Jeg er faldet i den fælde, der går ud på, at jeg vil være pæn og nydelig!

Virkeligheden – version 1

Jeg læser flere og flere blogs og nyhedsbreve fra ellers fantastiske iværksætterkvinder, der reklamerer for, at vi skal have taget nogle vældigt fine og opstadsede billeder af os selv. Billeder, hvor makeuppen er glinsende, tøjet fra det sidste nye Vogue, det hele er stylet af den rigtige stylist, og opsætningen lugter af succes, overskud og perfektionisme. Det er lige, så det skærer i øjnene!

Jeg har ikke fået taget et sådant billede. Meeeen – jeg har i 5½ år flittigt brugt et fantastisk billede af mig selv som fotograf Claus Peuckert tog i sin tid, da jeg startede mit firma. Han er en fantastisk fotograf, og billedet er så godt, at selv jeg kan lide det! Jeg kan normalt ikke lide billeder af mig selv – for at sige det mildt! Så dette billede har været det eneste billede af mig på ALT, hvad jeg har sendt ud i verden.

Virkeligheden – version 2

Jeg har med større og større benægtelse overhørt bemærkninger fra mennesker, jeg møder for første gang: Gud, jeg kunne slet ikke kende dig fra billedet….

Det begyndte så småt at dæmre – alligevel – at måske så jeg IKKE så retoucheret, sort/hvid og ungdommelig ud i virkeligheden. Eller i det mindste ikke mere. Selv om jeg jo nok aldrig har set sådan ud, hvis jeg skal være helt ærlig. Og det skal jeg jo. Suk!

Virkeligheden – version 3

For et par år siden fik jeg taget nogle billeder af en anden helt fantastisk fotograf, Sif Meincke. Det var i forbindelse med interview til artikler om mentorskab for C3 – nu Djøf. Jeg kan huske, at jeg fik en masse positive tilbagemeldinger på det billede, de brugte i artiklerne, men jeg var så selvfornægtende, at jeg slog det hen som almindelig høflighed. Jeg var meget taknemmelig over folks positive opbakning, for det billede var da helt forkert – og meget meget afslørende!

Jeg fokuserede på en foldet jakkekant, nogle grå hår og et for stort smil. Min gamle vane med at finde 5 fejl i stedet for at finde det positive popper gerne op, når jeg bliver præsenteret for billeder af mig selv. Og så ser jeg ikke andet – fejlene fylder hele synsfeltet!

Det, jeg har fundet ud af de sidste par år, er, at dette foto viser mig, som jeg er. Sif er fænomenal til at finde den indre power i sine ofre. Hun finder skjulte skønheder og skjulte sårbarheder, og der er en fantastisk styrke og ærlighed – og kærlighed – i hendes linse.

Virkeligheden – version 4

Jeg har besluttet at købe og bruge Sifs foto, og dermed vise en mere ærlig side af mig selv – hvilket jo passer fortrinligt med denne blog, hvor jeg også vælger ærligheden.

Men hvor er det svært at vise mig selv, som jeg er, med alle gode og dårlige sider. Både som person og på et foto. Hvor er det tankevækkende, at jeg har haft det bedst med et foto – der er rigtigt godt og professionelt – men som egentligt ikke ligner mig.

Og hvor er det angstprovokerende at vise mig selv uden filter – men også stærkt og sandt. Hvad har jeg at skjule?