Jeg slås i øjeblikket med min modstand mod at være uvidende. Jeg kan ikke lide det, og der er ikke de gode inspirerende ord i verden, der har kunnet få mig til at forlige mig med det! Jeg er helt overbevist om, at jeg burde vide alt på forhånd.

Min recept mod syndromet er, at jeg sætter mig ind i ALT, hvad der er værd at vide om det område, som jeg til min store skræk, har fundet ud af, at jeg ikke mestrer til fuldkommenhed.

Jeg læser flere hyldemeter store tykke bøger, jeg gennemtrawler internettet – og jeg mener hele internettet! Jeg spørger selvfølgelig ikke nogen, jeg kender, som måske ved noget, uha da nej, det ville da være toppen af al skam. Mig – ikke vide alt – bede om hjælp – aldrig i livet!

Aktuelle eksempler.

Jeg må med beklagelse sige, at det ikke er svært for mig at finde eksempler, der bare er få uger gamle. Continue reading →