Hvad er en psykopat? Hvordan ved man, om det er en psykopat, man har med at gøre? Hvad er en psykopats kendetegn? Og hvad er forskellen på en psykopat, en narcissist, en sociopat og alle de andre betegnelser?
Selve ordet psykopat
Ordet psykopat er sammensat af to græske ord: Psyche og Pati. Psyche betyder psyke eller sjæl og Pati betyder funktionsforstyrrelse eller sygdom. Så grundlæggende betyder psykopat en person med en forstyrrelse i psyken eller med en sygdom i sjælen.
Vi mennesker har brugt ordet psykopat, og har talt om personer med denne specielle adfærd i årtusinder. De er omtalt i bibelen og af de gamle grækere, og vi har også haft dem med i vores diskussion af ”det onde” og ”de onde” igennem specielt religionens historie.
Men nu opfattes ordet psykopat som enten et skældsord, som hører under injurielovgivningen, eller som betegnelsen på en seriemorder, hvilket er mediernes foretrukne brug af ordet. Og jeg hører ofte, at jeg da ikke kan tillade mig at bruge ordet psykopat! Eller at det er en gammeldags betegnelse, som “ingen” bruger mere.
Og forvirringen bliver endnu mere total, når vi går til de engelsksprogede lande, der bruger ordet narcissist på nogenlunde samme måde, som vi i Norden bruger ordet psykopat. I Norden og specielt i Danmark har vi ikke tradition for at bruge ordet narcissist i betydningen af en alvorlig personlighedsforstyrrelse. Her er det stadig et ord, vi mest bruger, hvis en person er lidt selvoptaget.
Betegnelsen psykopat
Efter at diagnoserne i midt /slutningen af 19 hundredetallet overtog alle beskrivelser af uhensigtsmæssig adfærd, så har ordet psykopat levet en hensygnende tilværelse. Med det resultat, at vi også har mistet vores viden om, hvad en psykopat egentligt er.
Steen Hildebrandt – professor ved Aarhus Universitet, og en fantastisk klog mand – sagde engang, at vi ”begriber med vores begreber”. Så da vores begreb forsvandt – eller blev ændret – så forsvandt også vores viden om psykopater, og om den adfærd der kendetegner psykopater.
Vi mistede vores forsvarsværk, hvilket betyder, at psykopater i dag har meget større spillerum end for 50-60 år siden. Og rigtigt mange mennesker bliver uforvarende ofre for dem, med store psykiske, fysiske, materielle og sjælelige skader til følge.
Når nu betegnelsen psykopat er forsvundet, så er vi begyndt at bruge andre ord for at beskrive den adfærd, vi taler om her. For beskrive den, det er vi nødt til.
Psykiaterne og diagnosesystemerne bruger i begrænset omfang stadig ordet psykopat, men ellers er betegnelserne, der bruges:
- Dyssocial personlighedsforstyrrelse
- Antisocial personlighedsforstyrrelse, der findes i to grader
- Narcissistisk personlighedsforstyrrelse, der findes i to grader
Du kan teste, om du kender en psykopat her:
Du skriver dig op på min mailliste, og får artikler, videoer samt information om mine events. Du får også 8 mail over 8 dage med videoer om hverdagspsykopater. Om hvad der kendetegner dem, og hvad de gør ved os. Du kan framelde dig igen med et klik.
Andre betegnelser
Ordet sociopat har vundet mere og mere indpas som et alternativ til psykopat, men ingen kan i dag blive enige om, hvad det ord betyder, så læs tre artikler om sociopater, og du er fuldstændig forvirret!
Oprindeligt var sociopat en betegnelse for en psykopat, som de personer brugte, der holdt på, at grunden til, at man blev psykopat, var omsorgssvigt. Hvor de eksperter, der brugte ordet psykopat holdt på at psykopati var genetisk og arveligt. I dag er de fleste eksperter enige om, at det er en kombination af gener og omsorgssvigt – og måske også personlighed.
Der er kommet en del bogtitler med mere kreative betegnelser: Giftige personer, følelsesvampyrer, energityve, parasitter, og det sidste nye i amerikansk ledelseslitteratur: Assholes. Kanon udtryk, som desværre er svært at oversætte til noget, der vil blive accepteret i dansk ledelseslitteratur.
Hvorfor lukker vi øjnene for psykopater i vores samfund?
