer sluttede vi så ægteskabet, mine børn, en dreng på 6 og en pige på 8, får besked og jeg flytter ud. Hurtigt derefter, forfandler det hele sig til et mareridt. Vi havde aftalt at sælge hun, dele børn og så finde frem til børn / hustru bidrag. Men hun begynder lige pludselgi at vil have penge til alt, jeg skal give til det ene og det andet. Hun har ikke noget arbejde, så der var kun min indtægt. Jeg vælger så at lukke kassen i da hun jo hor forladt mig til fordel for en rig ældre mand (hun vidste bare ikke jeg vidste det) Og så skal jeg love for at jeg så en anden side af hende. Hun var aldrig betænksom, eller havde forståelse for andre, embati osv var en mangle vare. Det hele drejede sig om hende, ikke en gang vores børn. Men det blev ligepludselig til et mareridt. Grådighed, og et meget koldt sprog i mod mig. Anklager om alt muligt, vold, temperament og alt hvad man kan forstille sig. Fælder så hun kunne melde mig til politiet, det hus som vi begge ejer, skiftede alle låse i, fordi hen mente at jeg tog ting ud af det. Hun tog børnene væk fra mig, så jeg kun havde dem når det passede hende. Og sådan kan jeg blive ved. I snart 9 mdr har jeg modtaget email, SMS, hvor hun beskylder mig at alt muligt, at have gjort hende forældre syge, mentalt ødeligge vores børn osv osv. Jeg er en følsom mand, som desværre har bosat mig i Irland, og så nu går dette igennem. Mine børn vil ikke være hos deres mor, men hun kan ikke se at de ikke vil og mener at hun skal passe dem og opdrage dem. Og så mener hun at jeg skal betale 13,000 kr om mdr, plus give hende et hus. Jeg har slet ikke de penge, og hvis jeg ikke kunne, så kunne jeg få forskud på min arv, så jeg kunne betale hende.
    Alt dette har jeg aldrig set fra hendes side før, og jeg føler at hun har fundet en mand som har alle disse sider, men at hun faktisk er meget sådan , og at mens vi var sammen, fik jeg det bedste ud af hende. Nu får denne ny mand så det værste ud af hende, for jeg mener ikke hun er stabil og hun kan jo ikke tag ansvar for noget, selv sig og sine børn. Det var altid min skyld, det var min skyld at hun måtte falde i armene på denne mand, det har altid være andres skyld. Hun er lige som du beskriver, men nok i en mild grad, indtil vi gik fra hinanden.

    Hvordan lærer jeg at leve med hende. ? Jeg ser hende 8-10 gange hver uge, da hun mener at det er OK at vores børn bliver kastet imellem os, og jeg kan ikke komme i retten endnu.

    Reply ↓

15. Jeg kunne bruge din artikel rigtig meget, den griber virkelig alt det jeg oplever i min hverdag. Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om hvad der sker med en psykopat/ person med psykopatiske træk når denne bliver “angrebet” konfronteret med sandheden om sig selv.
    Jeg vil prøve at forklare hvad jeg mener, for jeg føler mig som sorteper eller den der har gjort noget forkert og jeg ved det tit er den effekt disse mennesker har på os.
    For 5 år siden opdagede min mands eks at jeg eksisterede. Det var et drama uden lige. Ret hurtigt måtte sønnen ikke komme når jeg var her og hun skulle vide alt hvad der foregik hos os. Der har altid fra dag 1 været ballade. Alt skulle op til diskussion, alt hvad min mand gjorde var forkert – forkert tøj til drengen, for billige sko, hvorfor har han et sår, det er din skyld han har lus osv osv
    Det udviklede sig hele tiden og der var konstant altid ballade, På et tidspunkt får hun nogle anonyme henvendelse på facebook ( hun har to andre børn med to andre mænd som hun også er i “krig” med) – hun følte sig overbevist om at det var mig der stod bag, hvilket det ikke var.
    Dette gjorde at hun nægtede at udlevere drengen, at de var i fogedretten, statsforvaltningen mange – det værste var den konstante afhøring af mig. Min mand blev presset til at afhøre mig hver gang han skulle have søn omkring det her………….. Det blev efterhånden noget som fyldte rigtig meget og jeg følte i den grad hun udøvede splitting imod os som par. Jeg følte faktisk hun var misundelig på det jeg havde – at jeg boede sammen med en mand og har et godt liv. Det hun har forsøgt tre gange uden held….. men det hun helt sikkert ønsker.
    Der går ikke lang tid så får jeg en henvendelse fra en gammel efterskole veninde. Det viser sig hun har mødt eks en enkelt gang og der er blevet venner på facebook efter nogle år og har snakket meget sammen. Da det går op for eks at jeg er venner med hende her afskærer hun kontakten helt. Jeg har set deres mails og der er intet forkert i det de har snakket om, men eks føler sig helt sikkert udleveret og føler hun har sagt noget hun ikke burde. Nu er hendes teori at jeg er spionen…………. det er mig der har fået min veninde til at opsøge hende på facebook, eller også er det mig der har oprettet en falsk profil ( igen….) og kontaktet hende. Eksen kontakter alle omkring hende som de har snakket om i et forsøg på at få bevist at det er mig der har gjort det. Alle skyts har hun brugt imod mig i gennem meget lang tid og jeg har aldrig fået lov at forsvare mig.
    Igennem meget lang tid skrev jeg en blog. Noget jeg var glad for og her kunne jeg få luft og få lov at dele mine tanker. Jeg indrømmer gerne jeg kom ind på det her jaloux kvindemenneske som jeg følte forfulgte mig og forsøgte at ødelægge min familie.
    Jeg tænkte slet ikke på at hun læste med…………. også brød helvede løs for jeg havde jo i mellem linierne ridset op at jeg mente hun led af psykopati og det brød hun sig ikke om. Der blev indkaldt til mæglingsmøde i fogedretten hvor jeg blev hængt ud til at være den værste person på jorden. Jeg havde skyld i alt og hun intet – hun kunne ikke se hun havde gjort noget forkert. Hun meldte mig til politet og har sidenhen afpresset min mand for mange penge………… Politet kontaktede mig og sagde de mente det skyldtes jalousi.
    Nu her efter 5 år er hun fortsat på nakken af mig. Ikke direkte mig, men min mand får kontant af vide at jeg er skyld i hendes sygdom og stress. Jeg er skyld i at hun er sygemeldt og jeg har ødelagt hendes liv, og hun stopper ikke hun bliver ved og ved og kører i den samme rille og kommer ikke videre. Hun hader mig til evig tid, og min mand skal gå fra mig for det ender jo alligevel. Deres søn hader mig også ( han er 8 år og en glad og tilpas dreng) sønnen må ikke komme flere weekender i træk så længe han bor sammen med mig osv osv – er det sådan en kvindelig psykopater reagerer ? Og det får vel aldrig ende ?

    Reply ↓

16. Dette her er simpelthen det bedst beskrevede om min bror der nogensinde er formuleret, hele min barndom har været præget af det du skriver om, det er alt for komplekst til at beskrive i få ord, så jeg læser hvert ord med lettelse, tak, tusind tak for at sætte det hele i relief for mig, nok også mange andre, men det var lige hvad jeg havde brug for at blive bekræftet i,,, det er ikke mig der er noget galt med..Min bror er for nylig død, og nu står familien og forstår ikke at jeg ikke ønskede at deltage i hans bisættelse, men jeg ønsker ikke at hylde de minder der er så forskruede og så forkerte, på grund af hans adfærd, nu vil jeg ihvertfald fortsætte mit liv, med glæde sorg, og alt det livet er , og mere til.. Tak for artiklen, den er livsændrende… Mvh. Helle K.

    Reply ↓

    • Kære Helle

      Tusind tak for din kommentar – jeg bliver så kisteglad, hver gang noget af det, jeg skriver har kunnet bruges af andre.
      Specielt hvis det har haft den virkning, at du nu VED, at det absolut ikke er din skyld – noget af det!

      Og tillykke med din beslutning om ikke at stille op til flere løgne og fortielser og falske glansbilleder. Din famile har brug for benægtelsen og billedet af en god familie, og lad dem gøre, som de har brug for. Men flot at du ikke – for fredens og idyllens og konfliktskyhedens skyld – lader dig trække ind i situationer, du ikke kan stå inde for.

      Du har brug for at behandle din sorg, om ikke andet så din sorg over ikke at have den bror, du gerne ville have. Og din sorg over, at du ikke har den familie, du har fortjent. Og den sorg håber jeg, du finder andre, der kan støtte dig i, og hjælpe dig igennem.

      Al mulig god vind på din vej herfra – og igen tak.
      Kærlig hilsen
      Dorte

      Reply ↓

17. Hej.
    Jeg har læst alle indlæg her og trænger bare til at få luft for mine frustrationer, min datter på 24 bor sammen med en fyr på 29. han træner som en gal i motionscenter og er efterhånden blevet noget af en kæmpe. De har kendt hinanden i ca 5 år hvor det har været on/off. i tiden hvor de ikke har været sammen har han haft mange andre, som han på facebook har skrevet helt vildt om og så pludselig tavshed, eller at de er dumme og grimme og ikke fatter en s…,
    min datter og fyren bor sammen og har haft turbulente perioder, hvor hun har villet flytte fra ham.
    Nu er der så sket det at han har slået hende, hun kom hjem og havde besluttet sig for at flytte fra ham, vi har set på flere lejligheder. Vi flyttede flere af hendes ting, og da kom jeg til at tage en lille kande med hjem, hjemme så jeg at kanden indeholdt testetoron + sprøjte og nål.
    Min datter fortæller at han er aggressiv og kalder hende alt muligt, grimme luder, du er tyk og grim osv. Nu sker der så det at hun er taget tilbage til lejligheden, hun fortæller at han opholder sig hos sine forældre, så hun kan godt være der. Jeg er fortvivlet… jeg ved han er i lejligheden og jeg ved også at han manipulerer hende så hun fjerner sig fra os, han er sød og charmerende, når han er i det´ humør.
    Jeg har virkelig svært ved at acceptere en svigersøn, der slår min datter, men omvendt så mister jeg hende hvis jeg ikke vil have ham inden for min dør….
    jeg har brug for et råd… enten her … eller måske fortæl mig hvor jeg skal henvende mig for at få hjælp

    Reply ↓

    • Hej Dorte. For det første TAK for en side hvor jeg endelig kan få nogle relevante brugbare svar til min egen situation, og TAK til alle jer andre for at dele jeres historie her, så jeg ved, at jeg ikke er alene. Det er jeg meget taknemlig for. Min situation kort: Min mor er psykopat. Hun var gift med min far I over 40 år. Han døde af kræft for ca. 2 år siden. Han var underkuet, men så heller ikke grænser som noget jeg havde ret til at have. Mit brud med min mor skete mens min far var syg. Der var jeg 39.Jeg havde for en gangs skyld været gennem et psykologforløb, og havde endelig fået øjnene op for, hvad det var der foregik i min familie.(Hvad det var min mors modbydlige undskabsfulde, opførsel, manipulationer, løgne, vold, kontrol og til tider “Kærlige” opførsel gjorde ved mig og min far også). jeg lærte nogle redskaber til at passe på mig selv. dem brugte jeg og det endte med at min mor slog hånden af mig, og nægtede mig at have lov at deltage i omsorgen for min far. Jeg reagerede ved at tænke ” ENDELIG.. ENDELIG giver hun slip på mig..”. så slog jeg hånden af hende.Min eneste bror fyldte kort tid efter 40 år. Han ville holde fødselsdagen hos vores forældre. Jeg ringede og forklarede min bror, at jeg ikke kunne eller ville sætte mine ben i deres hus mere, så længe min mor var til stede, og jeg forklarede ham også hvorfor.Han var så til “Familliemøde” hos vores forældre dagen efter, hvor han så sendte en sms til mig om at vores forhold (Min brors og mit forhold altså), var slut, fordi jeg foragtede mine forældre. Jeg skrev tilbage “At der var kæmpe forskel på at udvise foragt, og at sætte grænser. At det jeg gjorde var at sætte grænser, og at jeg aldrig har foragtet min far. min bror skrev tilbage at han nu havde set ALT min mors om min kommunikation på sms, og at det var slut mellem os. Jeg tænkte ” ok- han er sku godt nok blevet hjernevasket af hende. ham kan jeg ikke nå mere, fordi samtidig nægtede at lytte til min side af sagen, selv om jeg prøvede..Min mor isolerede nu min far fra hans egen familie – igen (det det var sket i flere lange perioder af deres liv), og brugte min voksne søn (19 år, som bor hos hans far), til at fortælle mig hvad hun mente jeg måtte få at vide omkring min far og hans sygdom. Det var min søn der blev nødt til at fortælle mig, at min far var død. Ved min fars begravelse holdt hun en tale om hvor fantastisk hendes og min fars kærlighed til hinanden havde været, og at vi alle skulle være MEGET heldige, hvis vi nogensinde kom til at opleve sådan en kærlighed. JEG KENDER EN HELT ANDEN SANDHED. Har set den, har mærket den, har hørt den og fået fortalt denne sandhed af min far på tomandshånd i 39 år. Situationen idag er at min søn, nu 21, som bor hos sin far, skal til at på universitetet i den by min mor bor I, og at min søn er ved at gå i panik over at han ikke har fundet en bolig i byen. Han vil flytte ind hos min mor, indtil han finder sit eget, “”Fordi det er praktisk”. Jeg HAR for ca. et år siden, da min søn var frustreret, forvirret, bange og grædende ringede til mig, og bad om hjælp, fordi min bror og min mor på skift belejrede hans telefon, selvfølgelig smidt alt hvad mine hænder holdte, kørt op til min søn og hans far, for for første gang at fortælle min søn, at “Mormor er FARLIG. Skift nr. pas på dig selv og HVORFOR”. Min søn har senere fortalt mig, at han i den grad var glad for at jeg gjorde det, så han bedre kunne forstå, hvad min mor er. .. For han kan godt se det- langt hen af vejen.. siger han. Min søn og jeg har haft en kæmpe diskusion (Hvilket vi faktisk meget sjældent har), for nylig, fordi han ikke kan forstå at han lillesøster på 14, som bor hos mig, “Ikke får en chance for selv at vurdere om hun vil have kontakt med sin mormor eller ej”. Han skal nok passe på hende så godt han kan hvis han må tage hende med ud at besøge mormor.. siger han) Min mor har jo siden min far døde, plaget livet ud af min søn, for at få lov at se hans søster igen.( Jeg har fortalt min mor, da jeg slog hånden af hende for flere år siden, at hun IKKE fik kontakt med min datter mere heller. ( Min opgave er at passe på mine børn. Punktum) Jeg er ikke i tvivl om, at min mor er godt på vej ind i hovedet på min søn nu.. Jeg er RÆDSELSSLAGEN og aner ikke hvordan jeg skal få min ellers så fornuftige søn, til at forstå, at det er jordens dårligste ide, at han flytter ind ved min mor.. Han er voksen, og han bestemmer selv, det er jeg meget bevidst om, men han er i farre nu. Hvad P….. skal jeg gøre… ?

      Med venlig hilsen Maj

      Reply ↓

      • Kære Maj

        Tak for at du deler dine erfaringer. Og hvor er det dejligt at høre, at du har fundet en vej ud af din mors egoistiske og skadende adfærd. Du ved godt, at det hun gør, mod dig og mod resten af medlemmerne i familien, er psykiske overgreb og psykisk vold, ikke? I hår blå mærker på sjælen, også kaldet traumer, af hendes adfærd.

        Husk også at giftige mødre bliver til lige så giftige bedstemødre.

        Det, du kan gøre, er det, du gør. At sørge for at dine børn er beskyttet mod de overgreb, som din mor vil udsætte dem for. På nøjagtigt samme måde, som du ville gøre, hvis dine børn blev udsat for fysisk vold af hende – eller af hvilken som helst anden person. De har kun dig til at forsvare sig. Og forhåbentligt også deres far?

        Et barn på 14 kan ikke vurdere det spil, der foregår i en psykopats eller narcissist hjerne. Et ung på 21 kan heller ikke. De møder en overmagt, som de ikke har nogen redskaber til at håndtere. Ingen af os har faktisk redskaber til at håndtere dem – vi forventer ikke, og er derfor heller ikke opdraget til at kunne håndtere så massiv udnyttelse, som de personlighedsforstyrrelser påfører os. De er derfor, vi bliver traumatiserede. Vi kommer med tillid, og vi mødes af udnyttelse.

        Så det, du kan gøre, er først og fremmest at gøre, hvad du gør. Kæmpe og argumentere og om nødvendigt udstikke forbud mod, at dine børn kommer i kontakt med deres mormor. Og lade det få konsekvenser for din søn, hvis han går imod dig. Du ved bedst, hvad der skal til.

        Hvis det lykkes din mor at charmere sig ind på din søn, og du ikke kan skabe en afstand mellem dem, så er der ikke meget andet at gøre end at krydse fingre for, at I har opdraget ham til at være en fornuftig ung mand. Har han fået sundhed med hjemmefra, så vil han på et tidspunkt gennemskue sin mormor, og gøre det samme, som du har gjort.

        Det kan godt være, at det tager tid, men når det sker, så har han brug for dig. Ikke til at sige: ”Hvad sagde jeg!”, men til at give ham al den kærlighed og trøst, du kan give ham – inklusive meget gerne et klippekort til en psykolog…

        Giv ham information om narcissisme og psykopati, fortæl ham, at det er farlig grund, han går ud på. Fortæl ham, hvad han kan forvente. Men fortæl ham også, at du vil være der for ham, når han får brug for det. Men først når han er parat til at tage skridtet væk igen – du skal ikke blive et gidsel i de dramaer, som din mor kan lave i din søns liv. Du er kommet fri, og du skal ikke – under nogen omstændigheder – ind i det igen. Heller ikke igennem dine børn!

        Du har brug for at leve dit liv så godt og rigt og roligt, som du overhovedet kan. Kun på den måde får du overskud til at kunne hjælpe dine børn, når og hvis de får brug for det.

        Søg gerne hjælp til dig selv, det er en rigtig god ting at have en terapeut eller samtalepartner i det forløb, så du kan beholde din sunde fornuft.

        Stor krammer
        Dorte

        Reply ↓

        • Et af dine råd til Maj forstår jeg ikke:

          “om nødvendigt udstikke forbud mod, at dine børn kommer i kontakt med deres mormor. Og lade det få konsekvenser for din søn, hvis han går imod dig. Du ved bedst, hvad der skal til.”

          Er det ikke netop den direkte vej tilbage ind i psykopatens gidseldrama – denne gang med Maj som stedfortræder?

          Er det ikke at gå psykopatens ærinde – skabe splid?

          Eller værre endnu – at opfordre til selv at anvende psykopatens “enten-er-du-med-mig-eller-imod-mig-der-er-ingenting-imellem”-redskab?

          Jeg synes, det er et farligt råd. Tænk om Majs søn vælger mormorens side. Tiden går, og pludselig kan det være for sent for ham at åbne sig for mor. Vi er alle dødelige.

          Snarere end at insistere på adskillelse, så ville jeg hellere insistere på sandheden. Satyagraha 🙂

          Reply ↓

    • Kære Lis

      Tak for dit indlæg. Og du er velkommen til at få så meget luft her, som du overhovedet orker…

      Din situation er svær, det er altid svært at se sine børn på vej ud i problemer. Hun er voksen, og kan derfor gøre, som hun vil. Men i dine øjne vil hun altid være din lille pige.

      Du ved bedst, hvad du skal gøre eller ikke gøre, men måske kan jeg komme med nogle erfaringer, du kan bruge. Erfaringer fra mit eget liv og fra andre, der har stået i det dilemma, du står i.

      Først og fremmest nytter de ikke noget, at skælde hende ud og bebrejde hende, hvad hun gør. Hverken med ord eller med kropssprog. Det får hende sandsynligvis til blot at trække sig fra dig. Hun orker ikke at forklare dig, at hun ved, hvad hun gør (om hun så gør det eller ej), at det er hendes liv og så videre. Hun orker ikke bebrejdelser.

      Det, hun har brug for er din respekt, og din accept af, at det er hendes vej lige nu. Det betyder ikke, at du ikke må vise, at du er vildt bekymret, og du må også gerne udstyre hende med artikler og beskrivelser mv. af psykopatiske træk. Bogen ”Charmør og tyran” er vældig god. Hun læser det ikke nu – men så har hun det, den dag, hun selv begynder at tænke, at der er noget galt.

      Der er store ligheder i adfærd, når man taler om psykopater, afhængige og dopede. Så tænk ikke så meget over, hvad der er årsagen. Det er adfærden, der er uacceptabel.

      Hun skal på intet tidspunkt tvivle på din kærlighed, og at du er der for hende – og det må du gerne gentage mange gange. Når det så er sagt, så er det altså ok at sætte grænser for, hvad du vil finde dig i. Hvis du ikke vil se hendes kæreste, så er du i din gode ret til at sige det. Og holde fast i det. Så må hun komme uden ham – eller slet ikke. Jeg ved, at det vil gøre ondt på dig, men du har ret til at leve et godt liv, uanset hvad din datter foretager sig. Ellers har du ikke overskud til at hjælpe hende, den dag hun får brug for det.

      Det vil også vise hende, hvordan man sætter grænser, og hvordan man beholder sin integritet i svære situationer. Du vil således være en rollemodel for hende. Du kan ikke fortælle hende, hvad der er rigtigt for hende – men du kan vise hende det med din egen adfærd.

      Du lærer hende, at du ikke vil acceptere, at nogen ikke behandler hende ordentligt. På den måde fortæller du hende, at hun har ret til at blive behandlet ordentligt.

      Og så kryds fingre for, at hun har fået så meget sund fornuft og omsorg i sit liv, at hendes sunde fornuft vil sejre. Og tro på, at hun kan bruge sine oplevelser til at lære noget vigtigt.

      Og tag gerne kontakt til en terapeut eller til et andet fornuftigt menneske, så du har en samtalepartner omkring dette. Du behøver ikke at gøre alt alene.

