Jeg er lige blevet spurgt til råds af en kvinde, der gør et stort og engageret arbejde i en forening. Hun oplever en konflikt med en anden person i foreningen, og vil vide, hvordan hun vinder over ham.
Igen opdager jeg, hvor hurtigt jeg gerne vil tage parti, når mennesker jeg holder af, har udfordringer.
Efter en dyb indånding og lidt tid, kom jeg til at tænke på en prægtig mentor, jeg engang havde, da jeg var leder. En no-nonsense militærmand, der gav mig besked på at finde ud af, hvilke af alle mine igangværende kampe, som jeg ville vinde – og så koncentrere mig om disse, og lade resten ligge.
Og hvor svær den opgave var. De var jo vigtige alle sammen! Hvad ville der ikke ske, hvis jeg slap det vigtige organisationsprojekt, eller samarbejdet som jeg var ved at bygge op i Norden, eller min magtkamp med en lederkollega om hvem der havde forstået firmaets strategi bedst, eller…? Continue reading