Lisbeth F. Brudal, en norsk forfatter, taler om faser for udviklingen i vores indsigt om overgreb og vold.
Den første fase, hun husker, var børnemishandling, der blev afdækket som et samfundsproblem. Eksperterne begyndte af undersøge dette problem, og fandt ud af, at vi havde overset tegnene i mange år. Der blev lavet befolkningsundersøgelser og informationskampagner. Derefter gik der et arbejde i gang med at udvikle metoder, hvor vores sociale og sundhedsmæssige systemer kunne opdage mishandling og anden mistrivsel – og derved gribe ind.
Den næste fase var om incest. Eksperterne begyndte at kæde spiseforstyrrelser, tvangstanker og andre symptomer sammen med seksuelle krænkelser. Der blev lavet befolkningsundersøgelser og informationskampagner. Og igen blev der udviklet metoder, så fagpersoner og offentlige systemer kunne fange disse overgreb.
Seksuelle overgreb og vold mod kvinder var den næste fase, en fase, der har været i gang i mange år, og som de seneste år har fået en opblomstring efter flere rapporter om både fysisk vold og psykisk vold mod kvinder og børn – og hvor #Metoo kampagnen har gjort et vigtigt arbejde for vores alles indsigt i dette emne.
Lisbeth F. Brudal mener, at det næste emne, den næste fase er om psykopater. Om de mennesker, der på grund af mangel på empati og samvittighed mv. er meget utrygge og belastende af leve sammen med, arbejde sammen med, og være i familie med. Ikke blot de hårde kriminelle psykopater, men hverdags-psykopaterne, der ikke nødvendigvis overtræder lovgivningen, og hvor alt ser normalt ud på overfladen.
Alle ved, at en psykopat kan være farlig, men hvordan? Det mangler vi en masse viden om og synliggørelse af i samfundet. Medierne er begyndt at skele til udlandet, og der er så småt flere udsendelser om både de hårde psykopater og hverdags-psykopaterne. Både i erhvervslivet, i politik, blandt topeksperter og i familielivet beskrives hverdagspsykopaternes spil og bedrag, og hvordan det påvirker de personer, der er i nærkontakt med psykopaterne.
Vi er bange
En af grundene til, at vi ikke har lyst til at erkende, at der er psykopater omkring os, er at vi er bange. Vi foretrækker i film og bøger, at den lyse helt vinder over den mørke skurk, og alle de gode lever lykkeligt til deres dages ende. Problemet med virkeligheden og med psykopater er, at det her ofte er psykopaterne /de onde, der vinder.
En anden grund er, at det er ved at gå op for os, at psykopater findes i alle samfundslag. Psykopaters værdisæt betyder, at de går målrettet efter magt, penge og prestige. Og bruger alle midler, også de beskidte for at opnå de tre ting. De manipulerer, udnytter og tryner andre, og de tager aldrig ansvar for deres handlinger. Det er altid nogle andres skyld, når de bliver taget med fingrene i en eller anden pengekasse.
En vigtig grund er også, at de karaktertræk og den adfærd, som psykopater har, det genkender vi fra os selv. Godt nok i en meget lille og afbalanceret udgave, men frygten for, at vi hver især er psykopater, kan få selv gode empatiske mennesker til at afvise at beskæftige sig med psykopater og lære noget om dem. Derved skaber alle vi, der ikke er psykopater en modstand mod at tale om emnet.
Eller kommer med de der skrøner om, at det kun er psykisk ustabile og dumme mennesker, der lader sig fange i en psykopats net. Hvilket er noget af det mest dumme, arrogante og ondskabsfulde, jeg endnu har hørt. Det er på linje med, at voldtægtsofret selv er ude om voldtægten, og den seneste, hvor en forfatter Gudhjælpemig har udtalt, at Kim Wall selv var ude om, at hun blev dræbt i ubådssagen, fordi hun havde et specielt frækt glimt i øjnene på et foto…
Psykopater vælger stærke mennesker, både som partnere, medarbejdere og venner. Fordi stærke mennesker er sjovere at bryde ned, det tager længere tid, og dermed indeholder processen mere dejligt drama. Plus at en psykopat og en narcissist stort set altid vælger at omgive sig med mennesker, som andre beundrer. ”Se, hvad jeg har scoret!” Se, hvor fantastisk, jeg er!”