      Al mulig støtte herfra
      Kram Dorte

      Reply ↓

18. tak for alle dine mange fine artikler og svar. Jeg selv er som så mange andre havnet i det jeg tror er en psykopats klør – han har ingen diagnose – så derfor vil jeg ikke kalde ham det. Til gengæld vil jeg lige kort fortælle lidt om min situation. Jeg har kendt ham i snart 11 år. Inden mig havde han mange kærester (kortere varighed – for sjov og enkelte lidt længere som har sagt ham op)
    Han var bare helt fantastisk i starten. Gav mig blomster, tog mig med på rejser, gik med på hyggelige shopping ture. Vi flyttede sammen og jeg blev gravid. Jeg har en længerevarende uddannelse bag mig og derfor en studiegæld (ikke stor) og der gik det galt – han ville have hus og jeg tænkte i min forelskelse – det lyder da bare fantastisk og jeg gik med på den. Vi kikkede på mange huse og han var eksperten – havde haft rækkehus før. I mens gik det op for ham at den lille studiegæld – det var grunden til vi ikke kunne få et hus og han begyndte at køre på mig – hvordan ville jeg få det betalt ud? Mine forældre betalte min studiegæld ud. Min søn flyttede også med og det var heller ingen succes – min mand blev mere og mere aggressiv overfor ham og fik min søn længere og længere ud i torvene (han er retur og OK i dag – uden meen). selv da jeg havde de værste Veer så fik jeg skideballer og han var aggressiv overfor mig. Jeg mistede tilliden til ham – men tænkte som så mange andre – hvis bare jeg ændre mig.. det er jo min skyld. Vi købte hus og han havde overbevist mig om at han havde styr på det. Da vi flyttede ind så bemærkede jeg at ingen radiatorer virkede og sagde det til ham og han nærmest overhørte min klage og derfor blev det ikke ført til protokol. Så er der gået mange år, hvor han har skældt mig ud, råbt af mig alle vegne og smækket med gud ved hvor mange døre og kylet et fjernsyn a h til som ikke virkede i forvejen. Løjet for mig – ikke om utroskab (for hans mor var jo offer for det) Jeg blev enormt bange for ham. Vores datter forguder han – men kan se at nu skal han til at starte på det samme med hende og det vil jeg ikke have – jeg vil ud af det. Sidste skud på stammen er at han ikke i 4 år har lavet regnskab og der gik en evighed før jeg fik ham overbevist om at han skulle have hjælp. Nu har skat lukket for en del af hans virksomhed og han har lige lokket mig til at genåbne det firma jeg havde (også hans ide da vi mødtes – du skal da have et firma og sælge og jeg var naiv og tænkte lyder da interessant). Nu har jeg lukket det ned igen i dag – vil ikke være en del af al hans uro og rod i alt. Selvfølgelig er det SKAT og alle andre der er nogen idioter – han har ikke gjort noget galt. Det er en kæmpe hemmelighed faktisk for alle. Han køre sager med et par fritidssælgere og to kunder der ikke har betalt – og han møder op i retten uden nogen advokat. Kan han selv klare. Han havde en lejlighed som han fremlejede og det var kun ham der var dygtig nok og jeg skulle blande mig. I år har han måtte betale en del penge retur til en lejer fordi han ikke fik sendt et brev i tide. Det forstår han så slet ikke. Det skal lige siges at han altid – mens han har haft firma, har haft problemer fordi han ikke fik betalt regninger og lavet faktura mv. Det er noget en bekendt til ham har fortalt – det var også nyt da vi mødte hinanden bildte ham mig ind. Hver aften sover han på sofaen selvom jeg har fortalt ham hvor ked af det jeg bliver. 2 dage prøver han at ændre det, men så er han tilbage hvor han kom fra. Så sidder han til kl. 02:30 eller længere og ser tv når vi alle er gået i seng. Den ene dag flippede han totalt ud på mig fordi jeg lukker to døre (gang og soveværelse). Han kunne ikke give mig nogen forklaring – men som så mange andre gange.. så skal jeg bare høre efter! Jeg har succes i mit arbejde og en god indtægt – men han betaler ikke en krone ind til vores udgifter – vi har en aftale om et beløb – men det retter han sig ikke efter. Når jeg minder ham om det, så siger han at jeg ikke skal give ham dårlig samvittighed og jeg tvinger ham til at lukke sin butik og der får han mig jo gang på gang for det var hans drøm at have butik – men godt det går den ikke og han vil ikke høre efter gode råd, så jeg er holdt op med at blande mig.
    Man kan ikke betro ham nogen opgaver – han siger – det gør jeg og så gør han det ikke alligevel eller også så gør han det halvt. Så jeg kan ikke bruge det som nogen hjælp. Han lyver så utroligt tit om små ting. En gang for et par år siden tog jeg ham i at skrive beskeder til en pige på FB og jeg sagde til ham at det ville jeg ikke have og at han skulle lade være med at svare og ja der var jo masser af undskyldninger. det var jo ikke det, det var og bla.bla. og nu for et stykke tid siden tog jeg ham i (ufrivilligt og tilfældigt) at han har kontakt til hende på LinkedIn i stedet (hendes profil poppede direkte op i mit hoved). Jeg har ikke sagt noget – jeg har fattet at han kan ikke holde sig væk fra hende. Jeg er rasende inden i og er ved at finde ud af hvordan jeg kommer ud af det her. Som du selv skriver – så er det småting på småting og det er svært ar få fortalt det ud til andre mennesker som ikke har ham så meget inde på livet. I øvrigt har jeg haft en hel fantastisk familie – så jeg har ingen forhistorik. Jeg har fortalt det til min ex kæreste som jeg havde i en 4 måneder – han har både sommerhus og vil hjælpe mig når jeg er kommet ud. Han siger at jeg bare ringer – skriver og så tænder han brændeovnen i sommerhuset. Det er et sted min mand ikke kender.
    Fordi han er selvstændig – så har vi meget tid hver for sig og det synes jeg efterhånden er mit held. Desværre har han nu taget mandag og tirsdag som “fridage” altså dage hvor han burde besøge kunder og nye kunder – men det bliver jo ikke rigtigt til noget. Han forsøgte en gang sidste sommer og fik et par sure tilbagemeldinger og så er han helt færdig med den slags (siger det ikke men jeg ved det)
    Mit største problem er hans impulsive vrede uanset stedet – han kan ikke styre sig og så at jeg aldrig ved hvilket ben jeg skal stå på og den uforudsigelighed der er. Nogen gange er han det rareste og sødeste menneske og andre gang en sand djævel – og jeg ved aldrig hvornår han er hvad. Vores sexliv er også næsten helt væk. Dels pga. hans ændrede sove tider og dels fordi jeg ikke har lyst. At vaske hår er næsten for ham det sammen som at være ren og der er jeg bestemt ikke enig. i dag 4 dage siden han har været i bad – vasket sig sidst. jeg har sagt det til ham en del gange – men holdt op. Han forstår det ikke. Så jeg skynder mig at falde i søvn. Hver aften er der vin på bordet og eg har fattet at det kunne være endnu en faldgruppe – så jeg er begyndt at være forsigtig. Vil ikke ende som alkoholiker. Han planlægger hele tiden ting vi skal (rejser) så jeg konstant må tænke – efter denne og efter denne.. det er blevet mit fængsel. han var tæt knyttet til sin mor siger han – måske fordi hun forgudede ham. Efter hun døde ville han hverken have ting eller besøge hendes grav regelmæssigt. Han har nogen enkelte ting fra hende. Hans far er også død – han gik fra hans mor fordi han fandt en anden. har aldrig mødt ham – men jeg tror det handler om at hans far havde samme psykopatiske træk (fortæller hans bror og min mand)
    Min mand siger ofte – du skal bare gøre som jeg siger og så bliver jeg vildt provokeret og spørg hvorfor og så kan han ikke svare – bare gentage..så han ved jo slet ikke hvorfor af en god grund.
    han taler til tider meget utydeligt og så er det mig der ska have gjort noget ved mine øre – siger han.
    De to brødre ser ikke hinanden ret tit og ofte er det problem fyldt. Hans brors datter har en boaderline eller noget i den stil. Sidst vi så dem var til jul. De er kun de to brødre tilbage. Så hvordan starter jeg min rejse fra at være sammen med ham til frihed. Er der hjælp at hente til rådgivning nogen steder? Min sidste kommentar er – det er så uvirkeligt for når jeg ser på ham – så er han jo en pæn mand. Så jeg forstår det slet ikke. Som om jeg er blevet kørt over af et usynligt tog.

    Reply ↓

    • Kære Stine

      Tusind tak for din beretning. Og det glæder mig, hvor klart du ser situationen. Det er meget svært at komme over benægtelsen og troen på, at det nok ikke er så slemt, og så til der, hvor du er, hvor du ser jeres forhold helt klart. Det er et rigtigt godt udgangspunkt – også hvis du vil frigøre dig.

      Der er mig bekendt ikke nogen rådgivning af hente her i landet til at komme fri. Mit bedste råd er at finde en god terapeut, som du kan tale med løbende og få opbakning fra til rejsen. Og derudover at finde en god advokat, som kan rådgive dig både før og efter et brud. Både økonomisk og juridisk – og hvis det hele ender i en megakonflikt, så vil en advokat kunne tage det meste af korrespondancen og konflikten for dig, så du ikke selv behøver at gå ind i den tornado, som et menneske med psykopatiske træk kan stille op med. Tag også lige en snak med din bankrådgiver inden bruddet, så du kan sikre din økonomi.

      Et menneske med psykopatiske træk ser jo ud som alle os andre. Vi er alle mennesker med forskellige personligheder, egenskaber, adfærd mv. Man kan ikke se de psykopatiske træk. Der er blot nogle mennesker, der mangler noget i deres personlighed – i deres personlige træk. De mangler empati, dvs evnen til at sætte sig ind i andres følelser og tage hensyn til dem – at dække andres behov. Når de sætter sig ind i andres følelser, så er det en kold betragtning, der skal hjælpe dem til at finde dine svage sider, og hvor de kan ramme dig. Når de har analyseret dig, så slukker de for knappen med interesse igen, og tænker igen kun på sig selv. De interesserer sig ikke for andres følelser og behov, men kun for deres egne følelser og behov, og de er altid på udkig efter andre mennesker, som de kan bruge til at dække deres behov – for de kan åbenbart ikke selv. De har brug for uanede mængder af opmærksomhed, anerkendelse, beundring, drama og også penge, magt og prestige er i høj kurs. Mange snylter på andre mennesker, for at få dækket deres behov uden at skulle arbejde for det. De mener sig berettiget til det, fordi de er “særlige”.

      En andet væsentlig mangel de har, er manglen på dårlig samvittighed, manglen på skyldfølelse, hvilket gør dem i stand til at opføre sig nøjagtigt som de vil, uden at det på nogen måde har konsekvenser for deres sjælefred eller nattesøvn. De kan således også køre en konflikt meget længere ud, end vi andre kan. De følger sig berettiget til mere end andre, og mener også, at de er mere værd end andre mennesker.

      Så der er ingen særlige ydre kendetegn på psykopatiske træk, det hele er på indersiden, hvor der er store huller i de positive menneskelige egenskaber, som vi andre tager for givet. Psykopatiske træk gør et menneske tomt indeni, og alt liv leves på det ydre plan.

      Al mulig støtte og mange kærlige tanker til dig og din fremtid. En god øvelse er at sætte sig ned og skrive/tegne/male – eller hvad du nu kan – et billede af din fantastiske positive kærlige og lyse fremtid, når du er kommet igennem bruddet. Hav det billede på dig hele tiden, så du kan se på det eller læse din beskrivelse, hver gang du har brug for ekstra styrke. For det er der, du er på vej hen. Tvivl aldrig på at du kan få et godt liv – det kan du!

      Kram Dorte

      Reply ↓

    • Her i vores kommune er der noget der hedder Familiehuset som hjælper med mange forskellige problemer. Jeg ved ikke om de hjælper med disse problemer men det er en gratis hjælp og de tager som regel udgangspunkt i familier
      Den rådvilde

      Reply ↓

    • Kære Stine
      Alle vores historier er forskellige, men en del træk er de samme. Jeg er på vej ud af et 18 år langt forhold til en mand, som jeg aldrig troede jeg kom ud af fordi vi har børn sammen. Han er gået heldigvis, jeg tror at jeg selv var på vej, eller jeg håber, jeg selv var på vej. Mit bedste råd er: Start med at finde en psykolog. Tjekliste ift psykologen er at du ikke hele tiden får lov til at tale om, hvad han gør og siger (eller særligt uoverensstemmelsen imellem de to ting), men derimod at han / hun beder dig om at finde ud af, hvad du selv tænker, føler og mener. For der i deri dit fangeskab består. At du lever i hans virkelighed, tvivler på din egen og det, du ser og oplever og derfor hele tiden har brug for at virkelighedstjekke med verden derude – ligesom fx at du skriver på denne side. Lad være med at forlange for meget af dig selv og selv når det føles som om, du ikke tager skridt på vejen, så tager du dem. Efter et laaangt stykke tid (hvem ved, hvor længe) er du der pludselig. det kan ikke forceres, men det må passes og plejes. Måske skal du endda stoppe med at opsøge viden om psykopati hele tiden og i stedet begynde at lave mindfullnessøvelser og i det hele taget forsøge at mærke dig selv. For… du skal tilbage i dig selv.

      Åbn op over for andre, der findes mange af os og det hjælper at dele og at blive spejlet i andres forståelse. Som Anne Linnet synger: Når du ser en med det samme blik, skal du vide, han er din ven. – Du har mange venner og sørg for at få flere.

      Alt det bedste til dig, der findes et meget bedre liv til dig og du er det værd.

      Reply ↓

      • Kære Karina

        Tusind tak for din kloge kommentar og dine gode råd.
        Kan kun sidde og klappe ivrigt og enigt.

        Dejligt at de deler dine erfaringer, så vi alle bliver klogere – også dem, der læser med.

        Kærlig hilsen
        Dorte

        Reply ↓

19. Er i saksen har en x-kone som er psykopat vi har to Børn sammen og kan genkende så meget af det som bliver skrevet… ved ikke om jeg skal tá børnene og løbe de er 8,5 & 11,5 år… men de savner jo deres mor mangler hendes kærlighed, det er så tydeligt… men jeg mangler styrke til at kæmpe…. Men jeg er klar nu
    Øh hvad er mit våben…😳

    Reply ↓

    • Kære Pouel

      Tak for din kommentar.
      Jeg vil ønske, at vi levede i et samfund, hvor det var ok at tage sine børn og løbe fra en psykopat. Det gør vi desværre ikke, så din opgave er større og sværere end som så. Jeg kan godt forstå, at du spørger, hvad dit våben er.
      Det bedste, jeg kan svare, er en god portion sund fornuft, en rigtig stor portion kærlighed til dine børn, og en stor klump is i maven, så du kan holde følelser og hoved koldt og træffe de bedst mulige beslutninger for dig og dine børn.

      Dine børn har kun en forælder, der kan vise dem, hvad kærlighed, empati, samvittighed og accept af dem som mennesker er for størrelser. Derved har du en meget stor og vigtig opgave i deres liv. Den er ikke nem, men den er vigtig for dine børn. De har brug for en rollemodel, og helst en rollemodel, som ikke lader sig manipulere af deres mor. På et tidspunkt vil de selv kunne se forskellen på jer, og på trods af deres kærlighed og loyalitet til jer begge, så vil de træffe deres egne beslutninger og skabe deres egen distance, hvis det er nødvendigt.

      Indtil da har de kun dig til at beskytte dem.

      Kærlig hilsen Dorte

      Reply ↓

      • Hej Dorte. Jeg har læst din artikel om og om igen, og vil nu prøve at forklare hvad det er jeg har oplevet gennem det sidste halve års tid. Kunne godt bruge lidt råd omkring hvordan jeg bedst tackler den opståede situation. Min historie er lidt anderledes end de andres, omend ligeså kompleks, here goes;
        Min datter på 17 blev kort efter sommerferien 2015 kæreste med en sød fyr. Historien om de to er at de har kendt hinanden i ca 5 år forud for at de blev kærester, idet at den uge mand(som idag er 19 år) er søn af min nye mands fætter(jeg blev skilt fra min datters far for ca 7 år siden)På den måde havde de to unge set hinanden til diverse familiekomsammener, og jeg havde nok fornemmet at de havde et godt øje til hinanden. De har bla.været med til hinandens respektive konfirmationer. De er utrolig glade for hinanden, præcis som man skal være i deres alder og efter 6 mdr.s kæresteri😊
        Det lyder jo alt sammen meget godt, men med tiden er der vokset en slange ind i paradiset, og med hjælp fra din fine artikel, er jeg nok desværre blevet noget nervøs for at vi har med en vaskeægte psykopat at gøre. ‘Problemet’ er hans mor, som altså er gift på 20’ende år med min mand fætter. Hun har med stigende kraft de sidste måneder udset sig min datter som syndebuk i hendes liv. Hun er sygeligt kontrollerende i forholdet til hendes søn, skriver til ham på SMS og div.sociale medier konstant. Han har gennem mange år dyrket motocross, og de senere år på rimelig højt plan, han er faktisk super dygtig, og hans mor bruger rigtig mange kræfter på at fastholde ham i hans sport. Hun har hyret en personlig træner til ham, de investerer i nyt gear til ham hele tiden, ny maskine, nyt udstyr, sørger for sponsor aftaler mm. Alt sammen meget godt, men i hele det her spil, har hun så besluttet sig for at der ikke er plads til min datter! Hun gør derfor alt hvad hun kan for at svine min søde pige til. Kalder hende en møgsæk, en bondetøs, en luder, skriver til sønnen at han er til grin overfor alle venner pga at de er i familie(hvilket de jo overhovedet ikke er!), hun prøver at overbevise ham om at min datter er magtsyg, dominerende, manipulerende, syg i hovedet og sygelig jaloux. Min datter er ingen af delene, men alle hendes beskyldninger mod min datter passer perfekt på hende selv! Min datter og jeg er ret tætte og meget fortrolige med hinanden, hvilket osse er grunden til at hun viser mig de ting hendes ‘svigermor’ skriver til sønnen. Min datters kæreste har givet hende fuld adgang til hans beskeder via Facebook, og det er der langt de fleste grimme meddelelser kommer. Der er så mange væmmelige ting, jeg nævner her nogle få eksempler; moderen skriver til sønnen og fortæller om hvordan hans far knokler med at reparere hans maskine mens han er hos kæresten. I samme besked skriver hun at hun ikke håber faderen falder i søvn bag rattet(han er lastbilschauffør) og kører sig selv ihjel om natten, for så er det jo sønnens skyld! I en anden besked beskriver hun hvordan sønnen er ondskabsfuld og beregnende og kun tænker på sig selv og sine egne behov for at køre cross, og at hun og faderen højst sandsynligt må gå fra hus og hjem pga hans dyre hobby! Et andet eksempel er at hun efter et skænderi med faderen, forlader deres hjem og bliver væk i flere timer uden forklaring til sin familie. Efter noget tid sender hun ‘afskeds-beskeder’ til sønnen, skriver at hun ikke kan klare mere af deres lort, og derfor vil hun nu sige endegyldigt farvel!
        I alle tilfældene bruger hun et ekstremt grimt sprog, hun bruger ord som ‘krafthelvede’ , ‘fucking luder’ skriver igen og igen at de unges forhold er ‘sygt’ og ‘forkert’…osv osv!
        Jeg har bedt min datter gemme de mange grimme beskeder, der er så meget at man tror det er løgn! Hun har kopieret det hele over på sin pc, mest fordi vi nok egentlig frygter at vi en dag kan få brug for at ha noget på hende. Jeg er ansat i det offentlige, har som omsorgsperson skærpet underretningspligt, og det mest groteske er måske at det samme er kærestens mor, dog i en anden kommune. Hun sidder faktisk i en stilling hvor hun selv har med udsatte børn og unge at gøre! Jeg er målløs, og står nu i det dilemma der hedder at jeg virkelig føler at jeg burde gribe ind og underrette den pågældende kommune om hvad jeg er vidende om. Omvendt ber min datter mig selvfølgelig om at lade være, da hun frygter at de slet ikke må se hinanden mere hvis jeg gør alvor af mine tanker. Kæresten er jo som sådan ikke mindreårig længere, men der er en yngre bror på alder med min datter, og i forhold til ham har jeg jo faktisk skærpet pligt til at underrette om de forhold der er i hjemmet. Faderen er dybt ‘undertrykt’, jeg har forsøgt at tage kontakt til ham, for at be ham gribe ind i forhold til hans sønner, men han har(gennem sin ældste søn)bedt mig og min mand blande os uden om.
        Hvad kan jeg gøre? Jeg har tænkt på at køre på besøg hos dem, sammen med min mand, og her konfronterer dem med vores viden. Jeg har læst et andet sted at hos psykopater kommer man længst med en kærlig bestemthed, og jeg tænker om det vil gøre en forskel hvis jeg udlægger det som omsorg for hende og hendes drenge, at vi gerne vil hjælpe dem ind i et behandlingsforløb hvor de kan få den fornødne hjælp, hele familien. Men, at hvis hun ikke tager imod den fremstrakte hånd og ændrer adfærd, så vil vi gå videre med vores viden, og de mange eksempler vi har på manipulation og omsorgssvigt vil blive rullet ud foran fx hendes arbejdsgiver!
        Hvad er dine tanker? Kan hun overhovedet ændre adfærd? Eller er vi bare ude i et hovedløst kamikaze-angreb…
        Jeg er virkelig rådvild, og håber du kan bidrage med lidt ekspertise i en umådelig svær situation…
        Hilsen den rådvilde😊

        Reply ↓

        • Kære Rådvilde

          Jeg forstår godt din frustration og din tvivl, for det er altid en rodet sag, når et menneske med psykopatiske træk forsøger at lave drama og skabe kaos i en familie.

          Allerførst er det vigtigt at forstå, at en psykopatisk mor mener, at hun ejer sine børn. Det er hun slet ikke i tvivl om, og hun vil reagere med stor kraft, hvis de forsøger at undslippe hende. Hun mener også, at hendes børn er sat i verden for at dække hendes behov for anerkendelse, prestige, omsorg, penge og meget meget mere. Hun har sandsynligvis ikke de store følelser for sine børn, og hun ser dem slet ikke, sådan som de er. Hun ser kun spejlet af sig selv i dem, og derudover ser hun dem som redskaber. I dette tilfælde åbenbart som et middel til berømthed. Han skal blive berømt, fordi hun så vil tage æren for det. Hun mener i bund og grund ikke, at det er sønnen, der gør det godt – det er hende selv, der gør det godt. Hun har født ham, hun ejer ham, så det er hendes triumf, han udfører.

