Er du kvalificeret eller kompetent?

Kvalificeret eller kompetentHvad er forskellen mellem at være kvalificeret eller kompetent? Den er stor, meget stor, og det kan være forskellen mellem succes og fiasko i din karriere.

Kvalifikationer og kompetencer er nogle ord, der ofte bruges lidt i flæng. Både inden for daglig tale i forbindelse med karriereudvikling samt i forbindelse med jobsøgning og CV-skrivning. 

Definition

En definition på forskellen mellem kvalifikationer og kompetencer fra professor Henrik Holt Larsen: ”Kvalifikationer er at være rigtig god, mens kompetence er at være god til det rigtige.”

Og hvem bestemmer så, hvad ”det rigtige” er? Det gør selvfølgelig virksomhederne. De fleste virksomheder har en markedsposition og en strategi, der betyder, at de satser på en helt speciel viden, og derfor er der ofte nogle nøglemedarbejdere eller -grupper, der har altafgørende betydning for virksomhedens succes. Disse nøglemedarbejdere bliver udviklet, plejet og forsøgt fastholdt, fordi de er vitale for virksomheden og dens konkurrenceevne.

På almindelig dansk betyder det, at du kan være fantastisk dygtig til et eller andet ­– altså være kvalificeret, men hvis ikke, virksomheden kan se, at du kan eller vil udvikle kvalifikationerne til de kompetencer, de har brug for, så får du ikke et job. Continue reading