Definitionen på en Hverdags-Psykopat
Når jeg har søgt tilbage i litteraturen og i tidligere opslagsværker, hvor vi ikke talte om diagnoser i hver en sætning, da var der fornuftige dagligdags definitioner på psykopater.
Ud fra den viden, jeg har om både adfærd og diagnoser, så har jeg sat en definition sammen, som kan bruges af pårørende til psykopater:
En hverdagspsykopat er en person, der nedbryder, udnytter og skader andre mennesker for at dække sine egen behov. Og som ikke i processen skader sig selv, eller føler nogen form for anger.
Der er selvfølgelig forskellige grader af psykopater, men denne grundlæggende definition omfatter mennesker, som er så skadelige at være sammen med, at vi er nødt til at lære noget om dem og deres virkemidler – ganske enkelt for at kunne forsvare os selv, vores familier og vores virksomheder og organisationer.
Du kan teste, om du kender en psykopat her:
Du skriver dig op på min mailliste, og får artikler, videoer samt information om mine events. Du får også 8 mail over 8 dage med videoer om hverdagspsykopater. Om hvad der kendetegner dem, og hvad de gør ved os. Du kan framelde dig igen med et klik.
Min ovenstående definition passer kun på to diagnoser i det psykiatriske system. Nemlig den dyssociale /antisociale personlighedsforstyrrelse og den narcissistiske personlighedsforstyrrelse. Alle andre personlighedsforstyrrelser og psykiske sygdomme – og almindelig uhensigtsmæssig adfærd – falder udenfor definitionen.
Disse to diagnosers kendetegn kommer her:
Den dyssociale personlighedsforstyrrelse
- Er ligeglad med andres følelser
- Tager ikke ansvar
- Har ingen respekt for sociale normer
- Har ingen respekt for loven
- Tilsidesætter hensynsløst egen eller andres sikkerhed
- Har ingen respekt for forpligtelser, heller ikke arbejdsmæssige eller økonomiske
- Har ikke evnen til at fastholde relationer i længere tid
- Bliver hurtigt frustreret, irritabel og aggressiv
- Kaster med ting, truer og/eller slår partner og børn
- Får ikke dårlig samvittighed, føler sig ikke skyldig og føler ikke anger
- Lærer sjældent af sine erfaringer – heller ikke de ubehagelige
- Har en forklaring på alt
- Det er altid nogen andres skyld eller noget andets skyld
- Projicerer sin egen adfærd over på andre mennesker, og beskylder dem for de samme ting, som vedkommende selv gør eller tænker
- Lyver eller bilder folk noget ind for at få det, han/hun vil have
- Foretager sig ting impulsivt uden at tænke over konsekvenserne
- Er dårlig til at planlægge fremtiden
Den narcissistiske personlighedsforstyrrelse
- Overdriver sin egen betydning
- Forventer at blive anerkendt som overlegen uden nødvendigvis at have præsteret noget
- Kræver overdreven beundring fra omgivelserne
- Meget optaget af magt, prestige, berømmelse og succes
- Tilbringer sin tid sammen med mennesker, der er specielle eller indflydelsesrige
- Fantaserer om succes og om sine egne evner
- Kan ikke sætte sig ind i andre menneskers følelser, behov og situation
- Drømmer om den ideelle partners ideelle skønhed og ideelle kærlighed
- Mener at være noget særligt og at være berettiget til hvad, der måtte ønskes – uanset regler og konventioner
- Forventer at andre indordner sig, og gør, som der bliver sagt
- Mener sig nødsaget og berettiget til at sætte sine behov over andre menneskers behov
- Udnytter og bruger andre mennesker for at nå sine mål
- Misundelig på andre, og tror, at alle er misundelige på ham/hende
- Arrogant og hoven, både i adfærd, holdninger og tanker
- Mener, der er meget få mennesker, der er hans/hendes tid værd
Mere om narcissister
Der er en del utilfredshed med den måde, narcissister diagnosticeres på. Mange eksperter mener, at diagnosen er for bred, og at der er flere forskellige typer af narcissister, og de kan have forskellig adfærd.