          Og nu har hun så besluttet sig for, at din datter står i vejen for hendes drøm. Ikke for sønnens drøm eller hans succes, nej for hendes egen egoistiske drøm. Og når en mor med psykopatiske træk beslutter sig for at nogen står i vejen for hende, så bryder helvede løs. Det er også helt normalt, at tage sit barn som gidsel for eksempel ved at gøre barnet afhængigt af sig – i dette tilfælde økonomisk. For så har hun en klo i barnet, der ikke kan slippe væk, og så er der frit slag for at mishandle barnet psykisk i samme ombæring. Det tilfredsstiller moderens behov for kontrol. Jeg ved godt, at det lyder meget lidt sympatisk, men det er desværre en normal adfærd for en psykopat.

          Du spørger om en konfrontation vil virke. Det kan være, at det virker, men der er også en stor sandsynlighed for, at det kun gør ondt værre. En psykopat elsker og lever for drama, konflikter, kampe og kaos. Det er lige så vigtigt for dem, som ilt er for os. De kan ikke leve uden. Det er en vej til opmærksomhed, og al opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed – positiv eller negativ er lige meget. Det er kun en psykopat, der bliver isoleret, der lider.
          Så psykopaten vil sætte ind med alle midler for at tage kampen op. Hun vil bruge andre mennesker, sin søn, sin mand, sin arbejdsplads. Alt for at vise dig og din datter, at det er hende, der bestemmer. Og det vil gå hårdt ud over hendes søn og din datter – og måske også dig. En psykopat tager kampen ud til sidste åndedrag, og det er der ikke mange af os andre, der kan holde til.

          At true hende med at indberette hende, kan måske virke, hvis hun tror på dig. Men hævnen vil komme på et tidspunkt, blot fordi, du tillader dig at gå imod hende. Det vil ramme hende på hendes image og hendes følelse af prestige og indflydelse på jobbet, så det vil virkeligt ramme hende at miste sit job. På den anden side er psykopater eksperter i at manipulere med andre mennesker og få kritikere til at fremstå som idioter. Så hun han sagtens gå hen og vinde kampen.

          Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal gøre i din situation, for det kan du kun selv vurdere. List fordele og ulemper ved de muligheder, der er.

          For at beskytte jer selv, og for at beskytte jeres datter, så vil jeg foreslå, at I ingen kontakt har med kvinden. At ingen af jer er på de sociale medier med hende, at I har blokeret hendes telefonnummer mv. Også din datter. Fortæl hende, at der ligesom, der er giftige buske og træer, som man kan blive virkeligt syg af at spise bærrene af, således er der også mennesker, som man skal holde sig langt fra, hvis man vil beholde sin psykiske sundhed.

          Det er jeres svigersøn, der sidder med afgørelsen, om han vil frigøre sig fra sin mor. Om han kan, og om han vil. Det eneste I kan gøre, er at fortælle ham, at han er god nok, og at I holder af ham. Det er en megasvær situation, han sidder I, og I kan ikke løse den for ham. I kan give ham et frirum, hvor han bliver accepteret, som den person han er – hvilket vil være noget helt nyt for ham. Fortæl ham, at I holder af ham, også selv om han ikke bliver verdensmester, og i stedet vælger at blive mekaniker. For måske er det at køre egentligt ikke hans drøm mere, det er måske blevet hans mors drøm? Og måske vil han egentligt bare helst have fred i et roligt liv? Ingen ved det udover ham, men han fortjener nogle, der holder af ham, og som accepterer ham ubetinget.

          Prøv at læse mit farvelbrev til min egen mor her, hvis svigersønnen vil, så giv ham det og søg på nettet efter “sons of narcissistic mothers”. Narcissist er det mest almindelige udtryk i engelssproget litteratur om denne type mor.

          Prøv at tage skyklapper på, når det drejer sig om hans mor – ignorer hende, lad være med at reagere på hendes opførsel, lad være med at tale om hende, beskæftige jer med hende eller tage hendes udbrud alvorligt. Hun er syg – ikke at I skal have medlidenhed med hende, for intet vil ændre noget ved det.

          Der er en metode, der kaldes: “Bliv en grå sten”, hvilket betyder at I ikke reagerer, at I ikke svarer, at I ikke har en mening (officielt). Den metode betyder, at psykopaten intet får ud af jer, og derfor må se sig om efter andre, som gerne vil køre videre i drama karrusellen med hende – for det er hendes egentlige ærinde. Den er nogle gange ret effektiv. I må så nok lære at bide i en bordplade, når hun kører på, i stedet for at reagere på hendes provokationer. 🙂

          Stort kram til jer alle
          Dorte

          Reply ↓

          • Hej Dorte:-)
            Ja bedre sent end aldrig, men nu syns jeg du skal ha en fortsættelse/slutning på historien om min datters kamp for kærligheden…
            Du skal vide at dit svar var en øjenåbner for os, og en direkte årsag til at vi alle er kommet ud med skindet på næsen, så KÆMPE TAK !!:-)
            Min datter er i dag ude af forholdet, det er ca. 2 1/2 mdr siden HAN valgte at afslutte det. Hans begrundelse var at han ikke kunne stå imod sin mors angreb længere, og bare havde brug for ro.
            Min datter var selvfølgelig knust, men efter de første svære dage/uger, erklærede hun dog at hun nok osse havde været på vej mod den løsning, han kom hende bare i forkøbet…
            Deres forhold led simpelthen for meget under moderens regime, og min datter kunne osse godt selv se at hun havde tabt kampen.
            De unges brud kom lige umiddelbart før vores yngre datters konfirmation, hvilken hele deres familie var inviteret til. Min mand og jeg besluttede i samråd med vores piger, at vi ville melde ud at vi ikke ønskede forældrenes deltagelse i festen, det ville simpelthen blive en falsk affære. Samtidig skrev vi en besked til begge drenge om at de stadig var velkomne, men vidste jo godt at det ikke kom til at ske. Oven i købet valgte vi(min mand og jeg) at skrive en personlig besked til min mands nevø, hvor vi beskev vores viden om tingene, og gav ham vores fulde støtte og tilbød ham osse at kunne komme til os til hver en tid. Osse selvom der måske ville gå år inden han fik samlet modet til at tage kampen op!
            Vi har aldrig fået noget svar fra ham.
            Fra moderen modtog vi til gengæld flere kradse udmeldinger. Vi havde i vores besked til hende ladet skinne igennem at vi kendte til hendes grimme beskeder og at vi ikke på nogen måde kunne stå inde for hendes opførsel. Vi opfordrede hende samtidig til at skifte kurs, dog uden at true hende med noget. Hendes svar var bla at vi var sindssyge og at det var os der manipulerede med hendes dreng. Og at hun osse havde tænkt på at afbryde kontakten til os. Alt dette har vi aldrig reageret på, og i dag har vi intet hørt fra hende over et par måneder.

            Således endte historien jo godt for vores lille familie, alt er igen idyl her hos os, men ikke sjældent går mine tanker til de to stakkels drenge i familien, som dagligt må ligge ryg til hendes ondskabsfuldheder!

            Knus og tak

            Således

          • Kære Den rådvilde

            Tusind tak for din tilbagemelding. Det er rigtigt dejligt at høre, at en situation, der kunne være endt meget grimt har løst sig.
            Og al mulig ros til dig og til jer som familie at komme igennem det med gode samtaler, kærlighed og fællesskab – og med jeres integritet i behold.

            Jeg tror, at I har gjort noget meget vigtigt ved at sende en personlig besked til nevøen. Han kan ikke svare, men jeg er sikker på, at det har – eller får – meget stor betydning for ham. Og at det på et tidspunkt vil være afgørende for ham, når han er parat til at gøre sig fri.

            Jeg ville sådan ønske at nogen i sin tid, da jeg gik helt alene med min mor og den boble, hun havde lukket mig ind i – at nogen havde fortalt mig, at de så, hvad der skete, og at de tilbød mig hjælp. Bare at vide, at nogen faktisk så mig og mit liv, og at det ikke var min egen skyld det hele, ville virkeligt have gjort en forskel. Jeg ville ikke have kunnet tage imod hjælpen, eller have svaret på en sådan besked, men det ville have været en meget vigtigt anerkendelse, som jeg ville have brugt til at finde ud af, hvad der foregik og til at komme fri. Når jeg var parat.

            Og drengens mor har reageret nøjagtigt som man kunne forvente af en psykopat/narcissist. Intet nyt under solen der. Hun vil sandsynligvis bagtale jer til alle, der gider lytte – men blæs på det. Psykopater/narcissister bliver gennemskuet af mange – på et eller andet tidspunkt. Og er der forøvrigt noget som psykopater hader, så er det sandheden, og specielt sandheden serveret på en rolig og velovervejet og saglig måde. De kan ikke lide at blive eksponeret. De går til modangreb, men tænker sig om en ekstra gang, inden de prøver igen.

            Så tillykke med jeres flotte håndtering af situationen og al mulig held og lykke fremover – for jeg alle.

            Kærligst
            Dorte

      • Hey
        Nu er jeg ikke på psykolog, men jeg er vokset op med en mor, hvor det bliver mere og mere tydeligt for mig, at hun må have nogle borderline træk af en art eller måske nogle psykopatiske træk. Hun er manipulerende, hun hundser med min far, hun kan ikke udsætte egne behov etc. Det er svært at sige sådan om sin mor.
        Alligevel, eller nærmere på trods, for det har sat sine spor (En evig dårlig samvittighed og en altid konstant opmærksomhed på andres behov, samt manglende evne til at møde gode mænd og dermed ingen børn og familie), er jeg ret stærk og rejser mig hver evig eneste gang jeg falder. Hvorfor? Fordi jeg har haft en far, der elsker mig ubetinget. Han er det mest empatiske menneske på denne klode. Simpelthen. Og så er han innovativ og livsglad og har en kæmpestor social omgangskreds, fordi andre mennesker bare elsker ham. Min mor har ikke sin egen omgangskreds rigtig.
        Så jeg føler mig grundlæggende elsket. jeg ved også, at min mor elsker mig, men det kan være svært for hende at vise oprigtige følelser. Eller følelser, som ikke involverer hendes egne behov. Hun kan give gaver og det er hendes måde at vise kærlighed på. Jeg elsker min mor, men jeg skal være i balance med mig selv, når jeg er sammen med hende og jeg holder altid en lille distance, så jeg ikke bliver “ædt”.
        Hvad jeg ville ønske min far havde gjort er, at han ikke havde ladet sig kue af min mor. Min far har balanceret på en knivsæg. Han har været loyal overfor min mor, hvilket jeg sætter pris på, men han måtte godt, når det var åbenlyst, at hun overskred mine grænser, have banket i bordet og sat hende på plads. Han har nærmere hvisket grænserne for hende.
        Jeg har til gengæld kæmpet og den dag i dag har hun respekt for mig, men at skulle sætte grænser for min mor er et evighedsprojekt.
        Sæt hende på plads med kærlighed og kærlighed til dine børn. Men lad være med at bagtale hende eller ydmyge hende.

        Kh.
        Jane

        Reply ↓

        • Kære Jane

          Tusind tak for din kommentar, og stort klap på skulderen over, at du har kunnet finde en balance i forholdet til din mor. Det er der mange, der har rigtigt svært ved.

          Jeg vil lige tilføje, at jeg har hørt mange historier, der omhandler den raske og empatiske ægtefælles måde at omgås den syge og uempatiske ægtefælle på. Jeg hører ofte kritik fra børnene om, hvorfor far ikke sagde fra, hvorfor han ikke beskyttede mig mere?

          Den anden side af historien er ofte, at faren har valgt at blive i ægteskabet for at beskytte sine børn. Han har godt vidst, at gik han sin vej eller blev skilt, så ville han ikke se sine børn. Og han ville derfor heller ikke kunne vise sine børn, hvad kærlighed og omsorg er for størrelser. De fleste psykopater / narcissister / borderline vil gøre alt i deres magt for at skabe konflikt og drama mellem en mand, der svigter dem. Uanset konsekvenser for børnene. Derfor er der så mange mænd, der bliver. Der vælger at have et dårligt liv med en kvinde, der ikke kan elske, og som kun tænker på sig selv. Og de gør det for børnenes skyld – og for at kunne være i nærheden af børnene.

          Så måske har din far hvisket grænserne til din mor, for at kunne blive i dit liv, og elske dig på den måde, han har gjort?

          Kærligst
          Dorte

          Reply ↓

20. Jeg har nu 3 gange læst alt det du har skrevet om at have en sygopat tæt inde på livet, min eks. mand er uden tvivl sygopat. . Alt det han har budt mig og som jeg har været igennem de sidste 5 år.. Fået mig til at lyve, han fortalte mig tit at jeg jo ikke er så klog, været utro, taget fat i mig tit efter at han havde drukket. Kaldte mig så grimme og sårende ord: so, luder, egoist og at jeg havde en sørgelig krop.. Gjort det forbi med mig mindst 20 gange, når jeg lige følte at nu går det godt og der var ro på… Når jeg så blev gal og fortalte ham hvad det gjorde ved mig, undskyldte han og sagde at det var fordi at han var frustreret og elskede mig så højt og var bange for at miste mig.?? Han er taget i at lyve rigtig mange gange, men hver gang nægtede han og sagde : du jo syg! Han skulle hele tiden bekræftes med kys, kærtegn og søde ord, hvis jeg ikke gjorde det, blev jeg straffet med kulde og ondhed.. Han sagde meget sjældent til mig: ej hvor ser du godt ud, når vi sammen skulle noget, men jeg skulle mindst 20 gange fortælle ham at han så godt ud! Jeg kunne heller ikke finde ud af at lave mad, hele tiden fik jeg af vide at jeg gjorde det forkert ( jeg har 3 børn og de har alså alle overlevet med min mad).. Mit tøj var heller ikke godt nok til ham, han ville have jeg skulle gå i det han godt kunne lide og tændte på! Når jeg havde været til frisør blev det ALDRIG kommenteret men gud nåde og trøste hvis jeg ikke kommenterede når han var blevet klippet! Og vores økonomi var lidt stram til tider, så var det mig der blev bedt om at låne penge hos veninder.. Og når jeg så prøvede at tale med ham om at vi blev nød til at spare og købe billigt, så var jeg SUR og NÆRIG..
    Jeg blev til sidst syg, tabte 20 kg på 2 måneder ( skal lige sige at jeg IKKE er overvægtig og blev indlagt med fandt ingen sygdom) men som de søder læger sagde : Vi tror det er psykisk..
    Mine nære veninder var jo ærlige når de sagde: du ser så træt og trist ud du er jo kun skind og ben! Mine forældre græd når de så mig! Jeg kunne skrive og skrive men stopper nu..
    Jeg har endelig nu, efter 5 år sagt STOP !! Jeg er 50 år og vil prøve at finde mit ‘gamle jeg’ blive den glade, sjove og posetive person igen! Hende min familie og veninder savner.. Kan mærke at det kommer til at tage tid, føler mig jo som intet lige nu! Og har samtidig fået en gæld som jeg er røget i RKI med!
    Godt nytår.
    VH.

    Reply ↓

    • hvor din historie dog minder så meget om min, flot du er kommet ud af det

      Reply ↓

      • Kære Louise
        Tak for din kommentar, det varmer så dejligt, når andre kan genkende sig selv i det, jeg fortæller.
        Og held og lykke til dig og din vej i livet.
        Husk, at det er de mennesker, der har oplevet størst kriser, der blive de smukkeste og de stærkeste mennesker. Lige som en diamant, der bliver til den hårde strålende sten, den jo er, ved at have startet som et stykke sort kul, der har været udsat for et enormt pres.

        Kram til dig
        Dorte

        Reply ↓

    • Kære Dorte
      Tak for din historie.

      Og tillykke med, at du har sagt stop og er i gang med at bygge dig selv op igen. Som du selv siger, så kan det godt tage noget tid, det har det også gjort for mig. Men det kan lykkes, og med et skridt ad gangen, så kan det kun gå fremad. Livet er godt, også selv om vi har noget bagage, som vi slæber med os. Det positive ved en sådan barsk historie, er, at når vi er igennem den, og har fundet os selv så nogenlunde igen, så opdager vi, at vi er blevet meget kloge mennesker, der har lært at være taknemmelige, ydmyge, og som har stor forståelse for andre mennesker og deres kampe. Og det er altså ret fedt, så glæd dig til at opdage, hvor meget du har lært af al den smerte. Det er ikke fordi, jeg vil ønske den smerte for nogen, men når vi nu har været derude, så er det rart at vide, at den faktisk kan bruges til noget!

      Du har været udsat for psykisk terror fra din psykopat. Det får man Post Traumatisk Stress af! Det giver stress, depression, angst, mareridt og en helt masse mere. Så vær rigtigt god og kærlig ved dig selv, du har brug for at restituere, du har brug for at hele dig selv, både din krop og din psyke. Din selvtillid og dit selvværd er systematisk blevet nedbrudt af et andet menneske, og du skal nu i gang med at finde det frem igen – eller bygge det op bunden igen.

      En metode, som de fleste psykopater bruger, er, at de starter med en charmeoffensiv af de helt store. En der gør dig forelsket i dem. Det skaber nogle kraftige stoffer i hjernen, der får dig til at føle dig fantastisk godt tilpas, og det er stoffer, som er afhængighedsskabende. Når først du er afhængig, så går der et spil i gang, hvor psykopaten stille og roligt, en lille bid af gangen, vænner dig til at blive rædselsfuldt behandlet. Små ting, som vrede, små løgne, kulde, kritik. Efterfulgt af charmerende glatten ud og forsikring af kærlighed.

      Psykopaten har en lille konkurrence gående med sig selv om, hvor meget han kan strække mishandlingen, uden at du går. Og hver gang han har fået dig et skridt længere ud i fortvivlelse og afmagt, så har han vundet. Og det er egentligt det vigtigste for ham. At se, hvor langt han kan drive andre mennesker ud, og samtidigt beholde dem til at dække sine behov. Helt egoistisk og hensynsløst. At du bliver psykisk og ofte også fysiks, seksuelt og økonomisk nedbrudt, det er efter hans opfattelse dit eget problem.

      Så igen tillykke med din nye frihed, og jeg håber, at du vil betragte din healing som en gave til dig selv – og til andre mennesker.

      Kærlig hilsen Dorte

      Reply ↓

21. Findes der også gode psykopater?

    Reply ↓

    • Kære Isabella
      Tak for dit spørgsmål.

      Jeg kan egentligt ikke lide at opdele mennesker i gode og onde. Jeg tror ikke rigtigt på ondskab. Men jeg tror på, at nogle har nogle problemer, der gør, at de fremstår som onde. Blandt andet psykopater.

      Psykopater er kendetegnet ved, at de ikke har samvittighed, de kan ikke sætte sig ind i andre menneskers følelser og de mener, at de selv er bedre end alle andre mennesker, og derfor er berettiget til at udnytte disse.

      Det er en personlighedsforstyrrelse, som de ikke kan gøre for. Men de ved godt, hvad de gør, og de kan også godt ændre adfærd, hvis ellers de ville. Det vil de bare ikke, og ingen kan få dem til det. Mennesker med den form for forstyrrelse kan svinde, snyde, lyve, begå vold og endda mord uden at det rører dem. Og den del af psykopaterne, der bliver kriminelle har masser af forklaringer på, at de gør som de gør. En psykopat, der har slået et andet menneske ihjel, kan sagtens give som forklaring, at vedkommende bare kunne have ladet være med at tale til ham. Ellers burde de vide, hvad der kunne ske.

      Nogle af de mere almindelige hverdagspsykopater – eller narcissister, som nogle kalder dem – kan sagtens være meget hjælpsomme mennesker udadtil, men vil næsten altid være meget kolde og hårde mod deres nærmeste. Og de mennesker, som de er hjælpsomme overfor, vil ofte også mærke, at der bliver krævet gengæld for venligheden.

      Så min mening opsummeret: Jeg tror ikke på at psykopater er onde eller gode mennesker, jeg tror, at det er mennesker, der er syge. At det er mennesker, der har en fejl i kodningen af de personlige træk, vi alle har, og som gør, at vi kan være sammen med andre mennesker på nogenlunde fornuftig måde. Psykopater kan ikke finde ud af at være sammen med andre mennesker på en normal måde, de har simpelthen ikke evnen til det.

      Jeg håber, at jeg besvarede dit spørgsmål.

      Kærlig hilsen Dorte

      Reply ↓

22. Min x-kone er fra Filippinerne vi var gift i 9 år.
    Det første tegn jeg husker var at hun ville efterlade sin søn på 3 år.
    Så var der hendes løgne der var konstante og ofte meget lange historier for at bortforklare et simpelt nej.
    Så var det med sønnen som kom til DK halvt andet år efter min kone. Hun var meget opfarende imod ham og truede konstant med at sende ham tilbage til Filippinerne
    I det hele taget var hun ufølsom med børnene og hvis de slog sig fik de bare at vide at det var deres egen skyld.
    Så var det hendes skuespil hvis hun ikke fik sin vilje. En gang gik hun så langt at jeg kontaktede vagtlægen og hun kom i ambulance på hospitalet, hvor lægen fortalte mig, at hun ikke fejlede noget, men bare var ked af det.
    Jeg må indrømme at jeg var for eftergivende og det medførte, at de ni år kun foregik efter hendes hoved.
    Skilsmissen skete ved et vanvittigt skuespil hvor hun overbeviste politi, kommune, krisecenter, læge og skole om at jeg havde mishandlet hende og børnene. Det samme gjorde hun med hendes venner. Samtidigt med at hun besøgte mig mange gange og jeg hjalp hende med alt da hun aldrig havde prøvet at klare sig selv.
    Det første halvtandet år efter skilsmissen havde vi meget kontakt, men da jeg fik at vide at hun havde haft en kæreste før vi blev skilt skrev jeg det til hende og reaktionen var et voldsomt angreb på mig. Så stoppede jeg med at kontakte hende og svarede kun hvis det var noget med børnene.
    3 måneder efter bankede kæresten på hos mig og bad mig om at stoppe med at genere hende. Jeg forklarede at jeg ikke havde kontaktet hende og vi havde så en lang samtale hvor kæresten pludselig forstod at det ikke var jeg der var problemet.
    Kort efter kan jeg se at hun har en ny kæreste. Nu før jul sendte hun en SMS og spurgte hvad jeg ønskede mig i julegave. Jeg spurgte så om det var fra børnene. Hun svarede at hun allerede havde en gave fra børnene, men hun ville selv give mig en gave. Det fik jeg så mens hun holdt jul sammen med hendes kæreste.
    Det dobbeltspil er bare for meget, når hun samtidigt holder vennerne i den tro at jeg er et svin mod hende. De gange vi har været ude sammen vil hun ikke at der skal tages et billede med hende på.
    Jeg er meget bange for om børnene på 9 og 7 kan tage skade af det. Vi har pt børnene 4-10 hvor hun har de ti dage og adresserne.
    Jeg kan se at der er mange tegn på psykopat, men kan det bare dreje sig om kultur?
    Jeg kan bare ikke finde noget sted hvor jeg kan forklare problemet.

    Reply ↓

    • Kære Dan
      Tak for din historie, som har mange ligheder med mange andre historier, jeg har fået fra andre. Kontrollen, dramaerne, egoismen, truslerne og spillene er typiske, når vi har at gøre med mennesker med psykopatiske træk.

      Også typisk, at der ikke er nogen hjælp at hente i vores samfund. Det er et tabu, et emne alle trækker sig fra at diskutere, og du er med din historie med til at ændre på det. Selv om det går langsomt, så er vi nødt til at tale om det. Tale om, at der er nogle mennesker iblandt os, der mangler nogle personlige egenskaber, og derved er meget belastende at være i nærheden af.

      Med hensyn til børnene, så er det godt, at du ser dem. Du kan være en rollemodel for dem, så de kan se, at der er kærlighed, omsorg, empati og ordentlig opførsel derude i verden. Min erfaring med at være alene med en mor, der ikke kunne elske, er, at jeg troede, at alle mennesker var som hende, at det var det normale. Hvis jeg havde haft andre mennesker tæt på, havde jeg måske haft bedre chancer for at udvikle mig ordentligt. Så du gør noget godt for de børn, hvis du kan give dem kærlighed og du interesserer dig for dem som mennesker og ikke som små redskaber til en voksens behovsopfyldelse.

      Der er ikke noget i litteraturen, der skulle gøre psykopatiske træk til et kulturelt fænomen. Det er en personlighedsforstyrrelser, som kan komme af omsorgssvigt i barndommen, af arv og gener og af personlighed. Nogle gange også af en hjerneskade. Men ingen af de undersøgelser, der har været lavet, giver nogle væsentlige forskelle mellem lande og kulturer.

      Når det er sagt, så kan en opvækst i et land eller et område, der er, eller har været præget af krig, oprør, undertrykkelse, voldelige overgreb, terror og tortur jo sagtens give mange børn en traumatisk barndom med overgreb og vold, og dermed omsorgssvigt, således at der efter sådanne perioder er flere end sædvanligt, der vokser op med psykopatiske træk.

      Kære Dan. Pas rigtigt godt på dig selv, og den balancegang, som dit liv naturligt vil være, når du har børn med en psykopat. Jeg håber, du vil være i stand til at se det hele lidt fra oven og på afstand, og ryste på hovedet at manipulationerne og den mærkelige opførsel. Det er hende, der har et problem, det er ikke dig.

      Kærlig hilsen Dorte

      Reply ↓

      • Kære Dorte, tak for svaret. Dine artikler og svaret har åbnet mine øjne for hvad jeg er blevet udsat for.
        Jeg har søgt videre om emnet og fandt noget om mig selv på siden hos magasinet Q. Der står der “En kvindelig psykopat i et forhold er meget dominerende og typisk gift med en selvudslettende og usikker mand, som vil gøre alt for at opfylde hendes mest urimelige krav og ønsker. Samtidig giver han hende scenen, når de er ude sammen, så hun får lov til at være den, man beundrer.” Det er jeg ikke så stolt af, men det passer desværre på mig selv. Jeg ved ikke hvordan jeg kan komme videre, da mine drenges fremtid bekymrer mig. Jeg har altid lært dem at være åbne og ærlige og det har de været. De er meget velopdragene og det får vi også at vide fra skolen så det lyder fint, men bagved det er også en meget dominerende mor.Derfor er jeg bange for at skaden ikke kan ses før de bliver lidt ældre.

        Reply ↓

        • Kære Dan
          Tak for din kommentar, og jeg er glad for, at jeg kunne være med til at give dig noget information om emnet. Ofte er informationen og erkendelsen af, hvad vi har med at gøre det største skridt i en forandring.

          Jeg er ikke helt enig i påstanden om, at en kvindelig psykopat er i forhold til en selvudslettende og usikker mand. En psykopat starter med at vælge en stærk mand, en mand hun kan prale af, og som hun kan vise frem. At hun så gør sit bedste for at nedbryde ham, det er bare en del af at være psykopat. Det er meget mere udfordrende og interessant for en psykopat at kunne nedbryde et stærkt menneske, det er der helt enkelt mere sport i. At kunne få et menneske til at foretage sig noget, der er er fuldstændig imod enhver etik og værdi dette menneske har, er den ultimative sejr for en psykopat.

          Efter nedbrydelsen kommer så et liv med foragt, aggression, kontrol og nogle gange vold. Men mange psykopater bliver i forholdet, for det er nemt at have en person, der kan give opmærksomhed, også selv om det er negativ opmærksomhed. Og vi begynder at se os selv som svage, ligeså gør psykopaten, og de foragter os for det.

          Bare det, at du har holdt til et forhold af denne type i 9 år viser, at du er en stærk person. Og at du har styrken til at komme tilbage til et normalt og godt liv.

          Pas godt på dig selv og på dine drenge. Hvis det kan være en trøst, så er vi mange herude, der har været udsat for det samme som de er udsat for. Og vi har overlevet, og selv om det har været en hård tur at restituere os selv, så er der kommet nogle spændende og meget kloge og vise mennesker ud af det. Dine drenge har den store fordel, at de har dig til at støtte dem, når de får brug for det.

          Kram fra Dorte

          Reply ↓

23. Hej Dorte.

    Tak for inspirerende og uden tvivl genkendelig læsning.

    Jeg har efterhånden haft nogle psykopater og andre personlighedsforstyrrelser i mit liv. Det er som om jeg tiltrækker dem, jeg løber ind i den ene efter den anden. Jeg arbejder selv i psykiatrien og har et stort kendskab til psykisk sygdom. Men at opdage en personlighedsforstyrrelse, på trods af viden omkring det, kan være svært og tager tid.

    Jeg er datter af en psykopatisk far. Hans psykiske “terror” gennem min barndom har ødelagt meget for mig. Jeg har brugt mange år på personlig udvikling og er nået langt, men har dog stadig lig i lasten, bl.a. har jeg stadig et stort problem med min tillid til andre mennesker. Og jeg har en kraftig overreaktion når jeg oplever uærlighed og uretfærdighed. På trods af, at jeg ved hvor mine “lig” stammer fra, er de svære at komme til livs.

    Da jeg er i 20’erne møder jeg en mand. Vi kender hinanden et par år inden vi indleder et forhold, og allerede i de par år genkender jeg psykopaten i ham, han er en tro kopi af min far. På trods af min viden om hans psykopati, indleder jeg et forhold med ham og vi er sammen i 10 år. Jeg vil betragte det som et godt forhold, idet jeg formår at håndtere ham og hans psykopatiske træk. Det hænger nok sammen med min erfaring fra barndommen med min far. Hans datter, som har borderline, er også en stor mundfuld og har desværre stor indflydelse på vores liv på godt og ondt, dog mest ondt. Men det er dog hans psykopatiske træk der i sidste ende bliver for meget for mig og ødelægger forholdet.

    Efter bruddet sætter jeg kæresteriet på meget lang pause og starter på en frisk i en ny by. Her får jeg en nabo, som jeg bliver utrolig gode venner med. Efter flere år går det stille og roligt op for mig, at hun har en dependent personlighedsforstyrrelse. Snigende gennem årene udvikler hun en dyb afhængighed af mig og har formået at lægge sit liv og beslutninger i mine hænder, uden jeg har ænset det. Jeg bliver klar over, at jeg skal ud af venskabet og det passer med en flytning til en anden by.

    Snart møder jeg en mand som jeg indleder et forhold med. Men på grund af mine erfaringer både fra arbejde i psykiatrien og privat, går der kun et halvt år, før jeg indser at han har en tvangspræget personlighedsforstyrrelse. Jeg skynder mig væk.

    For snart et halvt år siden møder jeg en mand som jeg stadig er meget glad for. Men… allerede nu er det gået op for mig, at han har lidt for mange psykopatiske træk. Allerede fra starten havde jeg en grim mavefornemmelse, men ignorerede det, da jeg var forelsket. Jeg ved jeg bør løbe væk, meget hurtigt. Jeg skal bare lige være klar.

    Jeg undrer mig over, at jeg igen løber ind i en psykopat. Det er som om, det er et mønster jeg bliver ved med, at køre rundt i. Holder jeg fast i noget? hvad er det for et mønster? og hvordan kommer jeg ud af det? Kan du genkende samme mønster, Dorte? kunne være interessant at høre din holdning om netop det.

    Reply ↓

    • Kære Sabrina
      Tusind tak for din beretning – og ja, jeg kan kende hver en bid af den! Jeg har selv været der – og jeg er der.

      Jeg plejer at læne mig om af gode gamle Sigmund Freud for at kunne forklare de mekanismer, du bekriver.
      Som han sagde, så er vi skabninger af vores fortid. Vi bliver formet mest og grundlæggende de første 5-6 år af vores liv, senere oplevelser sætter sig ikke helt så fast. Og de relationer, vi havde, og blev påvirket, af i den periode, er de relationer, vi tager med os i vores voksne liv og i vores voksne relationer.

      Hvis du og din familie havde sunde relationer, så vil du have sunde relationer som voksen, og hvis relationerne i din barndom var dysfunktionelle, så vil dine voksne relationer også være dysfunktionelle. Det er lige som et computerprogram, det er kodet ind i dig. Du har lært, hvordan du kan få en psykopat til at give dig opmærksomhed og anerkendelse, og derved overleve som individ. Så du har lært at leve dine forældres “fantasi” om det perfekte barn ud i livet. Og i den proces har du lært at være en person, der dækkede andre menneskers behov i stedet for at dække dine egne behov. Du har lært netop dette til perfektion.

      Det er en rigtig god overlevelsesmekanisme for et barn i et usundt miljø, men det giver nogle seriøse problemer at have det program installeret som voksen. Den “brugsanvisning”, som du – og vi andre i samme situation – har fået, betyder at vi fortsætter den samme adfærd, og vi er kun “uddannet” til at forstå og behage psykopater og andre mennesker, der bedst kan betegnes som “følelsesmæssige manipulatorer”. Lige nøjagtigt i de forhold er vi på hjemmebane og kan brillere, og derfor vælger vi ubevidst en kopi af en af vores forældre som partner(e) i vores voksenliv.

      Vi har simpelthen ikke brugsanvisningen til et sundt parforhold. Og derfor ser vi ikke de sunde partnere, som også er derude. Vi har ikke kompetencen til at være sammen med sunde partnere.

      Den gode nyhed er, at vi faktisk godt kan ændre vores “brugsanvisning” helt eller delvist. Det er blot et større stykke arbejde. Og der er flere veje:

      1. Den vej, du allerede er på, og hvor du har gjort store fremskridt. Det drejer sig simpelthen om at prøve sig frem og tage de lussinger og sejre, som det giver – hvis vi vel at mærke reflekterer over det, der sker. Du fortæller, at du hurtigere og hurtigere kan se og er opmærksom på de usunde træk hos andre mennesker, og at du også handler på den viden – og flytter dig. Det er rigtigt flot arbejde, du har en meget fin selvrefleksionsevne og selverkendelsesevne, og du har også gode standarder for, hvilket liv du vil leve og med hvem. Og selv om der stadige er usunde træk til stede hos dine relationer, så vil jeg tro, at de bliver mindre og mindre skadelige. Ikke sunde, men trods alt i den rigtige retning. Det er det, jeg også har oplevet ved at arbejde med min evne til at have relationer.

      2. Gå i terapi. Find en dygtig terapeut, der ved noget om psykopater, om afhængighed, og som meget gerne selv har den samme historie, og er kommet igennem til relativ sundhed. Der er mange terapeuter, der enten ikke forstår dette mønster, eller som har berøringsangst over for det. I terapi kan du få hevet de gamle programmerede linjer op i nutidens lys og derved gå i gang med at omprogrammere dem – en for en. Det tager tid, men er nok den hurtigste vej.

      3. Gå i selvhjælpsgrupper, der har emnet psykopater, narcissister, codependency eller relationer til afhængige mennesker som omdrejningspunkt. Der vil du møde andre, der kæmper med nøjagtigt de samme udfordringer, og ved at dele erfaringer kan vi hjælpe hinanden. Vi prøver de ting af, som de andre har haft succes med, og vi får at vide, at vi er helt normale, når vi fortæller om os selv! Selvhjælpsgrupper tager lidt længere tid, men det er også en mere blid tilgang, fordi vi som mennesker kun tager det til os, som vi er parat til at gøre noget ved. Vores benægtelse redder os fra de elementer, som er for traumatiske på det givne tidspunkt. En terapeut kan tvinge det frem, men skal så også kunne lægge det ned igen. Grupperne er mere skånsomme over for nøjagtigt din proces.

      Alle tre mulige veje kræver dog, at du selv gør en seriøs indsats. Og det er kun dig, der kan afgøre, om arbejdet er det hele værd. Min vej har været en kombination mellem 1 og 3. Jeg kan i dag godt se og værdsætte sunde mennesker, men har også oplevet den bivirkning, at jeg faktisk kender mig selv temmlig godt i dag – og jeg lever mit liv fuldt ud som mig. Så mit behov for en partner er blevet mindre, jeg fokuserer mere på sunde fornuftige venner. Meget ofte venner, der har gået samme vej som mig, og hvor vi forstår hinandens reaktioner og skæve sider.

      Uanset hvad, så er det dig, der kan ændre dig. Dine partnere kan ikke. Om du vil, og om du vil gøre arbejdet, det er kun dig, der kan svare på det. Bivirkningen kan være, at du så ikke har så stort behov for dansen med syge mennesker, og at du endda begynder at holde af dig selv.

      Jeg vil ønske dig al mulig medvind på din vej. Du kan godt bryde mønsteret – og ved at gøre det bliver du også en rollemodel for andre omkring dig.

      Kærlig hilsen
      Dorte

      Reply ↓

24. Hold nu op den artikel er en øjen åbner af de store. Har boet med en voldelig alkoholisk mand i snart 8 år. Mine børn er fjernet pga af ham. Han gir stadig mig skylden. På trods af at alle bilag fra kommunen peger på ham og han druk/voldelige adfærd. Jeg har haft mine fejl i tidligere forhold. Dem gir han skylden for hans druk og vold mod mig. Han er rigtig go til at manipulere med mig og andre. Så vi ja som beskrevet, tror på det vores egen skyld. At ting er som de er. Han er værst når han er fuld. Han har solgt mig for5000kr til en bekendt. Jeg vidste det ikke. Vennen kom og krævede sin ret. Men heldigvis var jeg stærk. Tilkaldte politiet. Men det gjorde han jo kun fordi han vidste at jeg altid har været forælsket i den mand han solgte mig til. Det var hans argument til politiet. Taget min dengang 2 årige datter med på en sprit kørsels tur. Jeg meldte ham. Men som han siger jeg elsker jo at melde folk??kan snart ikke fonde op og ned på det hele. Jeg ikke dum. Har et fast godt job. Min eneste redning. Men der ligger jeg jo os og boller. Jeg arbejdet med handikappede. Vil jeg luge skynde mig at sige. Jeg kunne skrive meget mere. Men i bund og grund. Vil jeg bare sige hjælp mig. Mvh den ulykkelige

    Reply ↓

    • Kære Line
      Tak for din kommentar. Jeg er rigtigt glad for, at min artikel har givet dig en øjenåbner.

      Jeg håber, du vil søge mere information om psykopater og alkoholikere, så du får en viden om, hvad du har med at gøre. Og at du begynder at tale om det til et menneske, du stoler på. Det er en svær proces, du går ind i, hvis du gerne vil frigøre dig, og have et bedre liv end du har nu.

      Der er ikke så meget hjælp at hente med hensyn til psykopater, desværre. Men jeg vil foreslå dig, at finde en Al-Anon gruppe i nærheden af, hvor du bor. Det er selvhjælpsgrupper for venner og familiemedlemmer til alkoholikere. Der er der mennesker, der ved, hvad du taler om, og ofte har prøvet det samme som dig. Også andre rådgivningstilbud til familier til alkoholikere vil jeg anbefale, at du opsøger.

      Alt er brugbart til en begyndelse. Når du så ved, hvad du har med at gøre, så kan du bedre tage de beslutninger, som du er parat til at tage i dit liv.
      Jeg håber alt det bedste for dig, og at du finder din vej til et godt og kærligt liv.

      Stort kram fra Dorte

      Reply ↓

    • Det var virkelig en “opdagelse”. Min samlever har stort set alle de træk der nævnes. Jeg har levet med ham i 12 år og hvor det genkendeligt det der nævnes: Jeg trode virkelig det var mig det var helt galt med. Min samlever er i den grad en søvngænger (siger han ) og der får jeg en del knubs. Han kan aldrig huske hvad han har gjort. Uha, jeg har virkelig været udsat for grimme ting på det plan. Jeg haft meget svært ved at tackle det, idet at INGEN tror på at min “fantastiske” samlever kan have sådan nogle træk. Jeg fik det desværre sådan at jeg havde brug fro at dulme mine smerter og det lave selvværd det medførte. Jeg begyndte desværre at brug alkohol i de svære perioder. Og det er ikke så heldigt. Det er ikke så sjovt at opdage for omgivelserne at man laver sådan nogle dumheder. Det er blevet lang bedre med åerne, men nu er han efter en stille periode på 4 mdr. igen begyndt at være søvngænger. Han forsvarer sig altid, siger at det ikke korrekt og så kalder ham mig alkoholiker. Det er ¨å grimt når han er efter mig i søvne. Desværre drager han også familien ind idet. Og nu tror de fuldt og fast på at det er mig der er problemet. Jeg har forsøgt at forklare dem det, men han har fuldstændig fordrejet hovedet på dem. Det har han fakrisk gjort i årevis. Jeg har i perioder været til samtaleterapi for at bedre mit lave selvværd, men så får jeg at vide at det er “hokos pokus” og kort efter så er der natteroderi igen. Hilsen den triste.

      Reply ↓

      • Kære Den Triste
        Tak for din historie, og et kram herfra.

        Jeg håber inderligt, at du kan holde fast ved, at du er den normale. At du er ofret for psykisk terror og måske også fysisk terror. At du er den, der bliver nedbrudt af et andet menneskes uacceptable opførsel. Der er intet, der kan hverken forsvare og forklare, at et menneske udsætter et andet menneske for overgreb, uanset hvilken form disse overgreb kommer i.

        Og jeg håber, at du accepterer, at det at dulme sin smerte i alkohol, sukker, mad, piller, TV eller hvad vi ellers bruger er en helt normal reaktion på stress og smerte. Selvfølgelig, hvis det har udviklet sig til et misbrug, så håber jeg, du vil sørge for at få hjælp til at gøre noget ved det.

        En psykopat er ekspert i at holde facaden, og undergrave vores andres troværdighed overfor familie og venner. Det er en af de undertrykkelsesmekanismer, de bruger. Lade små bemærkninger falde om vores opførsel og reaktioner, og derefter køre os så langt ud, at vi opfører os sært og irrationelt, når vi er sammen med andre mennesker – hvilket jo “beviser” hans pointe! Det er psykopaten, der skaber disse situationer, og han/hun gør det for at få endnu større kontrol over os. Og det at skyde skylden for alt, hvad han gør på dig, er også “helt normalt”. At køre dig så meget rundt i manegen med manipulation, bemærkninger, tilrettevisninger, kritik, forslag mv. kaldes på engelsk Gaslightning. Det ender tit med, at vi faktisk tror på, at det hele er vores skyld! På trods af, at der simpelthen ikke er nogen fornuft i den påstand.

        Jeg er sikker på, at du ved, at du vil få det meget bedre uden ham. Men jeg ved også, hvor svært det er at bryde ud af et sådant forhold. Jeg håber, at du vil blive ved med at samle information om psykopaters adfærd og virkemidler, så du stille og roligt kan gennemskue alt det, du bliver udsat for. Derefter kan du sikkert se din situation mere klart – og vælge dig selv og dit velbefindende, din sundhed, din sindsro og din tryghed i stedet for det kaos og den utryghed, du lever i.