Den opdeling, der bliver forsket mest i for tiden er opdelingen i tre typer af narcissister:
Den grandiose narcissist, der minder mest om det billede, de fleste af os har af en narcissist. Storskrydende, forfængelig, charmerende, sexet og med et meget stort ego. Som manipulerer og charmerer dig til at dække sine behov. Som får dig til at føle dig set og beundret, at du er den eneste ene, og hvis ikke du tilpasser dig, så ligger der en latent trussel om, at så finder han/hun nok en anden…
Den sårbare narcissist, der ynder at være offeret, som det er synd for. Hvor alt er de andres skyld, og intet kan tilskrives narcissisten. Den sårbare narcissist får sine behov dækket ved at manipulere groft og trygle om sympati, hjælp, støtte og ofte også penge. De har alle mulige forklaringer på, at de ikke kan selv, og gør sig afhængig af dig, for at du skal dække deres behov. Og du gør det for ikke at føle dig som et dårligt menneske, for ikke at narcissiten skal skade sig selv, blive alene, blive syg…
Den aggressive narcissist, der ligger tættere op af psykopaten. Vrede, raserianfald, trusler og forskellige former for vold. Ikke nødvendigvis fysisk vold, men stort set alle andre former: Psykisk, seksuel, økonomisk og materiel. Som manipulerer og truer dig til at dække sine behov ved skiftevis charme og trusler. Og du gør det, fordi du ikke kan klare flere trusler, dramaer, og konflikter – og fordi du er bange.
Kombinationen og forskellen
Mange eksperter er enige om, at hvis man har en dyssocial personlighedsforstyrrelse, så har man stort set også altid en narcissistisk personlighedsforstyrrelse med i købet. Mens man godt kan være narcissist uden at være dyssocial.
Til diagnosenørderne kan jeg oplyse, at kendetegnene på den dyssociale personlighedsforstyrrelse er fra WHO’s diagnosesystem ICD-10, mens kendetegnene på den narcissistiske personlighedsforstyrrelser er fra American Psychiatric Associations diagnosesystem DSM-5. Begge dele oversat og beskrevet på almindelig dansk af mig.
Lad være med at putte diagnoser på andre mennesker
Når vi taler om diagnoser, så er vi som pårørende ikke kvalificeret til at vurdere andre mennesker. Det er kun fagfolk, der for det første er psykiatere eller psykologer, og som derudover har en specialuddannelse i disse personlighedsforstyrrelser og i de redskaber, der hører til. Det er meget få mennesker i Danmark, der har den rette uddannelse og erfaring.
Men når vi nu har de diagnoser, så husk at de er kategoriseret af eksperter, ud fra det vi tidligere betegnede som psykopater i vores hverdag. Eksperterne har godt nok en lang række interviewteknikker, redskaber og tillige baggrundsmateriale fra det offentlige system og fra de pårørende, men de vurderer en person ud fra dennes karaktertræk, og karaktertræk vurderes ud fra personens adfærd.
Så i bund og grund vurderer de adfærd. Og adfærd kan vi altså godt tale om, det gør vi jo hele tiden: ”Hun er godt nok manipulerende.” Han er godt nok egoistisk.” Det må vi godt sige, det er ikke injurierende eller grænseoverskridende at tale om adfærd. Vi må også gerne beskrive adfærd overfor venner, familie, offentlige myndigheder og i retten. Og det skal vi også – ellers mangler vi jo et sprog for den adfærd, og psykopaterne har let spil med deres manipulation, løgne og fordrejninger.
Når I hører mine foredrag, ser mine videoer og læser mine artikler vil I opleve, at jeg ofte bruger udtrykkene “Hverdagspsykopat” eller ”Mennesker med Psykopatisk Adfærd” som en samlebetegnelse for psykopater, narcissister, sociopater, og hvad de ellers kaldes.
Kilder: Lisbeth F. Brudal, Psykiatrifonden, Erik Simonsen, DMS-5, ICD-10 og SCID-II, SCID-II interviewskema og diverse opslagsværker
Vil du vide mere?
Der er mange artikler på denne side, hvor du kan blive klogere på både hverdagspykopaterne og på dig selv, hvis du er så uheldig, at være i nærkontakt med en af dem.
Du kan også teste, om du kender en psykopat her:
Du skriver dig op på min mailliste, og får artikler, videoer samt information om mine events. Du får med det samme en række videoer med god og relevant viden om hverdagspsykopater, og om hvorfor du reagerer så stærkt på dem. Du kan framelde dig igen med et klik.