        De kærligste hilsener
        Dorte

        Reply ↓

25. Hold da op… Nu har jeg læst hele denne artikel, og hver eneste lille ting passer perfekt på min mor. Jeg har altid haft i tankerne at hun var psykoisk syg.. Og denne artikel beskriver hvordan vores forhold er.. Jeg har valgt for en del år siden at stoppe al kontakt til hende da hun simpelthen kørte mig helt ned psykisk.. Jeg har tit troet at jeg var problemet og jeg ikke gjorde nok for at holde på vores forhold.. Men jeg kunne simpelthen ikke mere.. Intet jeg gjorde var godt nok.. Det er en meget lang historie.. Men nu er jeg ret sikker på at jeg ved hvorfor at hun gør som hun gør

    Reply ↓

    • Kære The S
      Tak for din mail.
      Jeg er rigtigt glad for, at min artikel har kunnet hjælpe dig. Det var også først, da jeg læste om psykopater og narcissister for nogle år siden, at jeg fandt ud af sammenhængen i mit liv.
      Og hvis jeg kan hjælpe bare et menneske på samme måde, så er jeg glad.
      Kærlig hilsen Dorte

      Reply ↓

26. Jeg er fuldstændig chok,fordi jeg lige har fundet ud af mit livs kærlighed var psykopat…jeg er lige blevet forladt for nogle dage siden efter 7år on off forhold…vil skyde på det mindst er 50gange hun har slået op med mig,jeg har mistet min lejlighed alle møbler,hund er aflivet..i dyb gæld for at glæde hende…og jeg er i dyb depression….hun var smuk og så oplevede vi en helt ekstrem sex…og jeg var fordrejet…det var min drømmeprinssesse….og nu sidder der en tom skal tilbage,jeg har forsømt mine egne børn de sidste par år…og det kunne jeg aldrig drømme om…men det var opbygget gradvist…og til sidst var jeg kun i stand til at tænke på at få hende….ville gerne forklare mere..men på 7år er der sket så mange ting at jeg ik engang kan forklare dem….men jeg kommer aldrig til at stole på kvinder igen…hendes tidl eks havde begået selvmord…10 år tidligere…..jeg forstår fuldt ud han begik selvmord

    Reply ↓

    • Kære pe
      Tak for dit indlæg. Tillad mig at give dig et virtuelt kram. Og vid, at du ikke er alene.
      Den første tid efter et brud med en psykopat er rædselsfuld. Det er som en afhængighed, hvor abstinenserne sætter ind for fuld styrke. Men det er også den tid, hvor jeg med gru opdagede, at jeg ikke selv havde et liv ud over psykopaten. Jeg var som en helt tom whiteboardtavle, hvor alt, hvad jeg var, og hvad jeg holdt af, var blevet visket væk – en ting ad gangen – og jeg havde selv gjort det for at bevise, at jeg elskede psykopaten.
      Der er lys forude, men den første tid er hård. Tal om det til gode venner og familie, brug din læge og gerne terapeuter, hvis du har mulighed for det. Vejen væk fra, hvor du er nu, går igennem smerten, ikke udenom den. Forsøg at holde afstand til psykopaten – der gerne vender tilbage med mellemrum, blot for at se, om hun fortsat har kontrol over dig. Ikke af anden grund, desværre.

      Du har en opgave med nu at sætte dig selv først i dit liv, restituere, samle dig selv op, og bygge det liv op, som du gerne vil have. For at beskytte dig mod fremtidige psykopater, så sæt dig ind i, hvad det er for nogle personlighedsforstyrrelser, der er i spil. Psykopater bruger de samme tricks, de samme metoder, har de samme manglende personlighedstræk, og lærer du først mønsteret at kende, så vil du kunne pille masken af enhver psykopat i fremtiden.

      Jeg håber, du vil glæde dig til dit fremtidige gode liv. Du får alle gode og kærlige tanker herfra på vejen.

      Kærlig hilsen
      Dorte

      Reply ↓

      • tusind tak for dit svar Dorte…. Det betyder mere end du aner…men hun var blevet blidere med årene…og tror faktisk hun faktiske eskede mig med årene…og jeg prøvede 3-4 gange hvor jeg mødte den følsomme pige…og ved ihvertfald hun i barndommen havde svigt fra sin mor,der nægtede at tro på at stedfaren skulle ha forgrebet sig på henden…Men de vidunderlige tider vi også havde,var så specielle…for der var også et vidunderligt menneske,der bare ønskede hjælp,,,Men da jeg så alle læserne historier igår,gav alt bare mening….mine venner har hørt om mig og min eks i så mange år så jeg prøver så vidt muligt at undgå at snakke om det..men i deres selskab tænker jeg bare…..Men selv om det denne gang faktisk virker til at hun mente det var slut…skræmmer det mig lidt, for så kan hun finde på at komme tilbage…og lige indtil igår ville jeg være gået tilbage…håber bare jeg vil blive stærk nok…Og ved mange må tænke at jeg ik fatter en skid,og hvorfor jeg ik skred først..men der var noget intenst og specielt imellem,som jeg aldrig har været i nærheden af før trods at jeg har haft mange kærester… tror fuldt ud på hun også havde vilde følelser for mig..det var ik noget jeg unne leve med,men heller ik foruden….jeg ved godt meget af min tekst er forvirrende…men mine tanker farer frem og tilbage i alle ting der er sket….en gang hun tog mig tilbage græd hun da jeg kom…og hun sagde at hun var glad for jeg var så stærk psykisk og at jeg kunne holde hende ud…….

        Reply ↓

        • Kære pe
          Tak for dit svar. Hvis det er nogen trøst, så virker du helt normal i din reaktion efter et brud med en giftig person. Som jeg skrev, det er ligesom en afhængighed. Det lyder måske lidt vel voldsomt i dine ører, men den typiske psykopats taktik med: “Kom tæt på, og gå så væk igen”, gentaget igen og igen, det er den adfærd, der i værste fald kan føre til blandt andet Stockholm Syndromet hos psykopatens ofre.

          Men en psykopat er altså også et menneske, det skal vi huske på. Som os andre med gode og dårlige sider.
          Der er kun den væsentlige forskel, at en psykopat mangler empati, og derfor ikke kan sætte sig ind i vores andres følelser, ligesom en psykopat mangler samvittighed, og derfor kan opføre sig på måder, vi ikke i vores vildeste fantasi kan finde på, endsige forestille os er muligt. Vi tror vi kan og skal forstå – men der er ikke noget at forstå. Der er blot et par karaktertræk, der fuldstændigt mangler.
          Nogle mener, at nogle psykopater godt kan have en samvittighed, som de til gengæld ikke bruger, fordi de i deres egen selvforståelse mener sig berettiget til, at de og deres behov kommer først – både hos dem selv og hos andre.
          Disse manglende karaktertræk bliver så fyldt ud med kontrol, manipulation, drama, krav på beundring, krav på særbehandling osv. At manipulere ved hjælp af sex er et helt almindeligt træk hos en psykopat.

          Spørg i stedet dig selv, “Hvilket forhold vil jeg gerne have?” Et godt forhold gør dit liv rigere, det gør ikke dit liv mere kompliceret.

          Al muligt godt til dig. Hvis du har brug for at gå en 5-25 runder med din kæreste endnu, før du har fået nok, så er du jo i din gode ret til det. Det er dit liv. Jeg håber bare, at du lærer lektion, før dit liv er væltet helt.

          Kram fra Dorte

          Reply ↓

          • TUSIND TAK DORTE….Du aner ik hvor meget det har betydt for mig at høre disse ting fra dig…Og ja det gør ondt at vide hun har disse mangler,for hun har også en god side i sig,hvor hun virkelig er den skønneste pige jeg nogensinde har mødt,min soulmate…men jeg forstår nu at jeg aldrig kan redde hende…og ved også at jeg bliver nødt til at få mig et godt liv nu…Men jeg har heldigvis nogle gode venner tilbage,og ved også at nu er det dem eller hende…og sjovt skrev jeg med en pige forleden,hun spurgte mig hvad mine interesser var..og eg vidste i ik hvad jeg skulle svare…og det er skræmmende at man kan miste så meget af sig selv….Føler mig som en meget naiv person…og har lært meget af det….

27. Jeg voksede “måske” op med en psykopatisk bror. Ham trak jeg mig fra i løbet af mit tidlige voksen liv. Desværre gik jeg lige i armene på en anden personlighedsforstyrret. Hun blev mor til mine to børn. Efter de var født forlod hun mig prompte,for en af vores bekendte. Uden nogen advarsel eller andet. Hun flyttede direkte ind hos ham. Han havde mange penge. Det viste sig at hun i al den tid vi havde kendt hinanden og boet sammen, havde haft flere forhold. Hun nægtede altid at der var noget galt når jeg prøvede at finde ud af hvad der foregik i vores liv. Men stod nu tilbage og syntes jeg havde spildt 10 år af mit liv med hende. Havde på det tispunkt selv bygget hus, som jeg måtte dele med hende, selvom jeg havde lavet alt.

    Efter jeg så havde levet som single nogle år, der mødte jeg så en sød og meget glad og charmerende pige. Hun sagde hun havde haft en hård opvækst og hun led under at hendes ex mand havde været hård ved hende. Hun talte altid om hvor hårdt det var. Så man rigtig kunne få ondt af hende.10 år gik der med hende. Det var ikke ex manden der havde været hård. Det var hun. Jeg forstår godt hendes ex mand. Han har prøvet at nå ind til hende og måtte opgive. Han blev svær depressiv. Jeg selv klarede kun lige skærene. Fik et barn med hende. Jeg kunne skrive om mange oplevelser. Men det ville blive en lang fortælling. Men daglige skældud og brok, vold, manipulation, bagvaskelse af mig, venner og veninder. Hun havde forhold til en af mine venner, til hendes kollega på jobbet, samt en gymnastiktræner til vores barn. Hun flyttede seks gange de år jeg kendt hende. Da jeg endelig fik hende sat ud, så ringede hun og truede mig med at afsløre nogle ganske ubehagelige ting. Men det stopper ikke der. Hun har fortalt alle på hendes vej at jeg var voldlig, så en af hendes kæreste ringede og spurgt om jeg ville banke ham. Men jeg har været fysisk over for hende… måtte skubbe hende væk. Det har været når hun kom løbende imod mig, for at gi mig et knytnæveslag, knæ og spark i skridtet. Det er så i hendes verden blevet til jeg er voldlig. Hun slog også på vores datter, da hun var blebarn og ikke ville ligge stille. Vi har i dag selvfølgelig ikke noget godt samarbejde om vores barn. Jeg bruger kun mail i kommunikationen med hende. Prøver at holde afstand.
    Men ingen forstår at denne søde og charmerende pige kan være psykopatisk.

    Reply ↓

    • Kære Thomas

      Tak for dit indlæg. Jeg bliver så sorgfyldt, når jeg læser en historie som din. Du er desværre ikke alene om at have oplevet flere forhold med giftige mennesker. Jeg genkender også den følelse af at føle sig helt opgivende og begynde at få større og større mistillid til andre mennesker.

      Det er desværre sådan, at er vi først blevet præget af en psykopat i barndommen eller ungdommen, så er vi på en måde også blevet forberedt til fremtidige psykopater. Vi har fået adfærden, og har lært at sætte om selv til side for andre mennesker og deres behov. Vi er nemme at manipulere, fordi vi er vant til det, og vi reagerer på anklager, manipulation, vrede, kulde og vi får nemt skyldfølelse. Så vi er netop det, en psykopat har brug for. Et menneske, der kan dække hendes eller hans behov, uden at de skal starte forfra med opdragelsen, eller risikere at vi bare går, fordi vi ikke vil finde os i det.

      Psykopater har jo denne Dr. Jekyll / Mr. (eller Mrs.) Hyde personlighed, der har den effekt, at de er charmerende, hjælpsomme, lyttende og fantastiske ude blandt andre mennesker. Men de er modbydeligt ubehagelige overfor deres nærmeste. Jo sværere vi har ved at sige fra eller gå vores vej, jo værre bliver vi behandlet, fordi de har brug for at have magten og kontrollen, og hele tiden prøver den af, for at de selv kan føle sig godt tilpas. Det er en meget underlig personlighedsforstyrrelse, der gør mennesker til psykopater. De kan jo egentligt heller ikke gøre for det, de gør, hvad de er nødt til at gøre for at få deres behov dækket. De har ikke andre muligheder. De ved ikke hvad empati og kærlighed er, så de er virkeligt handicappede.

      De betyder jo så ikke, at vi skal finde os i dem og i deres opførsel, men det betyder, at vi måske kan se lidt mere nøgternt på dem. Lige som giftige træer eller slanger. De er en del af verden og af os, men kræver forsigtighed og viden.

      Jeg håber inderligt, at du kan bruge dine oplevelser til at finde en ny platform at stå på i livet, og at det nu er din tur til at tage dig af dig selv, dække dine egne behov, leve dine drømme ud – og give dine børn dit overskud og din kærlighed, så de med egne øjne kan se, at der er andre måder at være på, end den deres mor praktiserer.

      Og bliv endelig ved med at skrive og med at dele dine oplevelser. Som du kan se af både denne tråd – og af kommentarerne på http://www.kend-din-psykopat.dk, så er du ikke alene, hverken som rundforvirret overlever af en psykopat eller som mand i denne situation.

      Kærlige tanker Dorte

      Reply ↓

28. Tak for en interessant artikel. Jeg er vokset op med en far, som jeg nu indser, har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Alle i familien er påvirkede af hans opførsel, men vi har samtidig en tendens til at bortforklare hans forfærdelige handlinger med “at han ikke kan gøre for det” og at “det er synd for ham”. Jeg har alle dage sagt, at han under de rette forhold er gavmild, charmerende og sjov, men i dag gik det op for mig – fordi han for nylig har presset mig til at tænke i de baner – at jeg ikke kan komme i tanke om en eneste situation, hvor han har opført sig positivt uden en agenda. Han er aldrig gavmild eller venlig, uden at det kommer ham selv til gode, og da jeg i dag prøvede at huske bare en oprigtig gavmild handling fra hans side, måtte jeg næsten tre år tilbage. Og den handling viste sig også at have en negativ forklaring. Alligevel har jeg gentaget førnævnte sætning ved enhver lejlighed, hvor de problematiske konsekvenser af hans handlinger er blevet diskuteret, selvom sætningen med tiden lød mere og mere hul. Det ligger bare på rygraden at forsvare ham. Da jeg var 3-4 år gammel, udbrød jeg spontant “det er synd for far” til stor undring for min mor, som ikke anede, hvorfor jeg sagde sådan. Men den historie viser, hvor stor magt, han har over mig. Allerede dengang var jeg så ekstremt opmærksom på ham og hans behov. Jeg er i dag 37 år gammel, og jeg har vitterlig altid troet, at jeg selv var problemet. I det meste af mit voksne liv har jeg været sygeliggjort i psykiatrimøllen, men i dag er jeg virkelig overbevist om, at jeg måske slet ikke er syg, men blot har reageret på et voldsomt pres fra hans side. Det værste er, at jeg nu deler hus med ham. Min mand og jeg sagde ja til den ordning for nogle år siden, fordi han stillede os i udsigt, at vi kunne overtage huset sidenhen. Jeg var både dum og naiv, men ønskede også at hjælpe ham, for med den ordning ville han blive mindre ensom og blev heller ikke tvunget til at sælge, da vi jo hjalp med huslejen. Desuden var vi glade for huset og syntes dengang, at ordningen var en fordel for os. Det virkede så smart, og i starten gik det forbløffende godt. Til at begynde med er han nemlig altid flink, og så nyder han at “inddrage privilegierne” igen senere. Han gør det med alle, men det er først gået op for mig nu. Dog har han helt sikkert brugt mig mere end andre, fordi jeg var nem. Det siger min mor også. Hun har endda antydet, at jeg selv var skyld i hans verbale angreb, fordi jeg ikke sagde fra. Ifølge hende ville han ikke turde gøre det mod hende selv eller min søster. Den fremstilling var ekstremt ydmygende og uretfærdig, for jeg synes egentlig, at hun kunne have medvirket til at lære mig at sige fra. Da vi var børn lærte hun os (ubevidst) det modsatte ved at belønne hans dårlige opførsel. Han kan ikke lide, når folk rører hinanden, så når min mor, min søster og jeg sad sammen og så tv, nussede vi hinanden i smug. I det øjeblik, han åbnede døren, røg alle hænder hver til sit, selvom de virkelig ikke befandt sig på upassende områder. I dag kan jeg se, at det er helt tosset, men som barn virkede det meget normalt. Men i lyset af det, er det bare ekstremt urimeligt, at min mor antyder, at min manglende evne til at sige fra “retfærdiggør” hans lede opførsel, når hun nu tydeligvis ikke selv evnede at sige fra. Derved lærte hun jo os børn at gøre det samme. Jeg snakkede engang med en pige, som var blevet voldtaget af en ven, mens hun sov. Hun vågnede midt i det hele, men pga chok reagerede hun ikke, og det medførte, at hun følte, at det var hendes egen skyld. Hun bebrejdede sig selv, at hun havde vist ham tillid og havde tilladt ham at overnatte i samme seng, og at hun ikke havde råbt op, da hun vågnede. Hun endte med at være så forpint, at hun forsøgte at tage sit eget liv. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg mener, at min far jævnligt “voldtager mig mens jeg sover” i overført betydning. Jeg undskylder og bortforklarer ham og bebrejder mig selv, men der er da intet, der kan retfærdiggøre dårlig opførsel! Som sagt sidder min mand og jeg nu i fælden. Jeg kan se på dine (vældigt gode) råd, at du anbefaler, at man kommer væk, og det vil jeg selvfølgelig forsøge at efterleve. Men skal jeg decideret lukke ham ude af mit liv? Han er fantastisk til at manipulere, så han vil køre på mig med sin ensomhed og derefter vil han sprede ondsindede rygter om, at vi har tvunget ham til at sælge huset. I forvejen påstår han, at jeg er skyld i, at han tabte penge på et andet hus, han købte for nogle år siden, selvom jeg dengang frarådede ham at gøre det og sagde, at jeg foretrak at han ikke flyttede. Han mener, at han ikke havde købt det, hvis jeg allerede dengang var flyttet ind i hans hus (det vi bor i nu), og at jeg dermed er skyld i det hele. For øvrigt har han i de forgangne ni mdr udøvet -hvad jeg vil betegne som – psykisk terror på os ved konstant at skifte mening og komme med nye opdateringer om, hvad der skulle ske med huset. Vi har simpelt hen ikke vidst, om han ville smide os på gaden måneden efter, og min mand siger ganske vist, at han tvivler på, at han vil gøre alvor af det, da det ser ud til primært at handle om at gøre os utrygge, men jeg kan ikke klare det i længden. Jeg er nedbrudt. Han sørger selvfølgelig også for at fange mig, når min mand en sjælden gang ikke står ved siden af, fordi han ved, at han har den magt over mig. Som sagt er det først nu, jeg ser det, for jeg har troet, at jeg selv var skyld i hans humørsvingninger, og at det var mig, der gjorde noget forkert, men det tror jeg ikke længere. Men hvad er dit råd? Skal jeg virkelig smide ham helt ud af mit liv? Skal jeg sige det til ham eller blot undlade at kontakte ham, når vi er flyttet? Det lyder så mærkeligt, men på den anden side ved jeg, at han virkelig er skadelig for mig. Hvordan hulen kan man afvise sin egen far? Undskyld det blev så langt. Det er sikkert ikke engang ordentligt forklaret, men selvom eksemplerne muligvis virke vage, er jeg sikker på, at der er noget galt med ham. Jeg tror faktisk ikke, at der er nogen, der benægter det, man har bare altid troet, at han var bipolar. Jeg synes dog, at den nacissistiske beskrivelse passer så godt på ham, at der ikke kan være tvivl om, at det er den rette årsag. Ved du, om der findes støttegrupper af en art? Det ville være rart at snakke med andre med lignende erfaringer. På forhånd tak.

    Reply ↓

    • Kære Marie
      Det er fuldstændigt klart formuleret, og jeg kan også høre, at du ser tingene temmeligt klart. Det er en god ting, for benægtelse er den første store forhindring, inden vi kan begynde at gøre noget ved vores relation med et giftigt menneske. Så tillykke med det!

      De fleste, der arbejder med at hjælpe os ofre for psykopater, er tilhænger af det, de kalder nul-kontakt. Det vil sige en adskillelse, og så tage abstinenserne med en kold tyrker – og så holde sig væk indtil man er kommet så meget til hægterne, at man kan forholde sig fornuftigt til psykopaten. Hvis man nogensinde kan det.

      Jeg kunne ikke gøre det med min mor, jeg lavede det nummer, der hed geografisk flugt. Dvs. at jeg flyttede længere og længere væk fra hende, indtil jeg boede så langt væk, at hun kun kunne besøge mig en gang om året, fordi rejseudgifterne var for store. Så kunne jeg lære at trække vejret og koncentrere mig om mig selv og mit eget liv i fred og ro. Jeg ved ikke, hvad du kan, men en distance er sundt og godt for dig. Hvilken form for distance er udelukkende din beslutning.

      Det, jeg har lyst til at spørge dig om er: “Hvad vil du gerne med dit liv? Hvis nu din far ikke var her, hvordan ville du så leve dit liv. Hvor og med hvem, og hvad ville du lære, gøre, opleve, udrette? Hvem er du?

      Du har lært fra baby, at du er sat i verden for at dække et voksent menneskes behov for anerkendelse, beundring, skydeskive, kontrol, vrede og for at bibeholde en følelse af berettiget storhedsfølelse hos din far. Så hvornår har du nogensinde haft en chance for at leve dit eget liv – på dine egne præmisser? Og ved du, hvad det er?

      Lige nu dækker du hans behov for ikke at være ensom, for at have nogen at torturere psykisk, udnytte, manipulere med og psykisk nedbryde og snylte på. For det er det, han gør! Hvornår vil du dække dine egne behov for tryghed, ro, kærlighed, mening med livet, og hvornår vil du udfolde det fantastiske og specielle menneske, som du er? Husk at han er et voksent menneske, der selv er ansvarlig for at dække sine egne behov, det skal du som hans datter overhovedet ikke gøre.

      Der er en ting, der er sikkert, intet vil ændre sig med mindre du ændrer på noget. Din far vil fortsætte til han dør – og der er mange, der i dag bliver tæt på de 100 år gamle. Regn selv ud, hvor mange år du skal leve på den måde, du gør i dag…

      Nå, det var opsangen! Du har brug for at gøre dig fri på en eller anden måde. Hvis det ikke er fysisk, så frigør dig psykisk og mentalt. Du har taget seriøst skade, og du har brug for hjælp til at gøre dig fri og finde dig selv. Begynd at tale om det med din mand, med venner, med en terapeut – med hvemsomhelst. Læs om emnet og bliv klogere på, hvad det hele går ud på. Og brug lidt tid på at finde ud af, hvad du vil med dit liv.

      Jeg har ikke kendskab til selvhjælpsgrupper (er der nogen derude, der kender noget, der kan bruges, så giv mig endelig besked!) Der er tolv-trins-grupper for pårørende til afhængige, men ingen for pårørende til dem, der er afhængige af opmærksomhed og mennesker at kontrollere. Pårørende til alkoholikere er tæt på, og kan bruges, hvis du kan se bort fra alkoholen. Der var engang grupper, der hed CoDa – Co-dependent Anonymous, men jeg tror ikke, de findes i Danmark mere. Coda.org er den internationale hjemmeside. Tjek også din kommunes frivilligheds side, der er ofte en lang række selvhjælpsgrupper i de forskellige kommuner. Hvis nogen har links og gode forslag, så send dem til mig.

      Følg med på min anden webside http://www.kend-din-psykopat.dk. Jeg er lige nu ved at skrive en artikel om, hvilke skader vi får af at være i nærheden af psykopater, herunder narcissister. Den kommer ud om et par dage. Det er ikke for sjov at ord som post traumatisk stress og Stockholm syndromet optræder i den forbindelse.

      Og så lige en ting til: Der er intet – jeg gentager intet – af det, der er sket, der er din skyld! Gentag efter mig 300 gange om dagen i en måned! Tro mig, jeg har selv været der, og overmandes af skyldfølelse fra tid til anden. Men jeg ved, at intet at det, der er sket er min skyld. Jeg var et barn, der havde ubetinget tillid og var ubetinget loyal over for mine forældre. Sådan er vi biologisk indrettet, for at kunne overleve. Du har haft tillid til et menneske, der har skadet dig. Ikke fordi han egentligt er ond, men fordi hans hjerne og personlighed er skruet sammen på en måde, så han simpelthen ikke kan andet. Han har selv taget skade, og er ude af stand til at elske, og han er ude af stand til at se, hvilke skade han påfører andre mennesker.
      Det betyder ikke, at vi skal blive ved med at finde os i det. Uanset, hvor meget du elsker din far, så er der ingen lov i verden, der siger, at du skal acceptere uacceptabel opførsel. Ikke mere! Du er mere værd! Husk lige det. 🙂

      Jeg ønsker dig alt det bedste, og at du finder din vej til at skabe en form for distance til din far, så han ikke længere kan operere under motorhjelmen på dig. Han har altså ingen ret til at behandle dig dårligt, og du har al mulig ret til at sige fra. Det ændrer sikkert ikke noget hos ham, men det kan ændre noget hos dig.

      Stort kram fra Dorte

      Reply ↓

      • Tusind tak for svar! Du har lettet det hele en smule med dine råd. Jeg stortudede, da jeg læste dit svar. Det er en frygtelig erkendelse, men den nye viden gør, at jeg får håb om et bedre liv. Jeg kunne simpelt hen ikke frigøre mig før, fordi jeg havde så ondt af ham. Det har jeg stadig, men nu gentager jeg for mig selv, at hans liv er hans ansvar – som du skrev til mig. Det giver jo god mening. Jeg vil kontakte Sind og Psykiatrifonden og høre, om de er interesserede i en støttegruppe. Måske er der flere, der ville synes det var rart at kunne læsse af blandt folk, der kender det på egen krop. Jeg kan aldrig takke dig nok! Når jeg engang får råd, vender jeg tilbage og betaler for en samtale. Jeg kan høre, at jeg ville få meget ud af at vende tingene med dig.

        Reply ↓

        • Kære Marie
          Det er jeg glad for. Jeg var lidt direkte i mit svar til dig, for det var, hvad jeg havde fornemmelsen af, kunne trække gardinerne fra dine øjne. 🙂
          Mange psykopater bruger offerkortet. Det virker perfekt på empatiske og kærlige mennesker, vi falder for den svaghed og ubehjælpsomhed, som offeret tilsyneladende udstråler. Men det er blot et af de tricks, som en psykopat kan bruge for at få andre mennesker til at tage sig af sig, blive i kredsen af brugbare støtter, beundre sig, anerkende sig og til at manipulere med og kontrollere. For det er det psykopater gør, desværre. De kan ikke holde ud at være alene, og kan ikke tiltrække andre mennesker på en kærlig måde, så det bliver på en meget ukærlig måde, det foregår.
          Og al mulig kærlig støtte på din vej til frihed herfra. Det er en svær vej, og du kommer sikkert til at tvivle mange gange. Derfor vil det også være rigtigt godt, at du har anden støtte undervejs.
          Hvis du får stablet en støttegruppe på benene, så vil jeg meget gerne hjælpe. Hvis I ønsker det, kan jeg komme og dele mine erfaringer og min viden, eller svare på spørgsmål, så godt jeg kan.
          Kærligst Dorte

          Reply ↓

        • ja det kunne være super med en støttegruppe…folk der ik har prøvet det,ved ik hvor meget det ændre i ens liv….jeg søger stadig en masse svar,men ved også de aldrig bliver besvaret

          Reply ↓

29. Hej Dorte
    “Min” psykopat er min svigermor. Jeg skriver min i gåseøjne fordi hun aldrig har fået lov at komme ind på livet af mig. Min mand er psykisk nedbrudt efter 28 år med hendes minipulation og nedladende kommentarer. Han prøvede af flere omgange at tale hende til fornuft, at få hende til at forstå hvor ondt det gjorde på ham og at hun ikke skulle blande sig i hans liv. Efter mange forgæves forsøg træf han endelig beslutningen om ikke at se hende mere da vores første barn kom til verden for to år siden. Til at starte med fortalte han hende at han var nødt til at have en pause fra hende. Han regnede selv med at det ville være et år eller to. Hun tog dog nyheden meget dårligt og ringede straks rundt til hele familien og fortalte en masse løgnhistorier om min mand (og om mig, men det rører mig ikke). Det resulterede i at hele familien valgte min mand fra. Den eneste vi i dag har kontakt til et min mands far, vi ser ham dog meget sjældent (hans mor må ikke vide noget om besøgene).
    Mit spørgsmål til dig omhandler min mand. Han nægter pure at gå til psykolog (sikkert fordi han er bange for at der også er noget galt med ham). Men han er nedbrudt. Vi har adskillige skænderier om dagen, fordi han føler at alt hvad jeg siger er en nedladende kommentar. Han føler hele tiden at folk omkring ham taler ned til ham og samtidig er han bange for at miste de få mennesker han har tilbage. I mange situationer ændrer han sig meget og tilpasser sig de mennesker vi er sammen med, i frygt for at de skal afvise ham som han er. Det skal lige siges at han er det kærligste, dejligste, venligste menneske jeg kender! Der er ikke en ond knogle i ham.
    Kan han på nogen måde komme op af det sorte hul hun har gravet til ham uden psykologhjælp? Jeg vil gøre hvad som helst, jeg aner bare ikke hvor jeg skal starte og slutte.

    Mange venlige hilsner
    L

    Reply ↓

    • Kære L

      Tak for dit indlæg og dit spørgsmål – som jeg har hørt rigtigt mange gange, og som jeg tror at mange, der holder af et offer for en psykopat stiller sig selv og andre. “Hvordan kan jeg hjælpe?”

      Jeg er ikke sikker på, at du bryder dig om mit svar. For det, jeg foreslår, er nok ikke, hvad du forventer eller ønsker.

      Det, du kan gøre, er egentligt at gøre ingenting! Forstået på den måde, at min erfaring er, at intet menneske søger hjælp, før de selv er parat til det. Det vil sige, at konsekvenserne og smerten ved intet at gøre er blevet større end frygten for at bede om hjælp og at ændre sig. Der var ikke ti vilde heste, der kunne få mig til at søge hjælp, før jeg selv havde så ondt, at jeg ikke havde andre muligheder.

      Den respekt vil jeg foreslå, at du viser din mand. Hvis du kan, så fortæl ham, at du elsker ham, og at du gerne vil hjælpe, alt det du overhovedet kan, men at du respekterer, at det skal ske på hans måde, og når han er klar. Og bed ham om selv at sige til, når han har brug for noget fra dig. Og så hold munden lukket om den sag 🙂

      Hvis han så klager over, at han er generet af andre menneskers opførsel, eller hvordan du eller andre taler til ham, så sig til ham: “Jeg hører, hvad du siger, men det er noget, du selv skal gøre noget ved, det er ikke noget, som jeg kan fikse. Jeg kan kun elske dig, som du er. Og jeg har al for stor respekt for dig, til at ville prøve at lege terapeut for dig. Jeg ved, at du godt selv kan finde ud af, hvad du har brug for, og selv tage fat i det.”

      På denne måde tager du presset fra ham. Husk at han sikkert hele sit liv har måttet høre på, hvad han skal og ikke skal. Måske kunne det være rart for ham at få en pause. Måske har han brug for selv at finde ud at sit liv – uden at nogen fortæller ham, hvad han har brug for.
      Samtidig nægter du at ændre dig for hans skyld. For hans problem er ikke, hvordan andre mennesker taler og handler, hans problem er inde i ham selv. Og ved at give ham ansvaret selv, så står han uden at kunne give andre skylden. En anden ting, han sikkert har lært af sin mor: “Det er de andres skyld!”

      Jeg ved godt, at det kan lyde hårdt, men min erfaring er, at det er den eneste vej, hvis der skal ske en ændring. Og indtil han er klar til at arbejde med dig selv, så er det en rigtigt god ide, hvis du fik hjælp. Hjælp til ikke at skændes med ham, når du synes han er urimelig, ikke at hoppe med på tankerne og eventuelle dramaer, ikke at tage dig af det. Hvis du kan lære blot at kigge kærligt på ham og sige: “Det der har ikke noget med mig at gøre. Jeg elsker dig, men det der deltager jeg ikke i mere.”

      Det er svært, derfor foreslår jeg, at du får hjælp til at holde din indre ro og din kærlighed intakt. Jeg har også lært, at når jeg opfører mig voksent og ansvarligt – dvs. tager ansvar for mig selv, mine følelser og mit liv, og når jeg bevarer sindsroen og værdigheden – så oplever jeg, at mennesker, der er tæt på mig begynder at kopiere mig. Jeg bliver en rollemodel for ordentlig opførsel, og det har jeg det rigtigt meget bedre ved, end at være hende den irriterende, der hele tiden brokker sig og finder fejl – som jeg var. Og det påvirker andre mennesker positivt.

      Så vær den kærlige og den stærke. Du har valgt en skadet mand, og han ændrer sig ikke, og han heler ikke bare alle sine sår, fordi du gerne vil have ham til det. Så elsk ham for hans gode sider og prøv at ignorer hans lidt irriterende sider. 🙂

      Rigtigt mange kærlige tanker
      Dorte

      Reply ↓

30. Kære Dorte.

    Jeg har levet med 2 narcissistiske psykopater hele mit liv 37 år. Min far og min storesøster. Foruden det drak min far og var voldig, men kun voldig overfor min mor og jeg, men han rørte aldrig min storesøster. Min søster prøvede at slå mig ihjel 2 gange indenfor 3 måneder efter jeg var blevet født. Hvilket påvirkede min indlærings evne i skolen, jeg lærte ingenting.
    I dag lider jeg af PTSD og dårlig hukommelse, kan ikke være i nærheden af mennesker. Da jeg sagde fra overfor dem og sagde stop samt flyttede væk fra dem, kaldte de mig syg i hovedet, idiot og tilmed en morder og sørgede for at hele familien slog hånden af mig. Jeg har ikke set familien i over et år.
    Det du siger med at man ikke skal holde tingene hemmeligt mere, er meget svært. Jeg har en hjemmeside hvor jeg prøver at forklare hvordan det var at vokse op i blandt sådanne mennesker, men hver gang vokser der en store sorg op i hjertet på mig og derefter vrede og så sidder jeg bare at hamre løs på tasteturet og det hele bliver blandet sammen. Og jeg kan ikke og sletter det igen, men alligevel vil jeg gerne have det ud af kroppen og hele mit system. Og andre gange har jeg mere bare løst til at sige at jeg har hukommelses tab eller at jeg simpelt hen ikke ved hvem de er. Jeg føler stadig at jeg er en forræder hvis jeg afsløre alle de ubehagelige ting jeg er blevet udsat for indtil, sidste år. og at det er mig der er noget i vejen med. det er svært at slippe når det er hvad man har fået af vide hele mit liv.

    Jeg har tit søgt på nettet om der er nogle psykologer som kunne bruge mig som et gratis eksperiment til at blive klogere på sådanne mennesker fortælle dem om alt det jeg har været igennem, så de også kunne hjælpe mig samtidig. Men verden hænger desværre ikke sådan sammen. Mennesker i dag kan ikke gøre noget godt for andre, uden at opkræve penge for det. Så os der ikke har råd, må klare os selv på en anden måde, hvilket er fint, der er altid en løsning og en vej.
    Så jeg begyndte at læse psykologisk adfærdsanalyse og menneskets skjulte krops sprog og toneleje. Det gjorde at jeg turde at sige nej og stop overfor dem. Og i dag lever jeg et liv, næsten uden frygt, sover bedre og har efterhånden accepteret at de ikke kan eller vil hjælpes og at det ikke er min skyld alle de ting de gjorde mig skyldige i. Dertil har jeg fundet mig, verdens mest dejligste mand, som jeg har været sammen med i 8 år, Vi fandt hinanden igennem en forståelse for det liv vi begge har levet med andre mennesker.

    Tusind tak for det du har skrevet, det hjælper at læse om disse ting, når tvivlen og sorgen efter at jeg ikke længere kan få lov at se min mor der er syg, dukker op i hjertet.

    De kærligste hilsner M.P

    Reply ↓

    • Kære Martine
      Tak for dit indlæg. Og jeg er rigtigt glad på dine vegne over, at du er kommet så langt. Det er ikke en nem barndom at vokse ud af, og det er sår, der sidder og gnaver resten af livet. Min erfaring er, at de aldrig helt forsvinder, men at jeg er i stand til at lægge nogle lag af en anden kodning ovenpå. Således, at når de gamle traumer dukker op, så kan jeg stoppe op, og i stedet reagere på en sundere måde. Men det kan jeg kun, fordi jeg er bevidst om det, og fordi jeg har arbejdet med det i mange år! Træning gør underværker.

      Måske er du ikke klar til at råbe din historie ud fra hustagene? Måske har du brug for at fortælle om den til enkelte gode venner og til en notesbog? Eller bare skrive løs uden at offentliggøre det, bare skrive for din egen skyld? Ved at få din historie og dine følelser ned på papir, tror jeg, at du kan rydde lidt op i dem og slippe fri af nogle af følelserne.

      Du skriver at din far også er alkoholiker, og det giver dig adgang til 12-trins grupperne for pårørende af alkoholikere. For eksempel Al-Anon og ACA. Det er gratis selvhjælpsgrupper, og hvis du kan forlige dig med den måde, de foregår på, så er de eminente til at stable os, der har været udsatte for syge mennesker på benene igen. Mange alkoholikere har narcissistiske træk, så du vil kunne finde støtte og ligesindede der. Du kan finde dem på nettet – og se om der er en gruppe der, hvor du bor.

      Og jeg gentager lige: Det er ikke din skyld! Intet af det, der er sket er din skyld! Du var et barn! Din hjerne var slet ikke udviklet nok til at kapere alt det, de har fortalt dig. Børn tilpasser sig, det er børn nødt til for at overleve. Børn tilpasser sig også til forhold, som intet menneske burde tilpasse sig. Børn er super loyale over for de mennesker, der er tættest på. De er de kodet til at være. Uanset om de mennesker har fortjent tillid og loyalitet. Det er ikke din skyld! Din familie er syge mennesker, der ikke har andre muligheder. Men du har andre muligheder – du kan bryde mønsteret.

      Mange kærlige tanker Dorte

      Reply ↓

31. Hej Dorte. Jeg har desværre arbejdet sammen med en psykopat i 13 år. For et år siden blev hans opførsel så rædselsfuld, at jeg fik alvorlige stress problemer og sagde mit job op. Han vidste godt, at han skulle “dosere” sine angreb, så han ikke blev fyret, og samtidig “klæbede” han til vores leder. Jeg har aldrig oplevet noget lignende og fik absolut ingen hjælp af lederen, jeg fik tvært imod at vide, at det var min skyld – at jeg havde “problemer med at samarbejde”. Han klagede over min arbejdsindsats på de mest uhyrlige måder – mest overfusning, hvorefter han fik lederen til at indkalde mig til møde. Der var absolut intet forkert ved min arbejdsindsats – det hele foregik i hans hoved. Jeg har aldrig fået klager før eller siden. Den sidste gang valgte han, at få mig indkaldt til møde, uden at jeg blev overfuset af ham først, så jeg var helt uforberedt. Hvad havde jeg gjort? Jeg havde spillet en salme (på kirkeorgel) i den (for ham) forkerte toneart. Han tjekkede alt, hvad jeg gjorde, og selv om han vidste, at han ikke havde noget at skulle have sagt mht. hvordan jeg udfører mit arbejde, blev han ved og ved. Han lider af voldsomt storhedsvanvid og er kendt i det område, hvor han bor (og af den kommune han bor i), som ganske ulidelig over for andre mennesker. Han har kørt min forgænger i jobbet ned og har også haft andet arbejde, hvor han har gjort det samme. Jeg har lyst til at ringe til min efterfølger i jobbet og fortælle det hele. Alle ved hvorfor jeg holdt, for jeg sagde det højt og tydeligt, men hun kender over hovedet ikke omfanget af, hvad jeg har været udsat for. Hilsen Anni

    Reply ↓

    • Kære Anni
      Tak for, at du fortæller om din historie. Jeg er sikker på, at der er mange, der kan nikke genkendende til den. Desværre. På mange arbejdspladser er der, de her giftige personer, der forpester miljøet og arbejdsglæden hos andre – de udser sig ofte nogle enkelte personer som deres ofre.

      Mange psykopater gør det for udfordringens skyld, og ikke for noget som helst andet. Det har sandsynligvis intet med dig at gøre, andet end at du var nærmest. Mange psykopater vælger også personer med en høj etik og en stærk personlighed – for så er det sjovere at nedbryde det menneske. Det drejer sig kun om fornøjelsen ved at se, om man kan bruge sin magt og manipulation til at ødelægge et andet menneske. En typisk psykopat har jo ingen evner til at sætte sig ind i andre menneskers følelser, og de har heller ikke nogen dårlig samvittighed. Så det er kun en leg.

      Ja, jeg ved godt, at det lyder sygt – men psykopater er syge mennesker. Det vigtigste er, at der ikke er noget galt med dig, og selv om du har sagt farvel til et godt job, så håber jeg at du – trods alt – kan glæde dig over, at du nu er væk fra ham. Du ville nok ikke have kunnet vinde, og du ville kun være brudt helt ned ved at blive. Det gælder om at komme væk.

      Jeg håber for dig, at du – efter at have pustet ud fra den oplevelse – vil genfinde din energi og dit gode humør, og begynde at bygge dit liv op, sådan som du vil have det. Og nu ved du sikkert også, hvad og hvem du skal undgå i dit næste job.

      Kærlig hilsen Dorte

      Reply ↓

    • Hejsa Anni

      Jeg har prøvet noget lignede. Er netop nu ved at køre en erstatningssag. Jeg afventer i disse dage afklaring. Mit håb er, at andre i fremtiden kan bruge min sag, som kører i min fagforening.

      Hilsen
      Charlotte

      Reply ↓

      • Kære Charlotte
        Du må meget gerne skrive – enten her eller til mig direkte, når du får svar. Jeg vil rigtigt gerne vide, hvordan det er gået.
        Kærlig hilsen
        Dorte

        Reply ↓

        • Du skal nok være en af de første som ved det.

          Min tidl. chef fik så revet en del andre med/manipueret, da han “være sjov”, på min bekostning.

          .. Men jo, han fik “sparket”, efter 2. klage fra mig..

          Stakkels, stakkels de medarbejdere han fremover skal arbejde sammen med.

          Hilsen

          Charlotte

          Reply ↓

          • Hej Charlotte

            Jeg har også været udsat for en psykopatisk chef, som fyrede mig. Hun fortsatte 1,5 år efter, men fratrådte derefter efter 2. medarbejder-trivsel-undersøgelse, ligesom den første, var katastrofal. Hun har ødelagt den uddannelses-institution som hun var chef for. Jeg forsøger at advare så mange som muligt mod at sende deres unge mennesker til den uddannelses-institution. Den psykopatiske chef kan nu nyde pensionisttilværelsen med en god pension oven i den resultatløn som hun har scoret fra skatteydernes penge. Jeg må leve og forsørge min datter for dagpenge, så længde det varer, indtil vi evt. må emigrere. Danmark, som engang var et demokratisk land med en høj grad af gennemsigtighed i den offentlige sektor, finansierer idag korrupte chefer og forsøger at undertrykke befolkningens ytringsfrihed. Det er virkeligheden.

32. Hej! Har læst artiklen og nu er jeg slet ikke i tvivl om at jeg har set en psykopat.
    Det startede med at jeg blev kontaktet af den kæreste han havde da han begyndte at se mig, det er en ting, mine børn og jeg blev holdt hemmelige for han’s omverden, mødte han’s bror en gang men var en del sammen med han’s datter hvor det tog mig 3 mdr at kæmpe mig til at komme til at møde hende.
    Han ville ikke have at mine børn kaldte hende storesøster til trods for at hun selv havde givet grønt lys for det og han’s datter var 14.
    Vi blev enige om at få barn og jeg blev gravid, men det passede ikke Herren så han lovede mig guld og grønne skove og sagde at jeg kunne være hos ham alt det jeg havde brug for, det sagde han om tirsdagen hvor han også sagde til mig at jeg ikke måtte lukke ham ude af mit liv.
    Lørdag kommer han hjem fra arbejde og siger at han ikke kan det her og smider mig ud.
    Imellem tiden har han konstant stoppet det imellem os og det fik mig til at tage toget både fra Nyk. F og Næstved til Kgs Lyngby på alle tider af døgnet, sådan noget har jeg ikke gjort før han har drevet mig til at kigge i han’s tlf hvilket jeg aldrig har gjort med nogen før.
    Nå men da jeg lå på sygehuset og skulle have foretaget den abort, kontaktede han mig fra Poolen i palma, han påstod at han var afsted med han’s bror.
    Jeg tror for han’s vedkomne at det er arveligt da både han’s ene søster er psykisk syg, han’s mor er psykisk syg og han’s bror er extremt dominerende.
    Jeg ved at han konstant har gang i flere piger af gangen, har selv ringet til han’s søsters veninde og fortalt hvordan tingene hænger sammen for hende var han også ved at få kløerne i samtidig med en fra Svendborg.
    Den dag i dag er han sjovt nok sammen med en mexicaner og har været det siden han kom hjem fra Spanien, og ved bare at det ikke er den eneste han holder sig til.
    Hun kan ikke tale dansk men kun engelsk og spansk men bor i dk.
    Der var rigtig mange ting i den artikel der ramte plet ang. Min historie, var helt nede, var i tvivl om det bare var mig der kørte tingene op, til min mor’s fødselsdag var jeg fysisk til stede men ikke psykisk, jeg kom ikke til mine forældre’s kobberbryllup for kunne ikke overskue det osv osv.
    Jeg blev sat på bekendte på han’s FB.
    Jeg satte os i forhold på FB nytårs aften men det blev aldrig godkendt og spurgte flere gange om jeg skulle fjerne det, men svaret var nej han havde det godt med at det stod der.
    Min nøgle til min lejlighed var pludselig væk og jeg kunne blive ved, men har fået lidt hævn to gange og det nyder jeg.
    Har arbejdet med mig selv i 8 mdr og har det godt nu, efter den omgang.

    Reply ↓

    • Kære Monique
      Tusind tak for din historie, og hvor er det godt, at du har det godt nu. Det kan være svært at blive sig selv igen efter en sådan omgang.
      Det er utroligt, hvad vi gør for at bevare et forhold til et menneske, der egentligt ikke behandler os særligt godt. Det går igen i alle de historier, jeg efterhånden har hørt. Vi er ved at bukke begge ender sammen på os selv, for bare at få en lille smule anerkendelse, kærlighed, opmærksomhed – vel og mærke af et menneske, der sandsynligvis slet ikke er i stand til at give os det, vi ønsker.
      Et stort kram til dig, jeg håber du bliver ved med at læse med – også på http://www.kend-din-psykopat.dk og skriv endelig flere kommentarer, hvis du genkender noget af det, jeg skriver – eller andres beretninger.
      Kærlig hilsen Dorte

      Reply ↓

33. Pingback: Er du tæt på en psykopat? - Kend din Psykopat

34. Undskyld de mange stave fejl og kluntede beskrivninger
    Matthias

    Reply ↓

35. Hej dorthe.
    Først og fremmest, tak for en super artikel, og tak til alle de modige sjæle som tør at stå frem. Det er ikke nemt. Jeg har meget på hjertet, jeg håber derfor i alle kan bære over med mig. Tak.
    Jeg er en mand som igennem et forhold på snart 5 år. Må erkende jeg lever sammen med et monster. Jeg kan definere hende på.mange aspekter som beskriver en sociopat. Men ligeledes er der meget som ikke passer på hendes beskrivelse.
    Historie er som følger. Vi startede med at komme sammen, da min mor døde af kræft. Til at starte med var der mange ting jeg ikke kunnen forstå ved hende. Men jeg tænkte det går nok. Hun har en mor som lider klart under narcisistiske personloghedforstyrrelser. Hendes mor har igennen hele vores forhold prøvet at kontrollere os. Dertil skal det beskrives, hendes mor er efterhånden godt op i årene. Over 60. Hun skifter kærester ud hver 14 dag og sådan har det stået på igennen hele min kæreste barndom og opvækst. Der har ført til de har flyttet rigtigt meget rundt, både i de yngre barndoms år indtil deres voksen liv. Som min kæreste beskriver det. Hele tiden med nye mænd. Hendes mor har aldrig brudt sig om mig og har derfor gjort mange ubeskrivelige ting imod mig. Ekaempelvis, min kæreste og jeg har et skænderi. Min kæreste kontakter hendes mor som derefter kontakter politiet. De kommer så alle sammen hjem til os. Eller til mig, Hvor vi var. Min kæreste boede på daværende tidspunkt hjemme hos sin mor. Men ville gerne flytte ind til mig. Jeg havde allerede lagt mærke til hvordan hendes mor straffer I stilhed, og det samme her. Af en eller anden årsag havde de bildt politiet ind jeg havde slået hende. Sandheden er ikke sådan. Jeg vidste med.mig selv det ikke var slut her. Politiet bedte mig om at tage ud nogle timer så de kunne pakke deres ting i fred. Jeg forklarede dem at de stilede jeg ikke på. De tager bare det hele for at straffe mig. Politiet manden sage derefter til.mig med en hård tone. “Tror du jeg er dum? Men slår ikke på kvinder så jeg skulle bare skride. ” jeg var i chok, det er jo min lejlighed. Jeg forklarede ham endnu engang jeg ikke stilede på dem, og de med sikkerhed ville gøre et eller andet. Han forsikrede mig hvis jeg kommer hjem og der mangler noget af mit er de begge vidner på det. Den købte jeg og tog afstedkommer. Da jeg vender hjem igen er hele tom. Vi snakker tom. Sofa, vaskemaskine, selv mit pas havde de taget. Lejligheden var tom. Jeg havde kun det tøj jeg havde på. Penge ALT var væk. Jeg kontakter derefter politiet med.de siger de intet kan gøre. Jeg kan anmelde det. Men held og lykke med. det. Efter 3 uger finder vi sammen igen og tilsidst modtager jeg mine ting igen. Hun valgte derefter at flytte ind til mig. Men hendes mor spøgte hele i kulissen. Hun straffe konstant. Alt fra jeg skulle sidde ved de handicappet ved familie begivenheder. Men hendes mor prøvede at afsætte hendes datter til andre. Det sårede mig ekstremt meget. Halloooo jeg sidder lige her. Jeg er også et menneske. Min kæreste ville ikke forstå det. Hun blev ved med at sige det foregik i mit hoved. Hendes bror som igennem længere tid har været misbruger. Sikkert pga deres narcisistiske mor. Fejlede ingenting, selvom han råbte hen over alle. At den lille klamme perker aka. Mig var bare en voldspsykopat. I skulle seriøst alle møde de har Adams family mennesker. Jeg har virkelig brug for at vide det ikke er mig som er skør. Jeg har læst meget på det. Jeg ved det ikke er mig. Men jeg kan ikke. Sige FRA. Nu er vi flytte ud af landet for at være i fred. Vi har derfor boet i spain i over 1 år. Men det har kun udviklet sig til det værrere. Hernede har hun allerede haft politiet efter mig endnu engang og jeg blev dømt i retten hernede for at have slået hende. De acceptere ikke hustru vold hernede. Jeg kan ikke forstå.hvorfor hun konstant gør ting som.I sidste ende er til.skade for hendes eget forhold. Jeg er så træt af de evige magte kampe. Det kan være om den mindste bagatel. Jeg er så træt af hvis jeg spørger Hende mener hun ikke.hun fejler noget. Men det er mig som er skør. Jeg stiller mig selv ofte det spørgsmål hvem gider være sammen med en skør? Jeg har altid været en glad dreng medønsker er nu så udmattet at jeg ikke orker noget. Jeg er blevet passiv og ligeglad med.mig selv.
    Jeg har beskrevet de milde scenarier i vores forhold. Dertil.kommer utroskab hun har været sammen med andre i starten af vores forhold. For derefter at holde det hemmeligt i over 1 år. Hendes mor har svinet min mor til. Hun kender ikke.min mor hun er desværre død. Alt dette bliver fornægtede og jeg for blot at vide jeg er alt for sensitiv.
    Jeg har gjort alt for at please hende og hendes familie men jo mere jeg gør det desto mere ondskabsfulde bliver de. Derfor har jeg valgt jeg ikke gider snakke med.Dem. Men min kæreste fodre mig hele tiden om dem og vil på ingen måder acceptere. Min beslutning. General har hun ikke. Meget respekt og opføres sig ligeglad. Jeg kan godt sætte mig ind i hendes opvækst og det har ikke været nemt.
    Hvad skal jeg gøre? Jeg er på afgrunden. Jeg orker ikke flere debatter hvor tingene er sole klare men i sidste ende bliver twistet over på mig. Altid mig. Det er ikke. Fordi jeg vil fremstille.mig selv som et offre. Jeg ved jeg selv kan være en mundfuld til tider. Men jeg kan virkelig ikke forstå den her mennesker.
    Det skal dertil sige jeg har selv gået til psykolog han sage løb alt hvad du kan og kig ikke tilbage. Men det er som om når jeg er ved at løsrive mig. Bliver min kæreste super medgørlig. Og summe jeg for husfreden acceptere det. Nu kan jeg bare ikke mere. Hun er begyndt at plante korn. I hoved på mig at jeg er psykopat og burde få hjælp. Jeg forstår det altså ikke. Og jeg bliver super ked af det. Jeg kan ikke forstå min kæreste evige trang til at label mig med et eller andet negativt,eller en form for sindslidelser. Det er som en stop klods. Vi har begge i fællesskab læst alt om narcisistiske personloghedforstyrrelser og alt kan vi klassificere på hendes mor. Men så starter ballen. Hun søger med det samme noget på mig. Som hun siger det er ikke kun min mor som er skør. Det samme er jeg, jeg skal.hele tiden trækkes ned hvis der er noget hun skal.tage stilling til specielt hvis det kommer til.hendes mor. Det ender altid med at jeg er mere skør og det er faktisk mig som ingenting forstår. Det har gjort meget ved tilliden. Inderste inde stoler jeg ikke på hende. Jeg ønsker at komme videre i livet men hvordan? Jeg kan efterhånden ikke genkende den glade dreng jeg var.hvorfor tror folk det altid er manden som er den skøre. Når det helt klart er mor og datter som har problemer her.
    Tak for jeres.ørere. Det føles dejligt at få lettet sig lidt. Jeg har mange flere eksempler.
    Men vælger at stoppe her.
    Hjælp og tak til jer alle. Det er bestemt ikke sjovt.

    Matthias.

    Reply ↓

    • Kære Matthias
      Tak for dit indlæg og for din ærlighed. Du rammer hovedet på sømmet med din bemærkning om, at det går ud over tilliden. Min erfaring med de to kvindelige psykopater i min barndom har også bevirket, at jeg ret generelt har mistet min tillid til andre mennesker. Og det er en stor og vigtig ting at miste. Jeg håber, at du finder din vej gennem labyrinten. Følg eventuelt med ovre på min anden hjemmeside http://www.kend-din-psykopat.dk, hvor jeg deler viden og erfaring i forbindelse med, at jeg er ved at skrive en bog om at være pårørende, ven eller kollega til en psykopat. Du kan skrive dig op til et nyhedsbrev, så du ikke går glip af noget, og du kan også kommentere og fortælle under et opdigtet navn, så du er anonym, hvis du ønsker det.
      Mange kærlige hilsener Dorte

      Reply ↓

      • Hej Dorte. Tak for dit svar jeg vil meget gerne benytte mig af den anden hjemmeside du haft tilsendt mig link på. Det er super der er mennesker som dig, som stopper op og godt kan forstå hvordan det er på den anden side. Der er ikke mange som tror på det kan være kvinden som er “forstyrret” det er som om man som fyr. (Eller jeg) skammer mig enormt meget over det her.
        Tak for din tid, og tak til jer alle.
        Jeg vil rigtige gerne være glad igen
        Hilsen M

        Reply ↓

        • Kære Matthias
          Jeg er meget taknemmelig over, at du skriver om din oplevelse. Jeg tror, at vi kvinder skammer os lige så meget over at være blevet kørt rundt ved næsen af et andet menneske, uanset om det er af en mand eller en kvinde. Vi er måske bare lidt mere vant til at tale om det. Derfor et stort klap på skulderen til dig, at du er åben og modig nok til at stå ved, at du bliver rundtosset i det forhold. Det er meget værdifuldt at vide, specielt for alle de andre mænd derude, der er, eller har været i samme situation. Og der er mange, se blot på antallet af mænd, der har skrevet her i kommentarerne. Og når jeg tæller andre henvendelser med, som jeg får, så er der stort set lige mange mænd og kvinder, der har den nogenlunde samme oplevelse, som du har.

          Og så vidt jeg kan vurdere ud fra de historier, jeg har hørt og læst om, så kan kvinder være uhyggeligt gode til at bruge deres køn til at manipulere med. Kvinder er måske ikke helt så voldelige som mænd (selv om de kan være det), men de kan være fantastisk gode til at manipulere og kontrollere et andet menneske fuldstændigt rundt i manegen.

          Så du er helt normal – i vores kategori 😊
          Kærlig hilsen Dorte

          Reply ↓

36. Kære Dorte
    Tak for en rigtig god artikel.
    Jeg har læst den flere gange.
    Prøver også at komme ud af et 4 år langt forhold, præget af en konstant vekslen mellem iskold vrede og øm kærlighed. Jeg er udmattet af konstante kampe, hvor jeg har følt at jeg måtte forsvare mig mod uretfærdige beskyldninger, passe på hvad jeg gør og siger, da det kan udløse hans foragt og vrede.
    Jeg har nu netop her i påsken grebet ham i utroskab og store løgne. Jeg har med rystende nerver bedt ham hemte sine ting hos mig og sagt “slut”. Han siger at utroskaben skyldes at han var vred og skuffet over mig (undlader hans lange detaljerede forklaring).
    I morgen skal han hente sine ting. Jeg er nervøs. Selvom han aldrig har været fysisk voldelig, kan hans kulde og vrede være skræmmende.
    Han sagde i begyndelsen af vores forhold, at hvis jeg nogen sinde gik fra ham, ville han hævne sig. Jeg troede det var en form for humor – det tror jeg ikke længere.
    Han har kaldt mig de værste ting – både for “sjov” og i vrede. Han har gået fra mig på restauranter og ladet mig sidde alene tilbage ydmyget (og med regningen), fordi jeg har fået sagt noget forkert.
    Hvorfor er jeg ikke gået for længst?
    Samtidigt med alt dette har han overøst mig med komplimenter og kærlighed. Fået mig til at føle mig elsket, som aldrig før. I starten tilgiver man de dårlige episoder, bortforklarer (han er også stresset mm), men pludselig er man fanget.
    Prøvede at komme ud af det for et halv års tid siden – men han ville ikke give slip og jeg havde ikke kræfter til at stå i mod.
    Nu prøver jeg igen – ønsk mig held og lykke.

    Alias Mia

    Reply ↓

37. Hej Dorte,

    Din beskrivelse af en psykopat passer spot on på min x-kone. Hun gør alt hvad hun kan for at manipulere vores fælles børn og prøver konstant at skabe konflikter. Hun lyver, hun fordrejer, skaber splitting og har ingen samvittighed. Er typisk i konflikt med andre voksne også og har ingen tætte relationer. Heller ikke til egen familie. Altid er det andre, der er beregnende, inkompetence og noget galt med ifølge hende. Man kan ikke have en diskussion med hende for hun har altid ret. Giver sig aldrig. My way or the high-way. Hun udnytter andre og når de ikke kan bruges mere kaseres de. Jeg kan ikke snakke fornuft med hende. Det er umuligt. Jeg ser hvordan min x-kone er ved at splitte familien ad herunder mine børns relationer til mig, bedsteforældre og fætre/kusiner som de ellers elsker rigtig højt. Jeg føler mig magtesløs og drænet for energi. Hver eneste gang der kommer bare lidt ro på kommer der et nyt angreb.

    Kender du nogle gode terapeuter eller psykolog, der kender til håndtering af psykopater eller personlighedsforstyrende personer?

    Reply ↓

38. synes det er dybt forstyrrende at læse.. jeg sidder netop i et forhold med en fyr. vi har været sammen i over 2 år og jeg er begyndt at have den mistanke at han muligvis er “psykopat”. jeg har aldrig prøvet at føle mig så fanget og tosset på samme tid. han har ødelagt min personlighed og min livsglæde.. jeg ved ikke hvordan jeg skal komme fri fra denne person. jeg har en søn på 5 år fra et andet forhold, og han fortjener ikke at jeg er så ødelagt pga en kæreste. men hvordan kan han have sådan en magt over mig? og hvordan kommer man ud af det?

    Reply ↓

    • Kære nat; det er godt nok et stykke tid siden du skrev dit indlæg, men håber virkelig at du er kommet ud af forholdet?? Har selv prøvet det og det bliver ikke bedre, tro mig! Har du nogen som kan hjælpe og støtte dig?
      kh Ingrid

      Reply ↓

39. Kære Louise

    Tak for din kommentar.

    Sådan, som jeg forstår det, er en sociopat en betegnelse for den del af den dyssociale personlighedsforstyrrelse (som psykopati kaldes på dansk), der handler om en manglende evne til social tilpasning, for eksempel mangel på ansvarsfølelse. Dertil hører også, at man har mere end svært ved at følge sociale normer og regler.

    Med andre ord har en sociopat store problemer med at leve i et samfund som vort, hvor det er normen, at man tager hensyn til hinanden og følger de regler, skrevne og uskrevne, der findes i et samfund. Enten forstår en sociopat ikke de sociale regler, eller også er han/hun bare ligeglad med dem.

    Jeg har ikke set den test som psykiatere bruger som grundlag for deres arbejde noget sted offentligt. Men hvis du søger på nettet på de engelske ord: Psychopath, Sociopath, Narcissist sammen med ordet test, så dukker der rigtigt mange forskellige tests op. Nogle mere seriøse end andre. Se eventuelt efter Levenson, den test, der bærer hans navn er udviklet til forskningbrug – men ikke til at stille en diagnose med. Det er også klogest at overlade den slags til de professionelle.

    Kærlig hilsen
    Dorte

    Reply ↓

40. Utrolig spændene indslag 🙂

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad en sociopat så er :/

    Og så lige et andet spørgsmål.

    Hvor kan man tage den test du henviser til ?

    Reply ↓

41. Interessant, men skræmmende læsning..

    Reply ↓

    • Fuldstændig skræmmende – og jeg bliver, hver gang jeg læser lignende artikler, sat total tilbage til det lange liv sammen med min mand gennem 30 år, og bliver aldrig den jeg var, engang. Er ødelagt, har ingen livsmod, og har det meget værre med tilværelsen og livsmodet, som jeg havde for seks år siden, hvor jeg flyttede på hemmelig adr. med mine to sønner.
      Mangler så frygtelig meget hjælp – men gemmer mig, og bruger al min tid på mit job og to sønner, 18 og 23, der er spoleret for altid. Specielt min ældste søn, der blev psykisk nedværdiget, pga sin enorme svaghed, og lider dagligt af sin mangel på selvværd. Han er så ødelagt!!!!”

      Har intet socialt liv, og tør aldrig ha´ tillid til en mand i mit liv, igen….
      Lever hver dag med en anstrengende facade, for at holde tilværelsen ud, og mig selv i gang. For at være der for mine to, og for at få råd til at leve, og betale mine regninger….

      Reply ↓

      • Hej Tove,
        jeg kunne ikke bare læse videre efter at jeg læste det du skriver. Jeg føler virkelig med dig. Jeg kender det meget godt. Jeg håber du finder tilbage til den person, der kunne lide sig selv og andre mennesker. At det kan være en glæde at være sammen med andre.
        Det gør ondt på mig, at høre at du har det så hårdt – jeg lever også med en meget anstrengende facade udad til, og det er en kamp. Har heller ikke noget socialt liv og har faktisk meget svært ved at holde mig selv kørende i det daglige.
        Vi lider i stilhed!!

        Reply ↓

42. Kære Dorthe
    min kæreste har alle de karaktertræk du beskriver hos en psykopat.
    Jeg er desværre faldet i og har fået en dreng på 3 år og er netop blevet far til endnu en dreng for et par dage siden. Det er bare først nu det er gået rigtig op for mig at det er hende og ikke mig der er “tosset”.

    Min største bekymring er hvordan moderen påvirker mine børn. (vi bor ikke sammen længere). Jeg har ham hver torsdag og hver 2 weekend.

    Hun virker til at være en god og betænksom mor, men det er måske også lettere når man har små børn der gør hvad de får besked på.Jeg kan bare ikke se hvad der sker når jeg ikke er der. Jeg holder meget øje med min ældste drengs adfærd.

    Bør jeg tage fat i Statsamtet og sige at jeg har denne mistanke, selvom jeg ikke rigtig har nogle beviser? Vores ældste søn har fået en ekstra ressource pædagog i Børnehaven fra Kommunen da han har udvist en voldelig adfærd, men jeg har bestemt ikke indtryk af at hun slår ham på nogen måde.

    Hvordan sikre jeg mine børn bedst muligt – jeg er ikke et sekund i tvivl om at moderen er Psykopat?

    På forhånd tak for dit svar og hjælp.

    Med venlig hilsen

    Jens

    Reply ↓

    • Hej.. Jeg har præcis samme problem som dig og er virkelig forvirret, udmattet osv osv. Har 2 drenge.. En på 5 år og en på 1 år. Skal i statsforvaltningen for tredje gang imorgen.. Min store dreng er under udredning på Glostrup psykiatrisk afd, fik selv en depression for et par måneder siden pga jeg har det svært ved kommunikation samt samarbejde. Det er ligesom om ingen forstår denne problem stilling og bliver kun mere ked af det osv når jeg ikke kan gøre noget som helst ved det. Er det noget jeg bare må indfinde mig med?! Hvad gør jeg

      Reply ↓

      • Kære André
        Tak for din beskrivelse. Jeg håber, du kan bruge noget af det, jeg skrev til Jens. Hvis I begge sender mig en personlig mail, hvor I accepterer, at jeg giver jer hinandens mailadresser, så er I velkomne. Det vil være godt, at have en eller flere ligesindede at støtte sig til.

        Det lyder som om, du allerede er ude i en konflikt, og det er altså hård kost, når man har med et menneske at gøre, der ikke ejer samvittighed. Husk det, det er vigtigt, at du ikke forventer, at hun opfører sig, som du ville gøre, eller som andre ville gøre. Psykopati er en personlighedsforstyrrelse, der blandt andet gør, at psykopaten ikke kan sætte sig ind i andre menneskers følelser, ikke har nogen samvittighed, og slet ikke reagerer på samme måde som du ville gøre. Det er vigtigt at gøre sig fri af alle illusioner, hvis du er inde i en konflikt med en psykopat. Det er ikke for svage sjæle.

        Nu hvor din store dreng er under udredning, har du så ikke en mulighed for at lufte din bekymring, og få inddraget både dig selv og moderen i psykiatriens arbejde? Normalt får en psykopat ikke en diagnose, med mindre retsvæsenet er inde i billedet, men i dette tilfælde kunne forældrene måske indgå i den samlede undersøgelse. Så ville det blive frivilligt.

        Får børnenes mor en diagnose på en Dyssocial Personlighedsforstyrrelse, som det så forsigtigt hedder i Danmark, så vil du stå stærkere i Statsforvaltningen og i Kommunen.

        Og du vil også selv bedre kunne få hjælp til at håndtere din egen depression – hvilket jeg synes, du skal forsøge at få. En depression er ikke for pattebørn, det er en seriøs lidelse, der skal under behandling.

        Mange kærlige tanker til dig og ikke mindst til dine børn
        Dorte

        Reply ↓

      • Hej André

        Jeg er ked af at høre omkring din situation. Det er bare så mentalt udmattende at have sådan en kamp kørende – jeg kender det selv 100%. Men du er nødt til at være stærk for dine børns skyld, hvis først du opgiver mentalt har hun vundet og dine børn og dig er taberne.

        Nu ved jeg naturligvis ikke hvor “tosset” din eks er på Psykopat skalaen, men jeg kan se i alle de konfrontationer jeg har haft med min eks at hun glemmer sin vrede lige så hurtig som den er kommet. I hendes verden findes “midt i mellem” ikke – det hele er sort og hvid enten er du med hende eller imod hende. Så længe hun tror du er imod hende vil hun bekæmpe dig med ALT den list og modbydeligheder hun kan uanset om det går ud over dine børn og dig.

        Igen så ved jeg ikke hvordan hun har behandlet dine børn og baggrunden for at du har valgt konflikten. Jeg har som du kan se selv overvejet konflikten når hendes måde at agere på var himmelråbende frustrerende.

        Det jeg har lært er at du ikke nødvendigvis behøver at være god til at regne så længe du bare kan regne den ud.

        Hvis du sørger for at spille hendes spil men holde en vis afstand slipper du for kampen. Hun skal tro at du vil hende det bedste og så vil du opleve at hun pludselig vender på en flad tallerken og alt er glemt, for så er du ikke længere “fjenden” men pludselig “vennen”.

        Jeg kan kun forestille mig de forfærdelig ting du har oplevet og sikkert også oplevet hvordan hun har råbt og skreget af dig foran dine børn som en sindssyg.

        Du tænker sikkert at alt håb er ude, men jeg har oplevet det samme og jeg hadede hende af hele mit hjerte. Men jeg valgte at slå følelserne fra og logikken til. Som vores system er indrettet er det bare rigtig svært at vinde i Statsamtet med mindre du virkelig har fysiske beviser for misbrug psykisk/fysisk.

        Det lyder langt ude men ud fra det du har skrevet ville jeg forsøge at få hende vendt om igen. Det vil betyde at du skal sluge en kæmpe kamel men hvis hun minder bare lidt om min psykopat eks vil du vinde på den korte bane og kunne samle kræfterne igen for dine børns skyld – få ALT den hjælp og støtte af familie og psykolog du kan få.

        Min erfaring er at hvis du pludselig er imødekommende overfor hende (trods den konflikt der har udløst hendes vanvid) vil du opleve hun vender på en tallerken også er du inden i varmen igen.
        Men kunsten er at hun skal tro at hun er “Kongen” så vil du opleve at du får lov til meget mere end da du var ude i kulden.

        Jeg ser selv mine børn hver 2 torsdag og har dem 2 weekend, men selvom vi var dødsfjender da vi gik hver til sidt har min strategi virket. Nu får jeg lov til at se mine børn meget mere end tidligere og hun er mere fleksibel.

        Jeg betaler lidt hist og her og siger at det er for hendes og børnenes skyld, jeg roser hende og giver udtryk for at hun er en god mor og jeg gerne vil støtte hende.
        Tag ikke fejl hun er fløjtende ligeglad med de penge jeg bruger hun konstatere bare at jeg nu er på hendes side og vil hende det bedste.

        Jeg ved ikke om det kan bruges Ándre, jeg taler blot ud fra min egen erfaring.

        Spørg endelig hvis du har brug for yderligere.

        Mvh
        Jens

        Reply ↓

    • Kære Jens

      Tak for din beskrivelse, og tak for din tillid.

      Det er svær situation, du står i, og nogle ubehagelige dilemmaer, du står over for. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, men jeg kan forsøge at give dig noget viden, som måske kan hjælpe dig i dine beslutninger både nu og fremover.

      Allerførst vil jeg råde dig til at få fat i nogle gode rådgivere. En advokat, der ved noget om familieret og børn. Og en psykolog eller psykiater, der ved noget om psykopatiske personlighedstræk. Det er svært at træffe så store og vigtige beslutninger alene, så hvis du overhovedet har muligheden, så få professionel hjælp.

      Systemet er ikke altid gearet til den type problemstillinger, med mindre moderen er voldelig eller ude i et misbrug, og selv da tages der i høj grad hensyn til moderen. Forståeligt nok, da en mor er vigtig for ethvert barn – ligesom faderen er det.

      En af de bøger, jeg har læst, der kan hjælpe på forståelsen, og hele sårene efter en narcissistisk mor, er af Karyl McBride, en amerikansk familieterapeut, der har arbejdet med familier i almindelighed og med børn af narcissister i særdeleshed. Narcissister er bare en anden diagnose på nogenlunde de samme personlighedstræk. Bogen er netop blevet oversat til dansk og hedder: ”Bli’r jeg nogensinde god nok?”

      Det hun siger er, at narcissistiske mødre er væsentligt værre for sine døtre, end hun er for sine sønner. Sønner af den type mødre er ikke nær så hårdt ramt som deres søstre. En narcissistisk mor vil typisk enten ignorere hendes børn i vid udstrækning, eller forsøge at gøre dem til små kloner af hende selv. De er hendes redskaber til at få ros, anerkendelse og prestige fra andre mennesker, ved at tage æren for børnenes opførsel og ikke mindst præstationer. Og det er nemmere at lave en klon, når det er samme køn som moderen.

      Begge køn vil dog opleve ikke at få den opmærksomhed og den accept og kærlighed, som de er berettiget til som små børn. Der stilles krav, der kontrolleres, og der manipuleres. Specielt får de ros efter, hvad de præsterer i livet, og ikke efter de mennesker, de er. Men stadigvæk siger McBride, at det er værst for døtrene, der bliver betragtet som en forlængelse af hende. Og ikke som et særskilt lille menneske.

      Det kan måske være en lille trøst for dig. Det hun også har fundet ud af i sin forskning er, at de børn, der har klaret sig bedst som voksne, det er dem, der har haft en anden person i deres nærhed, som har kunnet vise dem, at der også er lidt fornuft i verden. Og ikke mindst kærlig, accepterende og ordentlig opførsel. Så du har en vigtig opgave i at være rollemodel for dine to drenge. Vis dem, hvordan man også kan være som voksen. Nærværende, lyttende, forstående, accepterende, kærlig, omsorgsfuld. En der ikke vil lave om på dem, men som giver dem et frirum uden kritik og krav. Selvfølgelig med rammer, men uden rigide og tilfældige regler, der ændrer dig fra dag til dag. Børn har brug for ubetinget kærlighed, og det kan du give dem.

      En anden ting, du nok skal være opmærksom på er, at hvis du vælger en konflikt med din kæreste, så får du problemer. Hvis hun har en personlighedsforstyrrelse med psykopatiske træk, så har hun ingen samvittighed, og hun er parat til at gøre alt, for at vinde enhver kamp. Du vil slet ikke få et ben til jorden. Og værst er, at det også vil gå ud over børnene. En psykopat kan normalt ikke se, at de skader andre, de tænker kun på sig selv.
      Så inden du vælger en konflikt, så tænk dig godt om. Det kan være, at det bliver nødvendigt hen ad vejen, men overvej konsekvenserne grundigt. Og igen: få hjælp af professionelle.

      Så mine bedste råd til dig er: Få professionel rådgivning, og læg en plan sammen med dem. Vær en rigtig god rollemodel for dine børn, så de kan se, at der er forskellige måder at behandle mennesker på. Læs og sæt dig ind i så meget, du kan, om psykopater og de personlighedstræk, der følger med. Så ved du, hvad du har at gøre med. Og tag en konflikt, hvis det er det bedste for dine børn, ellers pas på med at gå den vej. Og sidst, men ikke mindst: Lav en opsparing til drengene, så de har råd til at gå til psykolog, når de er så store eller voksne, at de har brug for at ryste traumerne af sig.

      Masser af bekymrede og kærlige tanker herfra
      Dorte

      Reply ↓

      • Kære Dorte

        Tusind tak – det var virkelig en stor hjælp du gav mig 🙂
        Heldigvis har jeg ikke en konflikt med Moderen men forsøger at være “til gavn” og holde en vis afstand samt give min dreng al den omsorg og kærlighed han har brug for når vi er sammen. Så jeg forsøger naturligvis at agere som en god rolle model.

        Endnu engang tak – det var en stor hjælp

        Alias Jens

        Reply ↓

43. Jeg burde jo være smigret…jeg er stærk, empatisk, intelligent, loyal og er lige kommet ud af kløerne på en psykopat…min grænse var nået, da han søgte sexuel udfordring andre steder gentagne gange. Og han havde nok ret…jeg var blevet kedelig at leve sammen med, da jeg ikke gad kampene mere, men prøvede at få en hverdag til at hænge sammen. Utroskab og løgne hang heller ikke sammen…for mig… med et godt liv. Og ligeledes, at hans 4-årige søn lærte håndbogen: Psykopatens stratetiske spil var endnu en grænse, der blev overskredet. Jeg burde jo være smigret…jeg er i al fald heldig, for hvis jeg var blevet, havde jeg fået en et-værelses ved det lokale klokketårn og ikke en to-værelses i midtbyen. Jeg er smigret…

    Reply ↓

44. Tak Dorte for den fine artikel.
    Jeg har altid troet på det bedste i mennesker, men det ophørte for ca. 3 måneder siden, da det gik op for mig, at jeg virkelig var blevet manipuleret over en længere periode af en psykopat i spadseredragt.
    Når jeg læser din artikel kan jeg genkende alle signalerne – virkelig uhyggeligt.
    Jeg har prøvet virkelig meget i mit liv, og har været udsat for prøvelser som kun er ganske få forundt (prøvelser på den fede måde), så jeg finder det uhyggeligt at jeg, selv med de erfaringer, lod mig manipulere.
    Dog opdagede jeg problemet tidligt, og forsøgt at gøre opmærksom på det op i systemet, men der var ingen hjælp at hente, så her er der virkelig tale om en manipulator der vil fremad.

    Reply ↓

45. Tak for en fin artikel.
    Der var dog en enkelt ting, jeg har oplevet anderledes. De intelligente psykopater kan godt aflæse kropssprog, behov og ønsker. De er endda særdeles dygtige til det. De bruger informationen til at vurdere, hvad der er interessant for dig. Hvad er det rigtige lokkemiddel for at få dig i fælden. De udnytter ikke kun svagheder men også andres ønsker og begær efter f.eks. status, indflydelse og materielle ting.
    De søger mennesker med empati og bruger dem. De sætter hele tiden fokus på deres egen situation, og det er kun mennesker med overskud og empati, som er tålmodige nok til at fortsætte med at acceptere det.
    Jeg kan anbefale bogen “Ut af psykopatens greb”, som beskriver problematikken yderligere.

    Reply ↓

    • Lige præcis!! Spot on! Jeg røg i kløerne på een, der netop “søgte” en med empati! Hold kæft altså…

      Reply ↓

46. Tak for en fin artikel, som bekræftede mig i, hvad jeg allerede vidste. Er lige kommet ud af kløerne på en kvindelig psykopat, og jeg kan nikke genkendende til, hvad du skriver i artiklen og dine yderligere kommentarer til Per. For min del stod det på i et års tid, så havde hun fået skovlen under mig. Og du har ret i, at det nærmest er en sport for dem, at jage de af os der udviser karakter og intelligens – og det siger jeg ikke for at prale, men fordi vi er mere interessante at dominere end så mange andre.
    For mig har det betydet, at jeg er ledig nu, så ikke nok med, at jeg må slås med mine buler og skrammer, jeg skal også til at slås med et beskæftigelsessystem, der er en prøvelse på alle leder og kanter.
    VH Vibeke

    Reply ↓

47. Tak for en balanceret og informativ artikkel.

    Reply ↓

48. Tak skal du have, Per.

    I alt det materiale, jeg har læst for at skrive denne artikel, er der faktisk svar på nogle af dine gode og relevante spørgsmål.

    En psykopat foretrækker et offer, der er kompetent og intelligent. Det er sjovest at manipulere en værdig modstander, og det er sporten og kampen, der tiltaler en psykopat. En anden type offer er den moralsk og etisk stærke person, med en grundlæggende stærk karakter. At kunne få sådan en person til at foretage sig ting helt i modstrid med sin stærke karakter er en udfordring, som de fleste psykopater ikke kan stå for. At manipulere en inkompetent eller dum person er der slet ikke nogen sport i, så de bliver normalt bare overset. Eller måske brugt som redskaber til at angribe andre mennesker. En psykopat har ofte en række personer, der bliver sendt ud i psykopatens mere ubehagelige ærinder.

    Vejen ind til disse kompetente og relativt stærke mennesker ser ud til at være, at psykopaten udser sig ofre, der har en stærk følelse af loyalitet. Det er jo normalt en god egenskab, men det er også en egenskab, der gør en loyal person blind over for psykopatens egenskaber eller mangel på samme.

    Da personer, der har været udsat for misbrug i deres barndom, meget ofte har lært en stærk følelse af loyalitet, så kan der være en sammenhæng der.

    Det er ikke sikkert ,at psykopaten synes, at nogle mennesker er farlige for ham. En psykopat er af den fuldstændig faste og grundlæggende overbevisning, at han er bedre end alle andre. Der er nok mere tale om et konkurrenceelement, at nogle mennesker er sjovere at vinde over end andre. Det er rent spil og interessante udfordringer – men ingen følelser.

    Forskning i USA mener at 4% af befolkningen er psykopater, men har også fundet ud af, at 75% af dem, der så er psykopater også er alkoholikere eller har andre misbrug. Der kunne være et mønster der også.

    Reply ↓

    • Dette lyder præcis som min eks H**i . Og jeg gik konstant som på skjulte minefelter . Vi kom sammen on/off gennem de sidste 4 år og jeg
      kn genkende ALT I skriver . Og lige nu er han
      med min veninde . Hun er hans næste offer .

      Reply ↓

49. Flot beskrivelse af emnet. Her hvor jeg bor har vi desværre mange uopdagede af slagsen, hvoraf nogle stykker som sidder på magten som politikere og ledere. Jeg savnede blot en lille beskrivelse af hvorfor psykopaten netop vælger DIG/ MIG, altså hvad det er hos offeret som han går besærk af. Jeg kan se at der er en del voksne børn der har været misbrugt som børn, der også er psykopatens foretrukne ofre, -især når det er seksuelle partnere der søges, men også når de søger ofre der skal “slås ihjel”. Endvidere savnede jeg lidt den dimension jeg selv ser i mit tidligere professionelle arbejde med disse afvigere: de er bittesmå indeni og de af os der ikke er b a n g e for disse små psycho drenge og piger, vi er rigtig farlige for dem, og de vil bruge alle midler for at komme af med os eller skade os på anden måde. Jeg har endnu aldrig set en psyco afviger angribe i fuld offentlighed, da de helst “dræber” deres offer i mørke og hvor de ikke kan ses. Det faktum at de ikke kender deres grundlæggende følelser og heller ikke kan bruge dem til empati – som nogen af os jo heldigvis har lidt af – det gør, at de hele tiden laver forsøg med at “bruge mennesker”. Det med at “bruge” andre mennesker fylder utrolig meget hos disse afvigere, men så snart deres offer er for brugt går de videre til det næste. Der er i Grønland meget tvivl om hvorvidt vore forbrydere virkelig er rigtige forbrydere, men vi har trods alt Herstedvester Psykopatfængsel til disse afvigere der mest er mænd. Jeg tror og gætter på – at der desværre går flere løs end der er indsatte her i Nuuk og lidt på kysten, og at ingen rigtig ved noget om fænomenet. De besidder trods alt en glimrende begavelse og enkelte er nærmest genier indenfor deres felt. Tak Dorte. Det var lærerigt. Vil anbefale artiklen overfor tidligere klienter, der har været udsat for disse mennesker.

    Reply ↓

    • Hvad gør man med sådan en mand der sidder over for dig og lyver om ting han har gjort og sagt?

      Reply ↓

      • Kære Dorthe
        Det korte svar: Du går din vej! Livet er for kort til at bruge på mennesker, du ikke kan stole på.
        Kærlig hilsen Dorte

        Reply ↓

        • Hej Dorthe.
          Ville ønske det var en mulighed men det er desværre min søns far og det forventes at jeg samarbejder. Så når vi sidder til disse møder og han lyver hvad siger man så?
          Det er altid de samme svar han kommer med. Det har jeg aldrig hørt før. Selvom vi har snakket om det flere gange. Eller også siger han det har jeg aldrig sagt, gjort. Jeg sidder tilbage og kan slet ikke forstå hvad det er der sker.

          Reply ↓

          • Kære Dorthe
            Jeg tænkte nok, at der var mere i historien.

            Det første spørgsmål, du skal stille dig selv, er: Er det vigtigt for mig? Hvis det bare irriterer dig, men at de personer, der er med til møderne, faktisk godt kan gennemskue ham, og han ikke får noget ud af løgnene, så kan du måske vænne dig til, at sådan er han bare, og ellers lade det gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.

            Hvis det til gengæld er vigtigt for forældremyndighed, samvær og lignende, så skal du gøre noget ved det.

            Inden jeg går videre til, hvad du kan gøre, så vil jeg lige sige, at det er helt ok og normalt, at du slet ikke kan forstå, hvad der foregår. Du har med en løgner at gøre, og han vil lyve om alt og alle. Og han gør det, fordi han kan – eller fordi, det giver ham en følelse af magt og kontrol. Hvis han kan få andre til at tro på en løgn – eller få dig til at blive vred, irriteret, frustreret, ked af det eller en hvilken som helst anden følelse, så føler han sig stærk og magtfuld. Det har intet med dig at gøre, det har intet med jeres søn at gøre, og det er ikke noget, du behøver at forstå. Det vil faktisk være nemmere for dig, hvis du ikke prøver at forstå det, men bare konstaterer, at sådan er han! Du skal også vide, at du ikke kan ændre det. Der er INTET, du kan gøre, for at få ham til at opføre sig på en anden måde end den han gør! INTET!

            Hvis du beslutter dig for at tage konflikten – for den får du sandsynligvis – så er en metode, der har virket for rigtigt mange andre i din situation, nemlig at styre kommunikationen med ham benhårdt.

            Du meddeler ham, at der er en (og kun en) mailadresse, hvor du vil kommunikere alt omkring jeres søn. Der kan han skrive til dig om alle de praktiske forhold, som I er nødt til at kommunikere om. Du enten lukker alle andre mailadresser, telefonnumre og profiler på sociale medier – eller du blokerer ham, så han ikke kan bruge dem. Du må finde dig i hemmelige telefonnumre og et mere lukket liv på de sociale medier i en periode. Han skal ikke have nogen som helst smuthuller til at ringe til dig, dukke op hos dig eller give beskeder via andre mennesker til dig. Sig fra over for de mennesker, han forsøger at påvirke. Lad ham ikke komme ind i dit hjem, gå ikke ind i hans hjem – bliv ude på gaden, og lad være med at tale med ham. Sig, at han kan skrive til dig på den mailadresse, du har givet ham. Og gentag det som en papegøje, indtil han har forstået det. Han vil sikkert brokke sig gevaldigt, men forsøg at være helt kold og rolig og stå fast på, at han har en mailadresse, og der skal al kommunikation foregå. Siger han noget, så gå hjem og skriv det til ham: Du sagde: bla bla. Og bed ham om at bekræfte, at det var det, han sagde.

            Alt, hvad han skriver på den mailadresse, det gemmer du. Og du tager hele korrespondancen med til alle møder, du holder, hvor han er med. Hver gang, han siger, at han ikke har hørt noget, eller ikke ved noget, så haler du den mail op, hvor du har orienteret ham om det, eller hvor I har skrevet om det.

            Får du den der klassiske kommentar om, at I som forældre har pligt til at samarbejde, så sig stille og roligt: Det har jeg prøvet, men det fungerer ikke, når det kun er mig, der samarbejder. Så desværre…

            Jeg ved, at det er en besværlig metode, men det er den eneste, jeg har hørt om, der virker. Hvis du vil genfinde kontrollen, så er du nødt til at gå den vej. Dokumenter alt, hvad I taler om. Du kan også fortælle ham, at hvis han siger noget til dig – så optager du det på din telefon. Du kan ikke bruge det til ret meget juridisk, men du kan skræmme ham til at bruge mailadressen, som du styrer.

            Hvis han skriver ubehagelige mails til dig, så gemmer du også dem – du kan få brug for dem i en retssag.

            Nu siger du sikkert, at det her det kan du da ikke, for hvis nu der sker noget med din søn – så skal han da kunne få fat i dig. Jo, det kan du godt. For det første er han drengens far, og har pligt til at klare alle mulige nødssituationer. Og du kan lave en nødplan til disse situationer, hvis de overhovedet sker. Har du ikke en god solid ven eller et familiemedlem, der ikke lader ham lave numre? Så aftal, at han kan ringe til den person, hvis det er meget, meget, meget vigtigt, at du får en besked. Og at den person så ringer til dig.

            Håber det besvarede dit spørgsmål.
            Al mulig held og lykke med det herfra – og et virtuelt kram, for det er en rædselsfuld situation, du sidder i, og det er rædselsfuldt at du bliver nødt til at ændre din levemåde – men det giver dig en styrke, du ikke har nu.

            Kram Dorte

          • Mange tak for dit svar det har jeg ledt længe efter. Det vil jeg forsøge at gøre.

          • Selv tak. Er glad for at kunne hjælpe. 😊 Kærligst Dorte